Inflation

Mange danskere vil skrue ned for forbruget – her er varerne, vi sparer på

Mens mange siger, at de gerne vil skrue ned for deres forbrug, er det faktisk de færreste, der har gjort det indtil videre.

En af de store motorer i den danske økonomi kan komme til at mangle brændstof.

I en undersøgelse fra konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) svarer en fjerdedel af de adspurgte nemlig, at de planlægger at skrue ned for deres forbrug det kommende år.

- Det er især bekymringen for inflation og de stigende priser, som gør, at forbrugerne vil holde på pengene, siger Andreas Malby, chef for forbruger- og detailområdet hos BCG, til TV 2.

Værd at vide om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er udarbejdet af konsulenthuset Boston Consulting Group, der er et af de største i verden.
  • Rundspørgen blev foretaget fra 6. til 12. april 2022 og samler svar fra 514 voksne. Respondenterne er repræsentative for den danske befolkning ifølge BCG. 
  • BCG sammenligner forbrugernes humør i april 2022 med en lignende undersøgelse fra januar 2021.

Folk venter lige en ekstra gang med at købe

Rundspørgen, som BCG bygger sin analyse på, blev foretaget i starten af april, og allerede dengang fyldte de stigende priser noget i overskrifterne.

Men siden da har inflationen taget mindst ét nøk op, og da Danmarks Statistisk tidligere på måneden offentliggjorde de nyeste tal, kunne man se, at priserne i april var 6,7 procent højere, end de var for et år siden.

Så høj har den danske inflation ikke været i næsten 40 år.

Rigtigt mange har nok en opfattelse af, at det vil være godt at holde lidt igen, fordi økonomien er usikker

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Undersøgelsen fra BCG viser, at det særligt er inden for kategorierne bilkøb, tøj, kosmetik, smykker og restaurantbesøg, at danskerne planlægger at skrue lidt ned. I børnetøjsbutikken Rue 153 på Frederiksberg kan man allerede godt mærke det, fortæller indehaver Annette Algren Finseth:

- Folk venter lige en ekstra gang og køber ikke bare et par ekstra bukser med. Vi kan godt mærke, at kunderne lige gennemgår, hvad de egentlig har derhjemme, inden de bare køber.

Brændende penge og grøntsager

Tidligere har en rundspørge, som analyseinstituttet Yougov lavede for Nordea, vist en lignende tendens.

Også det såkaldte forbrugertillidsindeks fra Danmarks Statistik, der løbende viser danskernes tillid til både den samlede og den enkeltes økonomi, er på et niveau, man ikke har set siden 1980’erne.

Men trods frygten for en økonomisk krise og nedgangstider har vi ikke rigtigt skåret ned for forbruget endnu, fortæller Danske Banks cheføkonom, Las Olsen. Banken fører statistik over sine kunders forbrug, og i april var forbruget højere, end det var i marts og tidligere.

- Vi kan faktisk se, at forbruget er voksende, og at folk bruger flere penge nu end før coronakrisen. Det er måske lidt i modstrid med, hvad folk siger i målinger som denne, men vi bruger altså flere penge, og også flere penge end hvad man kan forklare med, at priserne er steget, siger Las Olsen.

Perspektiv

Hvad betyder det, hvis vi skruer ned for forbruget?

.

Ofte vil økonomer pege på eksporten og privatforbruget som de to store vækstmotorer i den danske økonomi. Typisk siger man, at de cirka trækker halvdelen af læsset hver især.

Det kan derfor blive et problem for den samlede danske økonomi, hvis de danske forbrugere vælger at holde på en større del af pengene.

I værste fald kan det medføre en tilbagegang i økonomien – en recession, som det hedder i økonomisprog – hvis danskerne begynder at holde alt for meget på deres penge. Falder forbruget, kan man nemlig risikere, at virksomheder bliver nødt til at fyre.

Det er et problem for dem, der faktisk får en fyreseddel, og dermed har færre penge mellem hænderne, men også frygten er i sig selv et problem. Hvis folk er usikre på, om de kan beholde deres job, vil mange nemlig være mere varsomme med at forbruge, og så kan krisen altså blive endnu værre.

Han peger på, at der kan være en hel række af årsager til, at danskerne bruger flere penge nu end tidligere. Blandt andet har rigtigt mange mennesker flere penge mellem hænderne end før coronakrisen, fordi nedlukningerne og udskudte oplevelser og ferier har betydet, at opsparingen er vokset.

- På en måde brænder de her penge også lidt i lommen, og man føler måske ikke, at ens forbrug stiger, for det er jo bare en rejse, man alligevel skulle have afholdt sidste år – men reelt stiger ens forbrug, siger cheføkonomen.

Derudover kan det være svært at huske, helt nøjagtigt hvor mange og hvordan man brugte sine penge flere år tilbage i tiden, påpeger økonomen, ligesom der er et andet element, der måske kan forklare, hvorfor mange siger, at de gerne vil skrue ned for forbruget, selvom vi faktisk bruger flere penge end tidligere:

- Det er lidt som at spørge folk, om de gerne vil spise flere grøntsager. Det vil folk gerne, siger de. Rigtigt mange har nok en opfattelse af, at det vil være godt at holde lidt igen, fordi økonomien er usikker, og så vil mange nok tænke, at det er godt at lægge lidt til side.