Inflation

Inflation kapper milliarder af vores opsparing

Mens inflation æder et milliardbeløb af danskernes opsparing, falder aktiemarkedet og renterne stiger. Men hvad skal man så gøre med sine penge?

I rene tal har vores samlede opsparing aldrig været større.

Men når man ser på, hvad danskerne kan købe for de penge, de har lagt til side, er der blevet skåret en ordentlig luns af det seneste år.

Det viser en beregning fra Arbejdernes Landsbank.

For et år siden var danskernes samlede bankopsparing således på 1040 milliarder kroner. I dag er det beløb steget til at være i omegnen af 1055 milliarder kroner, men fordi priserne samtidig er steget med rekordfart, er købekraften blevet udhulet.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, svarer det faktisk til, at vores 1055 milliarder kroner kun kan købe det samme som lige godt 1000 milliarder kroner kunne sidste forår.

- Inflationen gør os fattigere, både fordi priserne stiger, men også fordi købekraften af de penge, vi har stående på kontoen, bliver udhulet, siger Jeppe Juul Borre.

Prisstigningerne løber fra lønnen

Netop inflationen fylder meget i øjeblikket.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser således, at priserne det seneste år er vokset med 6,7 procent.

Dermed vil mange danskere formentlig opleve en såkaldt reallønstilbagegang – at priserne vokser mere end deres løn – hvilket gør, at der er råd til færre ting end tidligere.

Det er den samme mekanisme, der rammer vores opsparing, hvor pengene står til ingen eller ligefrem negative renter.

Årsagen er i høj grad stigende energipriser, hvilket blandt andet viser sig ved, at såvel naturgassen som benzinen er historisk dyr. Det gør det dyrere for den enkelte dansker, der tanker benzin på sin bil eller som opvarmer sit hus med naturgas.

Men det betyder også, at udgifterne stiger for virksomhederne, og den regning vil typisk blive sendt videre til forbrugerne.

Kigger man på kategorien fødevarer, var de således over en bred kam næsten otte procent dyrere i april, end de var et år tidligere.

En buffer i banken

På mange måder er situationen usædvanlig.

Ikke alene er det næsten 40 år siden, at danskerne sidst så en inflation i det leje, man ser nu. Det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, er samtidig faldet med mere end 15 procent i 2022, og sætter man sine penge i banken, vil man i mange tilfælde skulle betale negative indlånsrenter.

Ydermere er den lange boligrente steget med voldsom hast det seneste halve år, og flere eksperter spår, at vi kan stå foran et større eller mindre prisfald på boligmarkedet. Også mere spekulative investeringer så som kryptovaluta har set store fald.

Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad man egentlig skal gøre med den opsparing, der altså i kroner og øre aldrig har været større.

Men ifølge Jeppe Juul Borre afhænger meget af, hvornår man igen skal bruge sine penge – og om man har penge nok.

I første omgang anbefaler cheføkonomer nemlig, at man har en buffer, der gerne svarer til cirka et halvt års faste udgifter.

Det vil altså sige, at hvis man faste udgifter for 10.000 kroner om måneden, skal man gerne have en opsparing på mindst 60.000 kroner. Har man faste udgifter for 15.000 kroner om måneden, skal ens opsparing gerne være på 90.000 kroner.

- Men de penge, man har derudover, anbefaler vi at investere. Såfremt man har tidshorisonten til det, er anbefalingen altså at investere pengene og ikke at sy dem ind i hovedpuden eller sætte dem i banken, siger Jeppe Juul Borre.

Han fortæller, at man som hovedregel regner med en tidshorisont på tre år, når man skal vurdere om det kan betale sig at investere. Skal man bruge pengene inden for kortere tid, kan det bedst betale sig at sætte dem i banken, da ens investering ellers kan være faldet i værdi.

- Men hvis man har et lidt længere perspektiv, udover de her tre år, så vil det typisk være ganske fornuftigt at investere pengene, fordi man er mere beskyttet over for de ændringer, der sker i økonomien, og herunder også den stigende inflation.