Inflation

Inflationen stiger til det højeste niveau i knap 40 år

af Mikkel Walentin Mortensen & Signe Bøtzau Paulsen

Det er ikke mindst priserne på fødevarer, der tager et stort hop denne gang.

Inflationen i Danmark nåede i juni sit højeste niveau siden 1983.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

8,2 procent er priserne således steget det seneste år, og det er særligt energi- og fødevarepriserne, der trækker op, når man sammenligner prisniveauet med for et år siden.

Hvad er inflation?

Som regel opgøres inflationen som en årlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis man snakker om en inflation på 7,6 % i februar, er priserne - bredt set - altså 7,6 % højere end de var for et år siden.

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Normalt sigter centralbankerne – i Danmark er det Nationalbanken – efter en inflation på cirka 2 procent om året, men de seneste ti år er priserne i Danmark steget i et endnu langsommere tempo.

Det har dog ændret sig det seneste halve år.

Fødevarehop

Det er ikke mindst fødevarepriserne, der er steget kraftigt i juni.

I maj var de samlede fødevarepriser således 10,6 procent højere end i samme måned sidste år. Men i juni er dette tal vokset til 13,6.

For specifikke varegrupper som æg, mælk, okse- og kalvekød samt smør er priserne endda steget med mere end 20 procent sammenlignet med sidste år.

En bremse i privatforbruget

Ifølge Brian Friis Helmer, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, betyder den tårnhøje inflation, at en almindelig børnefamilie skal have op mod 3000 kroner ekstra op af lommen hver eneste måned sammenlignet med sidste år for at købe de samme varer.

- Vi ved, at danskerne i gennemsnit er rimeligt velpolstrede økonomisk. Men der er ikke nogen tvivl om, at det gør et stort indhug i almindelige familiers økonomi, siger Brian Friis Helmer til TV 2.

Han peger på, at mange vil kunne gøre noget for at imødegå de store prisstigninger. Det kunne eksempelvis være at holde øje med tilbud i supermarkederne, bruge mindre energi i hjemmet eller tage kortere bade.

Også Jes Asmussen, der er cheføkonom ved Handelsbanken, regner sig frem til, at de stigende priser koster en almindelig børnefamilie cirka 35.000 kroner om året.

- Det kan ikke undgå at gøre ondt, og i takt med at priserne fortsat stiger langt kraftigere end lønningerne, vil det efter vores vurdering uundgåeligt sætte en bremse på privatforbruget, som efter vores vurdering vil medvirke til at sende dansk økonomi i recession, skriver Jes Asmussen i en analyse på baggrund af de nye inflationstal.

Langt til prisfald

Netop konsekvenserne af prisstigningerne, og hvor længe de varer ved, fylder også hos Brian Friis Helmer.

Lige nu peger den seneste prognose fra Arbejdernes Landsbank på, at inflationen vil falde en smule i resten af 2022 og så slutte året i cirka 5 procent.

- Men når man siger, at det her damper af, så lyder det lidt, som om priserne falder. Det gør de ikke. Priserne vil bare stige med lavere hastighed. Man skal ikke forestille sig, at prisfald ligefrem er på vej, siger Brian Friis Helmer til TV 2.

Alligevel forventer han ikke, at en større økonomisk krise står lige rundt om hjørnet. Dertil er danskernes økonomi for god, og beskæftigelsen er for høj.