Inflation

Inflationen når markant milepæl – rammer 10 procent

Generelt set er priserne steget med 10 procent det seneste år. Fødevarepriserne er dog i samme periode vokset med over 15 procent.

Det seneste år er priserne i Danmark steget 10 procent.

Det fremgår af de nyeste inflationstal fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort mandag morgen.

Fra officielt hold er der en målsætning om, at inflationen i Danmark gerne skal være på cirka 2 procent. Det betyder altså, at priserne stiger fem gange så hurtigt, som det er hensigten, og så voldsomme stigningstakter har vi ikke set i næsten 40 år.

Sidst inflationen i Danmark var tocifret var således i november 1982.

Ekstreme prisstigninger

Inflationen har været høj gennem flere måneder, men man skal ikke mere end et år tilbage for at finde en inflation på 2 procent – sådan som målsætningen fra Nationalbankens side også er – og for to år siden var inflationen blot 0,6 procent.

Siden har særligt energipriserne, men også fødevarer og andre varegrupper taget et stort hop op i pris, og det betyder altså nu, at det samlede prisniveau i Danmark er 10 procent højere end for et år siden.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kan det mærkes hos mange:

- Det er helt ekstreme prisstigninger. Det gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med det kraftigste forbrugerpriser i 40 år. Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kroner mere op af lommen i årligt forbrug. Og det er rystende nok ikke fordi, at de køber mere, men helt og alene fordi priserne er steget, skriver han i en kommentar til de nye inflationstal.

Et lille lyspunkt

Det er særligt de meget høje energipriser, der var i slutningen af august og starten af september, der betyder, at inflationen tager et stort nyk op denne gang.

Ifølge Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betyder det, at vi "ser stigninger i tallene, som egentlig er forsvundet igen ude i virkeligheden".

Derfor kan inflationen have toppet for denne gang, skriver hun i en kommentar til inflationstallene.

Og kigger man på den såkaldte kerneinflation, der er inflationen uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er der da også et lille lyspunkt:

Kerneinflationen falder således fra 6,0 procent i august til 5,9 procent i september. Selvom der er tale om et meget beskedent fald, er det første gang siden december, at et sådan fald ses i den vigtige indikator.

Kerneinflation

  • Kerneinflationen minder meget om den almindelige inflation, men her medregner man ikke energi- og fødevarepriserne.
  • Kerneinflationen regnes som en vigtig indikator for inflationen i Danmark, da den er mere stabil og eksempelvis kan fjerne store udsving, der skyldes oliekriser eller lignende.
  • Hvis virksomhederne sender energiregningen videre til kunderne, vil høje energipriser dog alligevel få en mere indirekte påvirkning af kerneinflationen.
  • I juli var kerneinflationen på 5,5 procent. Samtidig var inflationen på 8,7 procent.
  • Forskellen på inflationen og kerneinflationen er markant højere, end den har været på noget tidspunkt de sidste 20 år.

Også Jeppe Juul Borre tror, at vi kan være tæt på toppen af inflationen. Han tager dog et væsentligt forbehold i sin analyse:

- Det er vores forventning, at inflationen topper inden for de nærmeste måneder, men intet står mejslet i sten, og danskerne kan ikke ånde lettet op endnu. Det er på ingen måde umuligt, at inflationen kan komme endnu højere end 10 procent, før den begynder at falde.

Ikke indtægter nok

De stigende priser presser danskernes privatøkonomi, og hver fjerde husstand har nu højere udgifter, end de har indtægter.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

For et år siden gjaldt det for hver femte husstand, og det viser ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby, at det nu også er helt almindelige danske familier, der ikke har penge nok til at betale de høje regninger.

- Vi ser, at mange sparer, hvor de kan, skærer ned på deres udgifter og tager ekstravagter på arbejdet, men der er mange, der er så pressede nu, at det er svært at finde på, hvad man mere kan gøre, siger hun.

Hun råder til, at man ser på sine indbetalinger til opsparing og pension, selvom det strider imod de principper, hun normalt anbefaler sine kunder.

Hvis man er i tvivl, om man kan betale sine regninger, er det med at sætte de ting på pause, siger hun.