Flere danskere har måttet spare op til jul: - Juleaften er blevet mellem ti til 15 procent dyrere, siger cheføkonom

Selvom danskerne ikke har skåret i budgettet, når de køber julegaver, så får de færre varer med hjem fra butikkerne.

I år står julen i krisens tegn.

De markante prisstigninger på blandt andet mad og energi har resulteret i, at flere danskere har sparet op til jul i løbet af året i stedet for at bruge penge, som de i forvejen havde på deres konto eller har trukket fra opsparingen.

Det viser nye tal fra Danske Bank.

De har nemlig spurgt 980 danskere, hvordan de har finansieret deres jul i år. Hertil svarer 32 procent, at de har måttet sparet op, hvilket er 11 procentpoint mere end forrige år.

Negativt syn på økonomien

Ifølge Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, er det ikke noget nyt, at danskernes jul bliver dyrere, for priserne stiger år efter år. Men årets jul er historisk dyr, lyder det.

- Når man ser på den nuværende inflation, så er den årlige stigning noget, der vil gå over i historien. Juleaften er blevet mellem ti til 15 procent dyrere sammenlignet med sidste år, såfremt man køber det samme, som man gjorde sidste år, siger han.

Hvad er inflation?

Som regel opgøres inflationen som en årlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis man snakker om en inflation på 7,6 % i februar, er priserne - bredt set - altså 7,6 % højere end de var for et år siden.

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Han påpeger samtidig, at forbrugertilliden ifølge Danmarks Statistiks måling aldrig har været lavere, end den er i år. Det vil sige, at danskernes syn på økonomien har aldrig været værre.

I december sidste år lå forbrugertilliden på minus 2,1, men nu er den faldet til minus 28,9.

- Den er langt mere negativ end under coronakrisen og finanskrisen, og det siger noget om, at den høje inflation rammer alle danskere, og den rammer relativt hårdt, fortæller Jeppe Juul Borre til TV 2.

Færre varer for pengene

Desuden lyder det fra cheføkonomen, at danskerne nu får mindre for pengene, end de plejer.

- Sammenlignet med sidste år betaler danskerne to procent mere for detailvarer, end de gjorde for et år siden. Omvendt går de ud af butikkerne med syv procent mindre under armen, siger han og tilføjer:

- Det siger noget om, at vi bruger de samme penge i butikkerne, men vi får mindre ud af pengene, fordi priserne er steget.

Udover at flere danskere har måttet spare op til jul i år, så har rekordmange ansøgt om julehjælp.

Sidste år modtog seks store nødhjælpsorganisationer som blandt andet Røde Kors og Dansk Folkehjælp samlet set 67.248 ansøgninger om julehjælp, men i år er antallet steget til 90.821. Det svarer til en stigning på 35 procent.

Krigen forværrer inflationen

Der er en række årsager til inflationen, som presser danskernes økonomi.

En af dem er, at energipriserne er steget, og det er ikke kun på grund af krigen i Ukraine. Også inden de russiske soldater trådte ind i det østeuropæiske land, var priserne på olie, gas og el blevet dyrere.

Det skyldes blandt andet, at det blæste mindre i 2021, hvilket gjorde, at der blev omsat mindre vindenergi til elektrisk energi.

Krigen i Ukraine har dog forværret energikrisen. Som modsvar til Vestens sanktioner mod Rusland, er den russiske gasleverance til Europa blevet reduceret.

Også fødevarepriserne er med til at trække inflationen op. Igen spiller krigen en rolle, da Rusland og Ukraine er to af verdens største hvedeproducenter.