Penge

Det britiske pund er styrtdykket: - Ses kun i krisesituationer, siger ekspert

Det er blevet billigere at holde ferie i England og dyrere at være i USA. Værdien af ét pund eller én dollar hopper nemlig op og ned.

I øjeblikket får inflation, energikrise, rentestigninger og en enorm økonomisk usikkerhed valutakurser til at både skyde op og falde ned.

Det fik de ikke mindst at mærke i Storbritannien mandag morgen, hvor noget nærmest uset skete:

Værdien af det britiske pund faldt på bare 20 minutter med 5 procent målt op imod den amerikanske dollar. Da pundets nedtur var størst, var det lige før, at de to valutaer havde samme værdi.

For år tilbage var det utænkeligt. Ja, bare for måneder siden var det usandsynligt.

- Det er meget, meget store bevægelser. Det er bevægelser, vi kun ser i store krisesituationer, fortæller Kristoffer Kjær Lomholt, som er chefanalytiker ved Danske Bank, til TV 2.

Britiske skattelettelser bekymrer investorer

En del af pundets fald over for dollaren skal forklares med, at den amerikanske dollar i øjeblikket stiger i værdi.

Dermed er dykket knap så stort, hvis man vil købe pund med danske kroner, fordi vores møntfod også er blevet mindre værd.

Mandag eftermiddag koster 1 britisk pund således omkring 8,26 kroner.

Faldet i det britiske punds værdi kommer dog også i høj grad, efter at Storbritanniens finansminister, Kwasi Kwarteng, fredag lancerede en ny plan med en række nye skattelettelser for at ”sætte den private sektor fri” og sætte skub i den britiske økonomi.

Søndag var Kwarteng igen på pletten med varslinger om endnu flere skattelettelser for personer med høje indkomster. Det fik det britiske pund til at fortsætte nedturen.

Planen har fået en hård medfart – blandt andet fra den tidligere amerikanske finansminister Lawrence Summers, som over for Bloomberg fortæller, at han tror, at ”Storbritannien vil blive husket for at have truffet de værste makroøkonomiske beslutninger blandt alle større lande i lang tid”.

Skattelettelserne får samtidig internationale investorer til at rynke brynene endnu mere, når de kigger på det britiske pund, fortæller Kristoffer Kjær Lomholt fra Danske Bank.

Alle valutaer kan ikke stige eller falde på samme tid

Kristoffer Kjær Lomholt, chefanalytiker i Danske Bank

Den britiske økonomi var allerede ”i dårlig stand”, inden inflationen gjorde ondt værre. Men ud fra gængs økonomisk lærdom vil skattelettelserne kun kaste endnu mere benzin på inflationsbålet.

- I øjeblikket er det store spørgsmål, om den britiske centralbank, Bank of England, kunne finde på at sætte renterne op på et ikkeannonceret møde for simpelthen at skabe noget stabilitet, fortæller chefanalytikeren.

Bremsen i bund

Normalt vil højere renter hos et lands centralbank isoleret set betyde, at der er flere penge at tjene på investeringer i for eksempel landets statsobligationer – og så trækkes landets valuta op i værdi.

Men må centralbanken træde hårdt på bremsen, sniger frygten for et stort økonomisk tilbageslag sig typisk ind hos investorerne, hvilket omvendt gør landets valuta mindre eftertragtet i udlandet.

- Hvis rentestigningerne når et niveau eller kommer op i et tempo, hvor man bliver bekymret for vækstudsigterne, ødelægger det investeringscasen, fortæller Kristoffer Kjær Lomholt.

Samtidig betyder udsigten til de britiske skattelettelser, at Storbritannien formentlig må forøge sin offentlige gæld betydeligt.

Mens pundet falder, stiger dollaren

Retter man derimod blikket mod den absolut vigtigste valuta for den globale økonomi, den amerikanske dollar, er billedet det stik modsatte.

- Det specielle ved valutamarkedet er i modsætning til aktie og obligationsmarkedet, at alle valutaer ikke kan stige eller falde på samme tid, siger Kristoffer Kjær Lomholt.

Godt nok har den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), også måttet sende sin rente i vejret.

Men sammenlignet med centralbankens kolleger i både Storbritannien og Europa har FED været relativt tidligt ude med sin strammere pengepolitik. Samtidig har den økonomiske vækst og efterspørgsel i USA holdt sig stærk.

Dertil skal man lægge, at USA samlet set er eksportør af energi, og derfor har energikrisen langt fra ramt lige så hårdt her som i Europa.

- I det store og hele er der kun et sted i verden, som holder sig oven vande i øjeblikket, og det er USA, siger Kristoffer Kjær Lomholt.