Inflation

Danskerne frygter for økonomien, og det er et problem

Den lave forbrugertillid kan forhindre en yderligere fremgang i væksten, lyder det fra cheføkonom.

Danskernes tillid til økonomien er styrtdykket.

I april måned er forbrugertillidsindekset, som er skabt af Danmarks Statistik, landet på minus 20,9, hvilket er det laveste siden 1988.

Hvis forbrugerne stopper med at købe, kan det forhindre en yderligere fremgang i væksten

Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank

I sig selv gør indekset ikke andet end at fortælle om danskernes forventninger og fortolkning af økonomien.

Men, ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kan det alligevel give næring til bekymring, at danskernes forventningen til økonomien er så negativ.

- Hvis forbrugertilliden fortsætter med at være så lav over de kommende måneder, bliver det et problem for økonomien, siger han.

Usikkerhed, krig og stigende priser

Med apriltallet er forbrugertilliden dykket til et lavere niveau end under både finanskrisen, den europæiske gældskrise og coronapandemien.

Hvad er forbrugertillid?

Forbrugertilliden belyser befolkningens nuværende og fremtidige syn på den økonomiske situation og måles af Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator.

Den sammensættes ud fra en spørgeskemaundersøgelse. Her svarer de adspurgte blandt andet på spørgsmål om deres købelyst, samt hvordan de forventer, at deres egen og landets økonomi vil udvikle sig det kommende år.

Er deres forventninger overvejende positive, vil indikatoren også være positiv og omvendt.

Jeppe Juul Borre peger på inflationen, der har fået priserne til at tage det største hop i mere end 35 år, som en central del af forklaringen.

- I tidligere situationer dykkede forbrugertilliden på grund af danskernes syn på den samlede økonomi, men for første gang i flere årtier er det primært på grund af deres privatøkonomi, fortæller cheføkonomen.

Han tilføjer, at det er usikkerheden, som fylder blandt forbrugerne. Danskernes budgetter er nemlig pressede på grund af de stigende supermarkedspriser og dyrere varmeregninger.

- De høje priser bider hårdt på danskernes økonomi. Under de tidligere situationer, hvor forbrugertilliden har været lav, blev danskerne ikke ramt på pengepungen som nu, lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Derudover er der også krig i Europa, som fortsætter med at eskalere.

Konsekvenser for dansk økonomi

Cheføkonomen fortæller til TV 2, at forbrugernes mistillid kan holde dem fra at tage penge op af lommen.

Det samme viser tallene fra Danmarks Statistik. Mange forventer således ikke med at købe "større forbrugsgoder" det kommende år:

For et år siden var billedet ellers det stik modsatte, da rekordmange regnede med netop at foretage større køb.

Hvis danskerne vælger at holde pungen i lommen, kan det få konsekvenser for den samlede økonomi, fortæller Jeppe Juul Borre:

- Danskernes forbrug står for op mod halvdelen af den danske økonomi, så hvis de stopper med at købe, kan det forhindre en yderligere fremgang i væksten.

Sortsyn under krisens klimaks

Men trods risikoen, for at frygten alene kan starte et økonomisk uvejr, går det ikke altid sådan.

Tværtimod har forbrugertilliden i flere tilfælde ramt sit laveste niveau kort efter, at en større begivenhed har kastet grus i det økonomiske maskineri.

I forbindelse med coronanedlukningerne i foråret 2020 var danskernes økonomiske sortsyn således allerstærkest i april – få uger efter, at de første nedlukninger havde sat en dæmper på økonomien, der ikke var set i adskillige årtier.

I månederne inden at finanskrisen blev skubbet i gang med konkursen af den amerikanske storbank Lehman Brothers 15. september 2008, var forbrugertilliden i Danmark også dalet. Men allermest dystert så danskerne dog på den økonomiske fremtid umiddelbart efter krakket i New York.

- Det har været svært at forudse, at forbrugertilliden ville falde så meget, som den har gjort

Omvendt har flere større hændelser ikke haft nogen mærkbar effekt på forbrugertilliden i Danmark.

Terrorangrebene 11. september 2001 forårsagede således ikke nogen større udsving, ligesom den recession, der fulgte i kølvandet på it-boblen i 2001 og 2002, også kun gav små skvulp i forbrugernes forventninger til fremtiden.

Op gennem 1980’erne, hvor Den Kolde Krig dominerede billedet, var der samtidig flere økonomiske kriser og ikke mindst oliekrisen i 1987 og 1988.

Efterfølgende kollapsede Sovjetunionen, Berlinmuren faldt, og optimistiske forbrugere har mere været reglen end undtagelsen.

Nu står Europa dog igen midt i et større opbrud, og samtidig har energiudfordringer fået priserne til at skyde i vejret og inflationen til at stige.

Derfor er det ikke overraskende, at danskernes tillid til økonomi er faldet, mener Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Men det har været svært at forudse, at forbrugertilliden ville falde så meget, som den har gjort, uddyber han.