Virksomheder vil kunne sige nej til kontanter – men det vil ramme særlige grupper
En række danske virksomheder oplever, at det er dyrt og tidskrævende at komme af med kontanter, og derfor vil de afskaffe kontantpligten.
Det er et problem for en række hoteller og restauranter, at vi fortsat holder fast i retten til at kunne betale med kontanter.
Sådan lyder det fra Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark.
150 restauranter har onsdag sat deres logo på en annonce i Børsen for at gøre opmærksom på problemerne – og fordi de opfordrer til, at man afskaffer kontantpligten.
Men hvis det bliver en realitet, risikerer vi at udelukke bestemte grupper fra samfundet, lyder det fra Ældre Sagen og Rådet for Socialt Udsatte.
- Jeg kan godt forstå, at det vil være belejligt for nogle at slippe for kontanter, men det vil betyde, at nogle af vores mest udsatte medborgere bliver afskåret fra at kunne købe ting i butikker og på restauranter. For de har ikke andre muligheder end at betale med kontanter, siger Kira West, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Socialt udsatte mister deres kort
Ifølge Kira West drejer det sig om mellem 17 og 22 procent af befolkningen, som er digitalt udsatte, og det omfatter ikke kun socialt udsatte.
Det drejer sig også om mennesker med psykiske og fysiske handikap samt ældre mennesker, der ifølge formanden "ikke formår at navigere i det meget digitaliserede samfund".
- Det kan der være mange forskellige grunde til. For socialt udsatte handler det om, at deres kort bliver stjålet, det bliver væk, eller at de bliver afpresset, så de er afhængige af at kunne betale med kontanter, siger hun og tilføjer:
- De her mennesker har et bøvlet nok liv i forvejen. Hvis de også skal til at gå og lede efter en butik, hvor de kan købe deres mad, så gør vi deres liv endnu mere besværligt.
Nogle mennesker har ikke andre muligheder
Samme toner lyder fra Louise Kambjerre Scheel, som er konsulent hos Ældre Sagen.
Hun peger på, at kontantpligten er til for at hindre diskrimination af kontantkunder.
- Så hvis man afvikler retten til at bruge kontanter, ekskluderer vi også nogle mennesker fra at have retten til de samme ting i samfundet som alle os andre, siger hun.
Louise Kambjerre Scheel mener ikke, at alle de mennesker, der bruger kontanter, gør det, fordi det passer dem bedst.
Der er simpelthen mennesker, som ikke har andre muligheder.
- Som vi oplever det, vil det resultere i, at vi skaber et meget fattigt liv for de mennesker, som har brug for at benytte kontanter, siger hun.
Ressourcekrævende at modtage kontanter
Men ifølge Jeppe Møller Herskind, som er kommerciel direktør i Horesta, ønsker hoteller og restauranter "overhovedet ikke" at ekskludere visse grupper i samfundet.
- Det er heller ikke det, vores forslag går ud på. Det er simpelthen et ønske om valgfrihed, som vi blandt andet ser i Sverige, siger han og henviser til, at man i vores naboland har gjort det valgfrit for butikker, restauranter og hoteller, om de vil modtage kontanter.
Konkret ligger problemet i, at det ifølge Horesta er ressourcekrævende for virksomhederne at modtage kontanter. Det gælder især for de virksomheder, hvor en minimal del af omsætningen foregår kontant.
Pilen peger ikke på bankerne
Også Dansk Erhverv peger på, at kontantpligten presser erhvervslivet.
Flere og flere banker afviser ifølge organisationen at tage imod kontanter, eller de sætter en grænse på, hvor mange kontanter man som virksomhed kan indbetale per måned.
Derudover oplever virksomhederne det som utrygt at tage i banken med større kontantbeløb.
Tal fra Finans Danmark, som er interesseorganisation for de danske banker, viser, at der findes 20 filialer rundt om i landet, hvor man kan indsætte kontanter.
Derudover kan man indsætte kontanter i 1000 hæveautomater.
Og derfor peger pilen ikke på bankerne, mener Finans Danmarks digitaliseringsdirektør, Michael Busk-Jepsen.
- Jeg kan godt forstå, at man synes, at det er besværligt at håndtere kontanter derude. Men jeg vil sige, at fra bankernes side leverer vi stadig infrastrukturen: Vi modtager kontanter, og vi udleverer kontanter, siger han.
Michael Busk-Jepsen fortæller, at et af organisationens store medlemmer har oplevet en nedgang i antallet af transaktioner på omkring 90 procent.
- Det har bankerne selvfølgelig taget bestik af, og derfor har de lukket kassefunktionen, lyder det.
Står ikke over for kontantløst samfund
Ifølge Jeppe Møller Herskind fra Horesta vil vi ikke stå over for et totalt kontantløst samfund, hvis kontantpligten bliver afskaffet.
- Der vil være et hav af virksomheder, hvor det giver mening (fortsat at tage imod kontanter, red.), fordi omsætningen i kontanter fylder så meget.
Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen er dog fortsat bekymret for, hvad det kan betyde for socialt eller digitalt udsatte borgere.
- Vores medlemmer er jo bange for ikke at kunne tage del i de samme glæder og fornøjelser som os andre. Deres liv vil blive reduceret til mad og medicin, og det, synes vi i Ældre sagen, er ikke en værdig måde at tilgå vores medmennesker på, lyder det.