Priserne stiger

Beregninger viser, at inflationshjælpen kan frigøre tusindvis af kroner om måneden - for nogle

Der er både lagt op til, at strømmen skal være billigere i første halvdel af 2023, og at man kan udskyde betalinger, der er over et vist niveau.

Før eller siden vil de fleste formentlig kunne se effekten af den hjælpepakke, der blev præsenteret fredag formiddag.

To af pakkens centrale elementer – en reduktion af elafgiften i et halvt år og det såkaldte loft over energipriserne – vil nemlig kunne mærkes direkte i danskernes privatøkonomi. For nogle kan det være tusindvis af kroner, der hver måned bliver udskudt eller helt sparet.

Det fortæller Louise Aggerstrøm, der er privatøkonom hos Danske Bank:

- Det er ikke nok til at fuldt ud kompensere for de høje energipriser, vi har set. Ens elregning bliver ikke, som den var før den her energikrise. Men det kan give noget ekstra luft i økonomien for nogle, siger Louise Aggerstrøm til TV 2.

Elafgiften skal ikke betales tilbage

Bag hjælpepakken, der er blevet døbt vinterhjælp, står Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Selve aftalen består af mere end ti tiltag, men det måske mest umiddelbare og letforståelige er, at elafgiften bliver sænket fra 69,7 øre per kilowatttime til 0,8 øre per kilowatttime i første halvdel af 2023.

Hvad er elafgiften?

  • Ens elregning består af en hel række forskellige komponenter. En af dem er elafgiften.
  • Elafgiften går til staten og udregnes på baggrund af ens forbrug. Afgiften svinger således ikke, selvom elprisen gør det.
  • I juli 2022 blev elafgiften sænket fra 90,3 øre per kilowatttime (KWh) til 76,3 øre/KWh.
  • Næste år skulle elafgiften være på 69,7 øre/KWh. Men som en del af hjælpepakken ’Vinterhjælp’ bliver afgiften nu sænket til 0,8 øre/KWh i første halvdel af 2023.
  • Elafgiften kan ikke sænkes til under 0,8 øre/KWh uden at komme på kant med EU-regler og -lovgivning.

Ordningen kommer alle til gode, og pengene skal ikke betales tilbage på noget tidspunkt. Ifølge beregningerne fra Danske Bank vil alene den nedsatte elafgift spare en almindelig husstand for mellem 100 og 400 kroner om måneden i det halve år, ordningen løber.

Det løber op i 600-2400 kroner i løbet af det halve år.

I aftaleteksten kan man læse, at ordningen vil betyde, at den danske statskasse går glip af cirka 3,5 milliarder kroner som følge af den nedsatte afgift. Det er dog penge, der vil gøre en forskel ude hos danskerne, mener Louise Aggerstrøm:

- Hvis den nedsatte elafgift sparer en mere end 1000 kroner i løbet af det her halve år, så er det noget, de fleste vil kunne mærke. Men det er dem, der har et højt forbrug af el, der får mest gavn af det.

1000 udskudte elkroner om måneden

Et andet element i aftalen er den såkaldte indefrysningsordning, der sætter et loft over, hvor meget danskernes el- og gasregninger kan stige næste år.

Selve loftet er en kompleks størrelse, men det er vigtigt at forstå, at der her er tale om en afbetalingsordning, hvor pengene skal betales tilbage på et senere tidspunkt, og hvor der er renter. Man får altså ikke billigere energi som med den nedsatte elafgift.

Prisloft eller indefrysning? Forstå ordningen

  • Som en del af ’Vinterhjælp’ blev det aftalt både at lave en indefrysningsordning for husholdninger og en for virksomheder.
  • Ordningen for husholdninger vedrører udgifter til el, gas og fjernvarme og fungerer ved, at der bliver sat et prisloft for den del af energiregningerne, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021.
  • For forbrugerne betyder det, at de kan få udskudt den del af deres el- eller gasregning, der ligger over loftet.
  • Loftet er fastsat før tariffer, afgifter og moms, og står til 5,84 kroner per kubikmeter gas og 0,8 kroner per kilowatttime (KWh).
  • Hvis man indregner tariffer, afgifter og moms, vil loftet lægge på cirka 15,45 per kubikmeter gas og 2,18 kr. per KWh.
  • For fjernvarme fastsættes loftet med udgangspunkt i fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber.
  • Ordningen forventes at gælde fra 1. november 2022 til 31. oktober 2023 for el- og gaskunder, mens den gælder i 2023 for fjernvarmekunder.

Beregningerne fra Danske Bank viser, at en almindelig husstand med et årligt elforbrug på 4000 kilowatttimer kan udskyde betaling på cirka 1000 kroner om måneden, når elprisen er på det nuværende niveau.

Fordi loftet tager udgangspunkt i priserne fra januar, kan det faktiske beløb dog blive større, hvis elpriserne stiger mere, end de allerede har gjort, og omvendt kan det blive mindre, hvis elpriserne falder.

Ordningen løber som udgangspunkt i 12 måneder, og derefter har man først et år, hvor man ikke skal afdrage, og derefter fire år til at afdrage de udskudte elregninger.

En dyr rekord for gaskunder

Ordningen for gaskunder er meget den samme og afhænger – ligesom prisloftet over elregningen – både af ens forbrug og energipriserne.

Med udgangspunkt i et årligt gasforbrug på 1840 kubikmeter gas og det nuværende prisniveau for gas vil det svare til, at man kan udskyde gasregninger for cirka 708 kroner hver måned.

Men hvis gasprisen stiger til det rekordniveau, den kortvarigt nåede op på i slutningen af august, kan det være helt op mod 3000 kroner, man hver eneste måned udskyder at betale.

Er ens gasforbrug højere end 1840 kubikmeter om året, vil det selvsagt også kunne få regnestykket til at vokse. Hvis gasprisen når rekordniveau fra slutningen af august, vil det også medføre en meget dyr vinter for gaskunderne.

- Jo højere priserne bliver, desto flere penge vil man kunne indefryse. For nogle kan det være en god idé, fordi det kan være rigtigt svært at skaffe de her store beløb hen over vinteren. Men man skal altså også huske, at de her penge skal betales tilbage, siger Louise Aggerstrøm.

Ordningen med indefrysning af el- og gasregninger bliver en frivillig model, som man aktivt selv skal vælge til. Ens energiselskab vil derefter fakturere hele beløbet, men kun opkræve den del af regningen, der er under prisloftet.

For husholdninger er der aftalt en rente på to procent om året. Loftet fungerer et år, og derefter har man et år, hvor man ikke behøver at betale tilbage.

Derefter skal man, hvis man har tilmeldt sig ordningen, enten betale det fulde beløb tilbage eller indtræde i en afdragsordning, der løber i fire år.

Gælden og dens renter skal afvikles som et såkaldt annuitetslån, hvor alle afdrag er lige store, og man vil skulle betale enten månedligt eller kvartalsvist.