Prisstigningerne ændrer vores vaner: Mindre mad ryger ud, og vi køber billigere brands
Inflationen gør, at vi værdsætter fødevarer på en anden måde. Det kan både mærkes i supermarkedet og hjemme i køkkenet.
Måske har du selv haft tanken, når du har åbnet køleskabet inden en indkøbstur:
Er der nogen rester, jeg kan spise? Er der nogen råvarer, jeg kan genbruge?
Som følge af den tårnhøje inflation er danskerne blevet bedre til at udnytte den mad, de allerede har på lager. Samtidig smider mange mindre mad ud, fordi det er dyrt.
Det viser en ny undersøgelse, Epinion har foretaget for Folkekirkens Nødhjælp.
- Alle forbrugere er blevet utroligt opmærksomme på, at fødevarepriserne er steget, så vi sikrer os, at vi får mest muligt for vores penge. Mange forbrugere er i en svær situation, og for nogle er selv den mest basale mad problematisk at have råd til, siger Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.
Fødevarer har fået en anden værdi
En af dem, der har fulgt danskernes madvaner tæt gennem lang tid, er Selina Juul. Hun er stifter af og bestyrelsesformand i organisationen Stop Spild Af Mad.
De seneste år er der løbende kommet mere opmærksomhed på kampen mod madspild, men alligevel er hun ikke i tvivl om, at de meget høje priser på fødevarer har gjort danskerne endnu mere opmærksomme på at undgå mad i skraldespanden.
- Lige nu ser vi en udvikling på grund af inflationen. Jeg har haft fokus på madspild i 14 år, og nu er det ved at tage fat. Folk har indset, at det er dyrt at smide mad ud, siger Selina Juul.
Også hos Too Good To Go – hvor forbrugere kan købe såkaldte lykkeposer med varer, der ellers var blevet smidt ud – er interessen vokset den senere tid. Det fortæller Heidi Boye, der er landechef i Danmark og ph.d. i forbrugeradfærd:
- Forbrugerne har fået en prisstigning på deres fødevarer, som de ikke havde regnet med. Når priserne stiger, bliver forbrugerne presset på pengepungen, og så søger de hen, hvor de kan få værdi for pengene. De tillægger simpelthen fødevarerne en anden værdi, siger Heidi Boye.
På tilbudsjagt
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er fødevarer i gennemsnit blevet godt 15 procent dyrere det seneste år.
Så hurtigt er fødevarepriserne ikke steget før på noget tidspunkt de seneste 20 år.
Det betyder dog ikke, at vi som sådan handler mindre ind, fortæller Signe Didde Frese, der er CSR-direktør i dagligvaregiganten Coop.
- Men folk køber anderledes ind. Priserne gør, at folk handler mere discount og mindre i supermarkederne. De går efter tilbud og efter butikkernes egne brands i stedet for mærkevarerne, siger hun.
Netop de forandrede købemønstre har allerede medført store ændringer i dagligvarehandlen.
Mens nogle mindre købmænd har været nødt til helt at dreje nøglen om som følge af de rekordhøje energipriser, har de to største spillere på det danske dagligvaremarked – Coop og Salling Group – lanceret omfattende ændringer.
For Coop betyder det blandt andet, at kæden Fakta bliver lukket over den kommende tid, mens der er større fokus på discountkæden 365 Discount.
Seneste annoncerede Salling, at de ville skabe en helt ny discountkæde kaldet Basalt, hvor priserne skal presses i bund ved at spare på udgifterne til personale og energi.
Både Salling og Coops store satsninger kommer midt i en tid præget af inflation, men den øgede opmærksomhed på madspild kommer til at vare ved, lyder det fra både Stop Spild Af Mad og Forbrugerrådet Tænks direktør, Mads Reinholdt:
- Det er en tendens, der er kommet for at blive. Den var hjulpet godt på vej af den grønne omstilling og vores fokus på klimaforandringer og ønsket om bedre at udnytte vores ressourcer. Men nu får den et skub, fordi vi er i en svær økonomisk situation, siger han.