Inflation

Sådan kan historisk rentehop ramme danske boliglån og minusrenter

af Mikkel Walentin Mortensen

En beslutning taget tusindvis af kilometer væk kan få direkte betydning for danske boligejere og bankkunder.

Det kom ikke som et kæmpe chok, da den amerikanske centralbank onsdag aften hævede renten i USA.

Men selvom rentehoppet var forventet, og der er et verdenshav og tusindvis af kilometer mellem Danmark og centralbanken i Washington D.C., kan beslutningen alligevel påvirke almindelige danskeres økonomi direkte.

- De stigende renter i USA har stor betydning for Danmark. USA er det finansielle centrum for hele verden, så det er ligesom dem, der sætter renten, siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordeas Lise Nytoft Bergmann til TV 2.

For uanset om man har et banklån, større summer stående i banken eller begge dele, er der gode grunde til, at man som dansker spidser ører, når den amerikanske centralbank taler.

Forskud på sorgerne

Rentehoppet er både historisk og ventet.

Siden finanskrisen har (vi, red.) haft en økonomi på steroider

Lars Krull, bankekspert, Aalborg Universitet

Historisk, fordi den amerikanske centralbank – Federal Reserve eller bare FED, som bankens navn ofte forkortes til – ikke har hævet renten med 0,5 på én gang siden 2000.

Men ventet, fordi inflationen i både USA, Europa og Danmark i øjeblikket er på et niveau, som man ikke har set i årtier, og her er en højere rente den traditionelle modgift.

Samtidig har FED tidligere meldt ud, at man meget vel kunne se ind i flere usædvanligt store rentestigninger i år, og derfor har den globale finansverden allerede taget bestik af situationen, fortæller Lise Nytoft Bergmann.

- Vi kan tage situationen lidt mere roligt, fordi de danske boligrenter allerede var steget ud fra forventningen om, at den amerikanske centralbank ville hæve renten, siger chefanalytikeren.

Ro på markedet – men hoppet er ikke slut

Her er det værd at bide mærke i, at økonomer ofte snakker om flere forskellige slags renter.

Dels er der de lange renter, som kan strække sig over flere årtier, og som typisk er dem, man skal holde øje med, hvis man vil have sig et fastforrentet boliglån, der løber over eksempelvis 30 år.

Disse renter er steget en del de seneste måneder, men det skyldes ikke mindst udsigten til det rentehop, FED bekræftede onsdag.

Korte og lange renter

  • Kort fortalt er forskellen mellem de korte og de lange renter primært løbetiden. Korte renter er lån, der skal betales hurtigere tilbage end lån med lange renter.
  • Der findes både meget korte og meget lange renter. De helt korte renter kan være dag-til-dag-renter, og det gælder eksempelvis den opsparing, du har i din bank. De lange vil typisk være boliglån på 30 år eller endnu længere.
  • Ofte vil der være større forskel på de to rentesatser, hvis der eksempelvis er stor usikkerhed eller frygt for dårligere økonomiske tider forude. Så vil den lange rente være højere end den korte. Dette kan dog også forklares med en såkaldt risikopræmie eller kompensation, der er for at binde sig penge.
  • Den korte rente kan omvendt være højere end den lange, hvis der er udsigt til umiddelbare forandringer, der måske nok har en betydning lige nu, men ikke så meget på den længere bane. Dette sker dog forholdsvist sjældent.

Lige nu er forventningen, at renten skal stige igen i juni og i juli, og begge gange er der formentligt tale om et hop på 0,5 procentpoint. Hvad der sker derefter, er dog mere usikkert, mener Lise Nytoft Bergmann, og derfor er det også svært at spå om de præcise fremtidsudsigter:

- Den usikkerhed kan være med til at påvirke de lange danske boligrenter den kommende tid. Nu og her er der ro på markedet, men vi kan ikke give nogen garantier for, at renten ikke skal yderligere op. Vi tror faktisk, at det er det mest sandsynlige scenarie, når vi kigger ind i resten af 2022 og ind i 2023, siger hun.

Tættere på et farvel til minusrenter

Mens boligrenterne allerede har taget et nøk opad alene ud fra forventningen om FED's melding, har indlånsrenterne ikke gjort det samme.

Indlånsrenterne – de penge man får eller skal betale for at have penge stående på sin bankkonto – har ellers været heftigt diskuteret de seneste år, hvor stort set samtlige banker i Danmark har indført såkaldte minusrenter, hvilket vil sige, at man skal betale penge for at have penge stående i sin bank.

Ifølge Lars Krull, der er bankekspert fra Aalborg Universitet, er rentestigningerne et "skridt på vejen mod et farvel til negative renter", men der mangler fortsat en del, understreger han.

Tidligere har flere danske banker ellers forudsagt, at minusrenter meget vel kan være udfaset ved udgangen af året eller i løbet af 2023. Det tror Lars Krull dog ikke på.

- Den korte rente er stadigvæk negativ, og så længe bankerne ikke kan tjene på at opbevare penge fra dag til dag, tror jeg ikke, at vi slipper for minusrenter, siger Lars Krull.

Bankerne har jo sagt, at de ikke forventer, at der går så lang tid, inden det er slut med minusrenter. Hvornår forventer du, at det sker?

- Jeg vil tro, at der går et par år. Jeg ved godt, at nogle bankfolk har sagt noget andet, men de vil også gerne fremstå på en bestemt måde. Jeg ser bare på matematikken i det, og jeg tror, at det vil tage noget tid.

En økonomi på steroider

For at forstå sammenhængen mellem renter, inflation og den samlede økonomi, kan man tage udgangspunkt i de seneste 15 år.

I tiden efter finanskrisen i 00'erne, hvor aktie- og boligmarkedet havde tabt enorme summer, sænkede centralbankerne i det meste af verden renterne.

Når man sænker renterne, bliver det billigere at låne penge og dermed også at bruge dem. Det skal gerne få folk til at købe mere, hvilket får de økonomiske hjul til at rulle og skaber arbejdspladser.

Men på et tidspunkt kan der også komme så meget gang i økonomien, at det hele er lige ved at koge over.

- Det er konsekvensen af, at vi siden finanskrisen har haft en økonomi på steroider, hvor man har understøttet alt, hvad der kunne få folk til at bruge penge, siger Lars Krull fra Aalborg Universitet.

For at forstå hvordan bagsiden af den strategi ser ud, kan man blot se på konsekvenserne af de seneste års lempelige økonomiske politik.

Her er enorme summer blevet skubbet ud i samfund over hele verden for at afværge en økonomisk krise som følge af coronapandemien.

Det har givet folk så mange penge mellem hænderne, at vores samlede forbrug er blevet øget, hvilket har skabt flaskehalse og mangel på hænder. Efterspørgslen er simpelthen blevet større end udbuddet.

Hvorfor er der stadig minusrenter i banken, når den amerikanske centralbank (FED) hæver deres rente?

- Indlån er en kort rente, hvorimod et boliglån typisk rækker 20 eller 30 år frem i tiden. De lange renter er steget, men det er de korte ikke, for de er meget afhængige af mængden af likviditet til rådighed, og det er der masser af. Det er som at sammenligne æbler og pærer, har bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet tidligere sagt til TV 2.

Når det sker, vil inflationen typisk stige, fordi vi alle sammen – lidt karikeret – har så mange penge, at vi køber det gode rugbrød, uanset om det koster 16, 20 eller 24 kroner.

For at modvirke inflationen vil centralbankerne derfor ofte hæve renterne, så det bliver dyrere at låne penge – og dermed også dyrere at forbruge. Det fjerner noget af efterspørgslen, hvilket gerne skulle få inflationen til at falde lidt igen.

Der er bare ét problem, påpeger Lars Krull:

- Inden finanskrisen havde folk ikke ret mange penge stående i banken. Det har de i dag, så det er rigtig billigt for bankerne at skaffe likviditet – penge – på den måde. Derfor varer det et stykke tid endnu, før det er slut med minusrenterne, siger han.