Penge

I aftes gjorde USA noget, der kommer til at skubbe til hele økonomien

For at få inflationen under kontrol har den amerikanske centralbank gjort noget, den ikke har gjort siden 1994. Men konsekvenserne kan blive store.

Forestil dig en linedanser, der balancer mellem to højhuse.

Hvis linedanseren falder til den ene side, vil rekordhøj inflation gøre folk fattigere og udhule deres opsparinger. Hvis han derimod falder til den anden, truer en potentiel krise hele den globale økonomi.

Linedanseren i eksemplet hedder Jerome Powell, og han er formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED).

Det er i høj grad hans trin, som hele den finansielle verden holder øje med. Ét fejltrin og så risikerer man, at der bliver gjort alvorlig skade på økonomien.

Men onsdag aften nærmest hoppede Powell ud på linen mellem højhusene.

Ikke set siden 1994

Da den amerikanske centralbank klokken 20.00 dansk tid annoncerede, at man ville hæve renten med 0,75 procentpoint, og at man måske endda kunne gøre det samme allerede i juli, reagerede aktiemarkedet nærmest med et lettelsens suk.

Godt nok har centralbanken ikke hævet renten så meget i én omgang siden 1994, men rygterne var løbet forud for beslutningen, og ifølge chefstrateg i Nordea Andreas Østerheden blev det også af mange aflæst som et helt nødvendigt træk.

Rentestigninger er nemlig et af de eneste værktøjer, der findes mod den inflation, som er på sit højeste niveau i adskillige årtier, og som fredag var værre, end eksperter ellers havde frygtet.

- Inflationen har nået et niveau, der er usundt højt, og risikoen, for at prisstigningerne forbliver høje i længere tid, er steget. Så man er nødt til at bruge et af sine værktøjer – at hæve renten – til at dæmpe det, siger Andreas Østerheden til TV 2.

En form for gætværk

Dybest set handler det om at tage noget fart ud af økonomien, forklarer Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit. Der er i øjeblikket mere efterspørgsel, end der er udbud, og derfor stiger priserne.

Det rammer de fleste, og får nærmest alle til at bede om mere i løn.

I Danmark er der endnu ikke nogen indikationer på en pris- og lønspiral, som det kaldes, men i USA er lønvæksten på omkring 6 procent, og det er mange år siden, at lønposen er vokset med så meget.

For at stoppe spiralen, der i værste fald kan udhule forbrugernes købekraft og forringe værdien af folks opsparinger, er der nødt til at komme flere hænder på arbejdsmarkedet, eller også er efterspørgslen nødt til at falde.

- Når en centralbank skal sænke inflationen, skal den faktisk sænke væksten en lille smule. Men det er en fin balance, for man vil helst ikke have, at det ligefrem går baglæns, for så risikerer man, at for mange ryger ud af arbejdsmarkedet og får svært ved at betale deres regninger, siger Frederik Engholm og fortsætter:

- Den balance er vildt svær at ramme, og når man hæver renten så meget på så kort tid, så risikerer man også at gøre for meget. Det er svært at vide, hvor meget der skal til for at sænke inflationen, uden at man dræber økonomien fuldstændig.

Det er en form for gætværk

Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit

Samtidig sker rentestigningerne i et tempo, der er noget anderledes end normalt.

FED har nemlig allerede hævet renten lidt, og med onsdagens melding og udsigten til endnu et stort hop i juli, stiger den amerikanske rente med noget, der minder om 2 procentpoint på tre måneder. Sidst renten blev løftet så meget, skete det hen over tre år, hvilket gav tid til at justere undervejs.

- Vi økonomer vurderer løbende på baggrund af forskellige nøgletal, men når man skruer så hurtigt på knappen, er faren, for at man tager for store skridt, endnu større, fordi man ikke får nye informationer undervejs. Det er en form for gætværk, siger Frederik Engholm.

Centralbanker: Fra ECB til FED og Nationalbanken

  • En centralbank er en offentlig institution, der administrerer et lands eller en gruppe af landes valuta og styrer pengemængden.
  • I Danmark hedder centralbanken Nationalbanken, og den øverste direktør er Lars Rohde.
  • Den Europæiske Centralbank (ECB) dækker de 19 EU-lande, der har euroen som valuta.
  • Fordi Danmark har en såkaldt fastkurspolitik over for euroen – hvilket sætter grænser for, hvor meget euroens værdi må svinge i forhold til den danske krone – kan Nationalbanken kun i mindre omfang styre den danske rente selv.
  • ECB har til huse i Frankfurt, Tyskland, og den har officielt en målsætning om at sikre "prisstabilitet". I virkeligheden vil det sige, at ECB og andre centralbanker styrer efter en inflation på cirka 2 procent om året.
  • Den amerikanske centralbank (FED) spiller også en meget vigtig rolle for den globale økonomi og pengepolitik.

Den vigtigste centralbank i verden

Inden rentehævningen onsdag befandt den amerikanske rente sig et sted mellem 0,75 og 1 procent.

Med en stigning på 0,75 procentpoint bliver renten omtrent fordoblet, og det har en direkte betydning for både den globale økonomi og den enkeltes boliglån.

Den amerikanske økonomi er nemlig den største i verden, og en økonomisk krise i USA vil nærmest altid give problemer i resten af verden. Derudover er der en forholdsvis direkte sammenhæng mellem de renter, som man kan få på et boliglån, og så den rente, som FED sætter.

Kort sagt er den amerikanske centralbank den vigtigste i verden, og deres beslutninger har "dybe eftervirkninger" over resten af kloden, som Andreas Østerheden fra Nordea formulerer det.

En besynderlig situation

Grundlæggende fungerer rentevåbenet, som økonomer nogle gange kalder de stigende renter, ved, at det bliver dyrere at låne penge.

Dermed kan der bruges færre penge på andet forbrug, og det vil i hvert fald i teorien sænke vores lyst til og mulighed for at købe andre ting.

Man kan altså skrue ned for efterspørgslen, så det kommer til at passe bedre til udbuddet. Det skal gerne gøre, at priserne ikke stiger lige så meget.

I øjeblikket har Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke strammet lige så meget som FED for renteskruen, men ECB har tidligere annonceret, at man vil følge med noget af vejen og hæve renten i Europa hen over sommeren og efteråret.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Dermed vil også den danske centralbank, Nationalbanken, med al sandsynlighed hæve renten, fordi vi lægger os tæt op ad ECB's beslutninger. Konsekvensen kan ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, være, at den danske økonomi går ned i gear på den anden side af sommerferien.

- Det er en lidt besynderlig situation, for det har nærmest aldrig gået bedre, end det gør lige nu. Men kigger vi bare lidt frem, så ser det enormt svært ud, og mit bud er, at vi allerede hen over efteråret får et omslag i økonomien, hvor det hele kommer til at gå lidt langsommere.