Inflation

Topøkonom advarede mod hjælpemilliarder – men nyt tal viser noget andet

Hundredtusindvis af danskere er blevet lovet penge som følge af den høje inflation. Men det har fået kritik fra blandt andet Nationalbanken.

Præcisering 13/05: TV 2 skrev tidligere, med henvisning til andre artikler, at Carl-Johan Dalgaard havde sammenlignet ufinansieret hjælpepakker med at tisse i bukserne. Carl-Johan Dalgaard har efterfølgende gjort opmærksom på, at han ikke mener, at han er korrekt gengivet i de artikler, TV 2 henviste til, og dermed heller ikke i denne artikel. Formuleringen er derfor fjernet.

Paradokset er til at få øje på:

Prisstigningerne er i øjeblikket historisk høje, og i et forsøg på at hjælpe de mest udsatte har regeringen og flere andre politiske partier foreslået støtte for et milliardbeløb.

Men problemet er ifølge både Nationalbanken og flere topøkonomer, at flere penge kun får inflationen til at stige endnu mere og reelt gør det situationen endnu værre.

Tre milliarder er måske ikke det store problem, men det er korrekt, at det ikke kan blive ved

Sofie Holme Andersen, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men med en ny beregning i hånden udfordrer tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) nu den logik:

Der er tale om så få milliarder, at det nærmest ikke vil betyde noget for inflationen, viser beregningen.

Rekordhøj inflation

Da Danmarks Statistik offentliggjorde de seneste inflationstal, skulle der graves dybt i historiebøgerne:

I april ramte inflationen 6,7 procent, hvilket lidt karikeret vil sige, at en vare, der for et år siden kostede 100 kroner, i dag koster 106,70 kroner.

Så store prisstigninger har man ikke set i mere end 40 år, og for visse varegrupper var prisstigningerne endda endnu mere markante.

Hvis man opvarmer sit hjem med naturgas, har man eksempelvis set en fordobling i prisen.

Det har fået Folketinget til ad to omgange at lave en såkaldt varmecheck, der skal dække nogle af de ekstra udgifter. Regeringen har desuden foreslået en ekstra ældrecheck, der skal sikre cirka 300.000 pensionister et engangsbeløb på 5000 kroner.

Andre partier har foreslået, at hjælpepakken skal udvides, så andre lavindkomstgrupper også får en økonomisk håndsrækning.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Et opsigtsvækkende debatindlæg

Hjælpemilliarderne har ført til en diskussion mellem politikerne på den ene side og økonomer på den anden.

Det er nemlig almen økonomlogik, at flere penge i samfundet vil få inflationen til at stige.

Det er blandt andet derfor, at formanden for De Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, i et interview med TV 2 har advaret mod konsekvenserne af hjælpepakker, der skal finansieres ved, at staten optager mere gæld.

Senest er det nationalbankdirektør Signe Krogstrup, der i et opsigtsvækkende debatindlæg har advaret om, at ufinansierede hjælpepakker såsom varmechecken kan skubbe inflationen i vejret ved at ”smide yderligere brænde på bålet”.

Omvendt har det lydt fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at økonomernes advarsler var for ”teoribogsnært”, og at kritikken er ”helt forbi skiven”.

Effekten er "ikke særligt stor"

De præcise omkostninger af varmechecken og den ekstra ældrecheck svæver fortsat i det uvisse.

Ingen af delene er blevet sendt ud til danskerne, og derfor kan man ikke sætte to streger under et endeligt beløb endnu.

Ordningerne kan desuden blive både større eller mindre, alt efter om flere eller færre får økonomisk hjælp ind ad døren.

Men da regeringen sidst i marts indgik en aftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at sende en varmecheck ud til cirka 419.000 husstande i Danmark, blev prisen udregnet til at være cirka to milliarder kroner.

Og da regeringen i april foreslog, at omtrent 300.000 pensionister skal have et engangsbeløb på 5000 kroner, ville det ifølge regeringen selv komme til at koste den danske stat 1,1 milliarder kroner.

Metode: Hvordan har AE udregnet inflationstallet?

  • Der er taget udgangspunkt i et beløb på tre milliarder kroner (to milliarder til varmechecken og en milliard til den ekstra ældrecheck).
  • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet på, hvilken effekt det vil have på inflationen, hvis de tre milliarder går direkte til forbrug.
  • Der er taget udgangspunkt i den makroøkonomiske model Adam, der er udviklet af Danmarks Statistik, og som de også regner med i eksempelvis Finansministeriet.
  • AE har regnet efter med betaversionen af modellen Makro, der kan beskrives som Adam-modellens storebror eller arvtager, og fået et lignende resultat.
  • AE’s øverste besluttende organ er bestyrelsen, der består af repræsentanter fra FH og de store fagforbund.
  • Udover bestyrelsen har AE også et rådgivende råd, som består af "personligt udpegede medlemmer fra Socialdemokratiet og virksomheder med tilknytning til fagbevægelsen".

Det er derfor et beløb på tre milliarder kroner, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har taget udgangspunkt i, da de skulle undersøge, hvor meget de to hjælpepakker egentlig ville skubbe til inflationen, fortæller cheføkonom Sofie Holme Andersen.

- Konklusionen er, at effekten på inflationen ikke bliver særligt stor, fordi det beløb, som vi har regnet på, ikke er særligt stort. Man skal huske på, at det private forbrug er på over 1000 milliarder kroner, så det har selvfølgelig en effekt, når man tilføjer tre milliarder – men den effekt er ikke særligt stor, siger Sofie Holme Andersen til TV 2.

Konkret viser AE’s beregninger, at inflationen kun vil stige 0,02 procentpoint det første år, hvis det private forbrug blev øget med tre milliarder kroner som følge af hjælpepakkerne.

Det svarer til, at inflationen i april ville have været 6,72 procent i stedet for de 6,7 procent, som den faktisk lå på.

- Det er korrekt, at det ikke kan blive ved

Ifølge Sofie Holme Andersen er betydningen for inflationen lineær, hvilket altså vil sige, at hjælpepakker til en værdi af tre milliarder hæver inflationen med 0,02 procentpoint.

Bliver der i stedet brugt seks milliarder, vil effekten være 0,04 procentpoint og så fremdeles.

Hvor meget koster hjælpepakkerne rent faktisk?

  • Når omkostningerne som her skal udregnes, kan det gøres på forskellige måder.
  • Ofte vil man kigge på et beløb efter såkaldte dynamiske effekter og tilbageløb. Det vil kort fortalt sige, at man udregner, at der kommer nogle indtægter fra for eksempel moms og andre afgifter med videre, når man giver danskerne flere penge mellem hænderne.
  • Varmechecken skal ifølge aftalen ramme cirka 419.000 husstande og være på 6000 kroner. Det giver cirka 2,5 milliarder kroner i direkte udgifter for staten.
  • Den foreslåede ekstra ældrecheck skal målrettes cirka 300.000 pensionister og være på 5000 kroner. Det svarer til cirka 1,5 milliarder kroner.

Sofie Holme Andersen, en del af diskussionen er gået på, om det her med hjælpepakker er en glidebane. Kan du følge pointen i, at det er problematisk, hvis det bliver en glidebane?

- Ja, det jeg sagtens. Vi synes, at det, der er foreslået, ser fornuftigt ud. Men jo flere grupper, man tager med, og jo flere penge, man deler ud, desto større bliver effekten. Tre milliarder er måske ikke det store problem, men det er korrekt, at det ikke kan blive ved, siger Sofie Holme Andersen.