Hop til indhold
Penge

Rentechok er på vej – for nogle kan lånet komme til at koste det tredobbelte

af Mikkel Walentin Mortensen

Det er særligt boligejere med afdragsfrihed, der kommer til at se en stigning i udgifterne.

For de fleste boligejere er det skidt nyt, at renterne stiger. Men for nogle kan det allerede om ganske kort tid ende med en meget konkret og kontant ekstraregning.

Ifølge en prognose fra landets største realkreditinstitut, TotalKredit, kan regningen stige til det tredobbelte for nogle boligejere. I en tid, hvor stigende energi- og fødevarepriser også truer danskernes privatøkonomi, er det ikke uden problemer, mener Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe-Thagaard:

- Der er nogle steder, hvor det vil kunne mærkes, og hvor det her vil være med til at presse økonomien. Ikke mindst fordi det kommer oveni de andre faktorer, siger chefanalytikeren til TV 2.

Tredobling i udgifterne for nogle

I prognosen, som Totalkredit sendte ud til sine kunder hen over weekenden, kan man læse, at det særligt er lånere med afdragsfrihed, der skal lægge flere penge til side hver måned.

Realkreditlån: Ydelse, afdrag og F5

  • Realkreditlån er en lånetype, man kan bruge til at købe fast ejendom. Mod at låne pengene stiller man sit hus, lejlighed eller sommerhus som pant.
  • Ydelse er en betegnelse for det samlede beløb, man skal betale som følge af sit lån, hver måned.
  • Ydelsen består af tre dele – afdrag, bidrag og rente – og kan skrues sammen på forskellige måder.
  • Har man et afdragsfritlån skal man ikke betale afdrag, men man betaler stadig løbende rente og bidragssatser.
  • Fast eller variabel rente? Det spørgsmål fylder meget, når man skal købe bolig. Historisk har fastforrentede lån – hvor man har den samme rente gennem hele lånet – fyldt mest i Danmark.
  • Lån med variabel rente blev introduceret i 1990'erne, og forkortes ofte med fx F3 eller F5. Her dækker tallet over hvor mange år, man har bundet sig til en konkret rente.
  • Har man et F3-lån skal det refinansieres hvert tredje år. Tit er lån med variabel rente lidt billigere, men hvis renten pludseligt stiger – som det er sket nu – kan udgifterne stige.

Hvis man for eksempel har et boliglån med en løbetid på tre år – et såkaldt F3-lån – vil den samlede ydelse efter skat således stige fra 330 kroner om måneden til 1070, hvis renten udvikler sig, som Totalkredit forventer det.

Har man et lån med en løbetid på fem år, skal man også gøre sig klar på et større hop i de månedlige udgifter, viser beregningen fra Totalkredit.

Det er vigtigt at forstå, at det nuværende rentehop som udgangspunkt kun rammer de boligejere, der skal forny deres lån til årsskiftet. Har man et fastforrentet lån, betyder det ikke det store, og har man et femårigt lån, der først udløber om flere år, kan man også have is i maven.

Blandt Totalkredits kunder er det cirka 13.000 lån, der skal refinansieres, som det hedder, fra årsskiftet. Og selvom det går værst ud over de kunder, der i øjeblikket ikke afdrager på deres lån, får det også en direkte betydning for lån med afdrag, viser beregningerne.

- Det lyder nok dramatisk, men...

Ekstraregningerne kommer efter en periode, hvor renterne først var historisk lave, men nu stiger i et tempo, man sjældent har set før.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), har allerede hævet sin vigtigste rente flere gange i år, og flere rentestigninger forventes at følge over den kommende tid. Det har særligt haft betydning for boliglån med fast rente.

Perspektiv

Hvorfor falder afdraget, når renten stiger?

Den grå søjle er afdrag, den orange er rentebetaling.

Det kan lyde paradoksalt, at afdragets størrelse falder, når renten stiger.

Men forklaringen skal findes i det faktum, at der er tale om såkaldte annuitetslån. Det vil sige, at beløbet, der skal betales hver måned, er det samme. I starten af lånets løbetid vil rentebetalingen fylde mere og afdragene mindre.

Men over tid vil, fordi den samlede ydelse er steget, ens afdrag komme til at være større, fordi ens rentebetalinger falder i takt med, at ens restgæld skrumper.

På billedet øverst i denne boks kan du se, hvordan et annuitetslån – groft forsimplet – virker:

Over tid kommer afdragsdelen til at fylde mere og rentedelen til at fylde mindre, men den samlede betaling forbliver den samme hver måned.

Tidligere på sommeren fulgte Den Europæiske Centralbank (ECB) også trop og hævede sin rente for første gang i 11 år. Torsdag holder bankens ledelse endnu et rentemøde, og her forventes renten at blive sat op igen.

Det har både betydning for renteniveauet i Danmark, fordi vores rente lægger sig tæt op af ECB’s, og de danske boligejere med et variabelt forrentet lån.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at se nogle markant højere boligrenter, end vi har været vant til de seneste år. Spørgsmålet er bare, hvor meget højere de bliver, siger Sune Malthe-Thagaard til TV 2.

Han minder derfor om, at renteprognosen fra Totalkredit skal læses med de forbehold, at situationen kan blive bedre eller værre over den kommende tid, og at de faktiske ydelser derfor kan blive højere eller lavere end det, realkreditinstituttet for nuværende har anslået.

Et af de afgørende øjeblikke ventes at blive torsdagens rentemøde hos ECB i Frankfurt. Her er der stor uenighed blandt eksperter om, hvorvidt renten bliver hevet med 0,5 eller 0,75 procentpoint.

Banken hæver nemlig renten for at få inflationen under kontrol, men nogle steder har man allerede set de første tegn på, at inflationen har toppet.

Derfor er det måske ikke nødvendigt at spænde renteskruen helt lige så meget, som nogle måske frygter, mener chefanalytikeren.

- Og så skal man huske på, at nok lyder det dramatisk, når man snakker om en tredobling af ydelser, men det sker jo fra et meget, meget lavt renteniveau, siger Sune Malthe-Thagaard.