Danskerne er lønsultne, og det er der tre gode grunde til
Tårnhøj beskæftigelse kan være en af årsagerne til det fornyede lønfokus. En god forudsætning for at hæve sin egen markedsværdi, siger Djøf-formand.
Lønnen er blevet det mest afgørende for danskerne, når de skal søge arbejde.
Det viser en ny analyse fra Konsulenthuset Ballisager.
Det kan lyde som en selvfølge, men tidligere har det været gode kollegaer og fleksible arbejdstider, der fyldte mest, når danskerne skulle vælge arbejdsplads. Faktisk har lønnen aldrig før været det, vi gik mest op i.
Hos Konsulenthuset Ballisager er der stor overraskelse at spore over det nye lønfokus.
- Det relationelle har tidligere betydet rigtig meget, og pludselig ser vi, at løn spurter foran som det vigtigste forhold. Jeg forstiller mig, at det her skaber et pres på arbejdsgiverne, siger Morten Ballisager, der er direktør for konsulenthuset, til TV 2.
Også i fagforeningen Djøf mærker man en øget interesse for lønstigninger blandt danskerne.
- Vi har oplevet en eksplosion i henvendelser fra medlemmer, som gerne vil tale mere om løn og om, hvad de kan få i lønningsposen, fortæller Sara Vergo, Djøfs formand.
Hun oplyser, at fagforeningen det seneste år har modtaget 23 procent flere henvendelser, som udelukkende handler om løn.
Ifølge Morten Ballisager er der tre oplagte årsager til det store fokus på løn: mangel på arbejdskraft, den stigende inflation og efterdønningerne af coronakrisens hjemmearbejde.
Brændende arbejdsmarked
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg for 14. måned i træk, da yderligere 16.000 personer kom i arbejde fra februar til marts. Ledigheden nærmer sig dermed bundrekorden fra 2008.
Sara Vergo fra Djøf peger netop på arbejdsmarkedets tilstand som en hovedårsag til, at lønnen er blevet så vigtig for danskerne:
- Mange er meget opmærksomme på det her med, at arbejdsmarkedet er brændende varmt. Der er gode jobmuligheder derude, og det er jo også en god forudsætning for at hæve sin egen markedsværdi, fortæller hun.
Morten Ballisager giver hende ret:
- Arbejdsgiverne har i lang tid talt meget højt om manglende arbejdskraft, og der tror jeg, mange medarbejdere har lyttet med og tænkt: "Hey, det lyder da som gode lønforhandlingsvilkår det der", siger han.
Den perfekte storm
Samtidig er inflationen i øjeblikket tårnhøj.
I april var priserne 6,7 procent højere, end de var sidste år, hvilket ikke er set i Danmark siden 1984.
Fordi inflationen de seneste år har været så lav, har danskerne igennem en årrække oplevet en såkaldt fremgang i reallønnen. Det vil sige, at lønningerne er steget hurtigere end priserne, og danskerne derfor har kunnet købe mere.
Men sådan er det ikke længere, hvilket betyder, at danskerne i øjeblikket reelt bliver fattigere – og at interessen for lønforhøjelser stiger.
- Danskerne ikke har lyst til at få udhulet deres købekraft, fortæller Morten Ballisager.
Også Sara Vergo oplever, at en del medlemmer nævner inflation som en årsag til, at de gerne vil have mere i løn.
Morten Ballisager kalder kombinationen af stigende inflation og mangel på arbejdskraft for "den perfekte storm":
- Det betyder virkelig, at danskerne leder efter muligheder for at skrue deres løn til den gode side, så der bliver kæmpet derude lige nu, siger han.
Vi kan uden kollegaer
Den mængde af hjemmearbejde, der i forbindelse med diverse coronanedlukninger har præget danskernes arbejdsliv de sidste par år, kan også have indflydelse på resultaterne af Ballisagers analyse.
At gode kollegaer er blevet mindre vigtigt for danskerne, kan nemlig helt banalt skyldes, at de på hjemmekontoret har opdaget, at de kan klare sig uden.
- Vi blev skubbet hjem, det gik egentlig fint, og pludselig blev sådan noget som fritid og frihed meget betydningsfuldt, siger Morten Ballisager.
Han forklarer, at parametrene "gode forhold til kollegaer" og "gode forhold til cheferne" er styrtdykket i den nyeste analyse.
- Hjemmearbejdet gjorde, at vi fandt ud af, at vi godt kan uden kollegaerne, fortæller han.
Sara Vergo forklarer også, at det for Djøfs medlemmer oftest er faktorer som frihed, fleksibilitet og hjemmearbejde, der er afgørende i valget af arbejdsplads.