Stigende flexlånrente vil ramme boligpriser - især én del af landet vil blive ramt
I København ventes boligpriserne især at falde som følge af stigende renter, forklarer økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Renterne på de korte flekslån er i løbet af 2022 nærmest katapulteret i vejret.
Fra årets start lå renten på et F3- og F5-lån omkring 0 procent, men renten forventes at ramme op mod 3,5 procent ved indgangen til 2023, når flekslånene skal refinansieres.
Det er en stigning, som ikke er set før i nyere tid, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.
- Det er et historisk år med disse kæmpemæssige rentestigninger, lyder det.
Timingen kunne næsten ikke komme på et mere uheldigt tidspunkt for de danske boligejere med flekslån, der snart skal foretage en rentetilpasning.
For det sker, samtidig med at energipriserne og priserne på fødevarer er på himmelflugt – i kombination med en inflation, der ikke er set højere de seneste 40 år.
- Det er en virkeligt giftig cocktail, som kan mærkes af rigtigt mange husejere, forklarer Ole Krohn.
Boligmarkedet i København bliver særligt ramt
Realkreditinstituttet Totalkredit har regnet på de økonomiske konsekvenser af de stigende renter for flekslånene.
For en typisk familie – med et F5-lån og et boliglån på 2,5 millioner kroner – vil det betyde en ekstra renteudgift på 44.000 kroner om året efter skat.
Når det bliver dyrere for danskerne at refinansiere deres lån, vil det også ramme boligmarkedet og medføre lavere boligpriser, forklarer økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Han vurderer, at det generelt vil presse boligpriserne ned over hele landet, men påpeger, at der skal tages højde for den udvikling, som fandt sted herhjemme under de seneste år under coronapandemien.
Boligpriserne steg nemlig væsentligt mere i visse dele af landet end andre. Det betyder, at boligprisernes niveau aktuelt ligger højere i de store byer, og i særdeleshed København, end hvad økonomer ville forvente ud fra de gældende konjunkturer.
- Derfor er det forventningen, at man vil se lidt større gennemslag på priserne (prisfald, red.) i København end i resten af landet, siger Carl-Johan Dalgaard til TV 2.
Den økonomiske overvismand maner samtidig til besindighed og påpeger, at danskerne over en bred kam ikke skal ligge søvnløse over det forventede fald i boligpriserne.
For har man planer om at blive boende i sin bolig de næste mange år, er udsvingene i boligpriserne ikke alarmerende.
- Men hvis man for nylig har købt en meget dyr bolig og pludselig skal flytte og have en ny bolig, så vil det kunne mærkes økonomisk, pointerer Carl-Johan Dalgaard.
Går ikke fra hus og hjem
Privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm er enig i, at rentestigningerne vil få stor økonomisk betydning for de boligejere, der har valgt at optage et flekslån, som ved årsskiftet skal rentetilpasses.
For den enkelte familie kan der nemlig hver måned være tale om en merudgift på adskillige tusind kroner for det samme boliglån.
- Det er ikke nogen tvivl om, at det her er noget, som virkelig kommer til at ramme mange familier, siger hun til TV 2.
Det er dog de færreste husejere, som forventes at måtte gå fra hus og hjem på grund af de stigende renter.
Bankernes kreditvurderinger er efter finanskrisen blevet strengere, hvilket har betydet, at man skal kunne betale et fastforrentet lån på 4 procent for at blive godkendt til et flekslån.
Derfor bør danskere med flekslån ifølge Danske Banks chefanalytiker have luft i økonomien, så de kan klare de stigende renter.
- Men folk har efter mange år med ekstremt lave renter indrettet deres forbrug efter dette, og så kan det være svært at skrue ned igen for privatforbruget, pointerer Louise Aggerstrøm.
Risikovillige flekslånere
Ifølge Ole Krohn er det de danskere, som har valgt helt korte flekslån, der får det særligt økonomisk svært den kommende tid.
Men før man får alt for ondt af disse flekslånere, er det vigtigt at påpege, at de dels selv har valgt at være risikovillige – samt har haft glæde af en rente på omkring 0 procent de seneste fire år.
- Det er en enestående situation at stå i. Man må så håbe for disse mennesker, at pengene ikke kun er blevet brugt til forbrug, men til at betale af på anden gæld eller polstre sig økonomisk, siger Ole Krohn.