Inflationen falder ikke lige med det samme – men nok ikke af den grund, du tror
Selv hvis priserne ikke stiger ret meget fra januar til december næste år, kan inflationen fremstå usædvanligt høj.
Uanset om man spørger en politiker, en økonom eller en hel almindelig familie, fylder inflation og de stigende priser mere i øjeblikket, end det normalt er tilfældet.
I juli blev den årlige prisstigning således opgjort til 8,7 procent sammenlignet med samme måned et år tidligere.
Selvom det er noget, der kan mærkes i de flestes privatøkonomi, er der ikke udsigt til noget stort prisfald de kommende måneder.
I Finansministeriets netop offentliggjorte statusrapport Økonomisk Redegørelse bliver det således anslået, at den samlede inflation i 2022 ender på 7,3 procent, og at inflationen næste år vil være 3,3 procent.
I begge tilfælde er der tale om markant mere dystre forventninger, end sidst Finansministeriet gjorde status. Det var i maj, og dengang forventede ministeriet, at inflationen i 2022 og 2023 ville være på henholdsvis 5,2 og 1,8 procent.
Alligevel er der måske et lille håb at spore i tallene.
Tidligere inflation koster også fremadrettet
Når man skal udregne inflationen, kigger man nemlig som oftest på samme måned sidste år.
Det betyder, at hvis en vare i dag koster 108 kroner, mens den samme vare for 1 år siden kostede 100 kroner, vil man sige, at inflationen er 8 procent. I praksis snakker man dog sjældent om inflation på baggrund af ét produkt, men derimod de tusindvis af varer og ydelser, der hver dag handles.
Det betyder også, at de prisstigninger, vi allerede har set de seneste måneder, kommer til at få en betydning for inflationstallet i dele af 2023.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet ville inflationsraten i januar 2023 eksempelvis være over 6 procent, selv hvis man antog, at priserne ikke steg én krone mere i resten af 2022.
- Alene på baggrund af de prisstigninger, der allerede har fundet sted det seneste år, må inflationen resten af året forventes at ligge på en høj stigningstakt, lyder det fra Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse.
Undtagelsen er naturligvis, hvis inflation bliver til deflation, altså decideret prisfald. I så fald bliver den samlede inflation selvsagt mindre.
Energipriserne sniger sig ind alle steder
I økonomlingo kaldes det ”overhæng”, når stigninger det ene år får det til at ligne, at der også er stigninger det næste.
I praksis betyder det altså, at vi kan få en inflation på måske 2, 3 eller 4 procent i 2023, selvom priserne fra januar til december nærmest ikke rykker sig.
Alligevel er vi langt fra færdige med at tale om inflation, mener Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank:
- Det er rigtigt, at der vil være noget overhæng. Men vi kommer også til at se nogle prisstigninger, der vil gnave sig ind i økonomien næste år, siger cheføkonomen.
Historiske prisstigninger
Det er næsten fire årtier siden, at inflationen i Danmark sidst har været så høj, som den var i juli. 8,7 procent ramte inflationen, og i et historisk perspektiv er der kun set væsentligt højere inflation i forbindelse med verdenskrigene, ved udbruddet af Korea-krigen og under oliekriserne i 1970’erne.
En stor del skyldes de høje energipriser, men i de seneste måneder er eksempelvis fødevarepriserne også steget meget. Også her spiller den dyre energi dog en rolle, da det bidrager til højere produktionsomkostninger.
I sidste uge annoncerede erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han nu vil have gang i et omfattende pristjek for at sikre sig, at inflationen ikke bliver brugt som undskyldning for at hæve prisen på visse varegrupper unødvendigt meget.
I Økonomisk Redegørelse påpeger Finansministeriet, at det er særlig svært at spå om inflationens udvikling de kommende måneder, fordi energipriserne spiller en meget central rolle – og så længe, der er krig i Ukraine, og frygten for, at Europa bliver afskåret fra russisk gas, hænger ved, er usikkerheden bare større end normalt.
- Man kunne have håbet på, at energipriserne faldt en smule her i august og september. Men nu er elpriserne steget meget, og det er en stor joker, fordi vi bruger el til så meget, siger Søren V. Kristensen.
Konsekvensen, mener han, vil være, at mange virksomheder formentlig sender i hvert fald dele af deres større energiudgifter videre til forbrugerne. Dermed spreder den høje elpris sig som en ring i vandet, og det skaber et generelt inflationstryk, forklarer cheføkonomen.
Det betyder i sidste ende, at selv den såkaldte kerneinflationsindikator, der er opfundet for at frasortere udsving i for eksempel olie- og benzinpriserne, bliver påvirket:
- Som følge af at de højere energipriser overvæltes i forbrugerpriserne, afspejler kerneinflationen også indirekte udviklingen i energipriserne, og kerneinflationen giver aktuelt ikke et godt billede af den underliggende prisudvikling, skriver Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse.