Penge

Torsdag kan være begyndelsen til enden for minusrenter, mener chefanalytiker

Selvom Den Europæiske Centralbank nok gerne ville hæve renten allerede i denne uge, sker det ikke, vurderer ekspert.

Det kan snart være slut med minusrenter i danske banker.

Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) et såkaldt rentemøde, og her kommer vi til at se starten på enden for negative renter. Det tror Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen.

- Renten skal op, og det handler om, at man gerne vil trække noget aktivitet ud af økonomien, siger chefanalytikeren til TV 2 og forklarer, at for eksempel den danske økonomi de seneste år har ”kørt stærkere, end den kan holde til”.

Det kan lyde paradoksalt, at man velvilligt forsøger at sænke tempoet på økonomien.

Men ifølge Jan Størup Nielsen er der ingen tvivl om, at det bliver budskabet fra ECB, og så vil konsekvensen formentlig være, at almindelige mennesker i slutningen af året helt bliver fri for at betale negative renter, når de har penge stående i banken.

- Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt

Minusrenter har været et omdiskuteret emne, lige fra de blev introduceret i Danmark.

På den ene side har det nærmest været naturstridigt for mange danskere, at de skulle betale for at have en opsparing i banken.

Omvendt har banker og eksperter påpeget, at Nationalbanken siden 2012 har haft negative renter, og at bankerne derfor bare har sendt regningen videre, efter at de i flere år selv tog tabet.

Det er særligt de senere år, at der er opstået en offentlig diskussion om minusrenter. Jyske Bank har ad flere omgange været først til dels at indføre de negative renter, og dels til at sænke grænsen for, hvor mange penge man kunne have stående i banken, før man skulle betale.

Hver gang har konkurrenterne dog fulgt med relativt kort efter, og blandt de største banker er det i dag mere reglen end undtagelsen, at man skal betale minusrenter, hvis man har mere end 100.000 kroner stående.

Jeg tror, at hvis man virkelig trykkede ECB på maven, ville de nok gerne sætte renten op allerede torsdag

Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea

Den grænse fik sidste forår erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at kræve, at bankerne nu ikke sænkede barren yderligere.

- Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, skrev ministeren på sin Facebook-profil.

Inflation kan dræbe forhadt rente

Paradoksalt nok ser det ud til at blive de hastigt stigende priser, der kommer til at sætte foreløbig sidste punktum for negative renter.

I såvel Danmark som resten af Europa er inflationen på et niveau, man ikke har set i årtier. Det er ifølge Jan Størup Nielsen derfor, at ECB formentlig kommer til at hæve renten, så snart lejligheden byder sig:

- Centralbankfolkene er ikke glade for at sige det højt, men dybest set vil de gerne have, at økonomien går lidt ned i tempo, siger Jan Størup Nielsen.

Centralbanker: Fra ECB til FED og Nationalbanken

  • En centralbank er en offentlig institution, der administrerer et lands eller en gruppe af landes valuta og styrer pengemængden.
  • I Danmark hedder centralbanken Nationalbanken, og den øverste direktør er Lars Rohde.
  • Den Europæiske Centralbank (ECB) dækker de 19 EU-lande, der har euroen som valuta.
  • Fordi Danmark har en såkaldt fastkurspolitik over for euroen – hvilket sætter grænser for, hvor meget euroens værdi må svinge i forhold til den danske krone – kan Nationalbanken kun i mindre omfang styre en danske rente selv.
  • ECB har til huse i Frankfurt, Tyskland og har officielt en målsætning om at sikre "prisstabilitet". I virkeligheden vil det sige, at ECB og andre centralbanker styre efter en inflation på cirka 2 procent om året.
  • Den amerikanske centralbank, FED, spiller også en meget vigtig rolle for den globale økonomi og pengepolitik.

For at inflationen – de stigende priser – ikke skal blive alt for høj, er centralbankerne derfor nødt til at sænke tempoet, og det kan de altså gøre ved at hæve renten, så det bliver dyrere at låne penge.

Men selvom det måske kan lyde simpelt i teorien, er det ikke nogen let øvelse, fortæller chefanalytikeren:

- Man håber at kunne sætte renten lige præcis et sted, hvor vi får den her bløde landing, vi alle sammen drømmer om. Men historisk har det været en meget svær balancegang, centralbankerne nu skal ud i. Risikoen er, at man kommer til at sætte renten for meget op, så man ender med en hård landing, siger Jan Størup Nielsen til TV 2.

Det kan komme til at koste en recession

Når økonomer som Jan Størup Nielsen taler om hårde og bløde landinger, er det i virkeligheden udtryk for, hvor hårdt økonomien bliver ramt.

Ved en blød landing er idéen, at man langsomt suger noget af tempoet ud af økonomien, så man får sænket inflationen, uden at det koster alt for mange arbejdspladser, og uden at der følger en decideret krise med.

Men hvis centralbankerne ikke rammer renten helt perfekt, kan der blive tale om en såkaldt hård landing, der kan medføre stigende arbejdsløshed og en større eller mindre økonomisk krise.

- Specielt Den Amerikanske Centralbank (også kendt som Federal Reserve System eller FED, red.) har sagt, at der skal styr på inflationen. Så kan det godt være, at det kommer til at koste en recession, men det er en pris, de er klar til at betale, fordi det på længere sigt er vigtigere at have styr på inflationen, siger Jan Størup Nielsen.

Men hvorfor vil Den Europæiske Centralbank så vente til juli? Hvorfor hæver de ikke bare renten torsdag?

- Jeg tror, at hvis man virkelig trykkede ECB på maven, ville de nok gerne sætte renten op allerede torsdag. Men de har også deres troværdighed at tage hensyn til, og derfor er de nødt til at vente til juli, siger Jan Størup Nielsen.

Han henviser til, at ECB tidligere har lovet at gennemføre et såkaldt opkøbsprogram, der skulle sikre de europæiske lande under coronakrisen.

Dermed er ECB ifølge Jan Størup Nielsen ”fanget” i deres gamle løfter, men så snart muligheden byder sig, vil Den Europæiske Centralbank følge den amerikanske og hæve renten, vurderer chefanalytikeren:

- Jeg tror, at der kommer en renteforhøjelse i juli, yderligere en i september og endeligt en i december, og så er vi sådan set ude af de her negative centralbankrenter, vi ellers har haft det seneste årti. Så det er en lang periode med negative renter, der er ved at slutte.