Inflation

Nationalbanken vurderer, at finanspolitiske stramninger kan være nødvendigt

Regeringen vil snart offentliggøre sine scenarier for udviklingen i dansk økonomi, lyder det fra finansministeren.

Krigen i Ukraine er en bremseklods for den danske økonomi.

Den dæmper væksten og øger den i forvejen høje inflation, lyder det fra Nationalbanken, der onsdag nedjusterede forventningerne til den danske vækst.

Derfor kan det snart blive tid til, at politikerne blander sig i den danske økonomi, mener direktør i Nationalbanken Lars Rohde.

- Der kan blive brug for finanspolitiske stramninger i form af enten højere skatter og afgifter eller lavere offentligt forbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

- Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder.

Regeringen kigger på forskellige scenarier

Regeringen har i øjeblikket ingen planer om at stramme finanspolitikken. Det oplyser Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), til TV 2.

I en skriftlig udtalelse til TV 2 uddyber finansminister Nicolai Wammen (S) dog, at "regeringen er i gang med at se på forskellige scenarier for udviklingen i dansk økonomi under forskellige forudsætninger og forventer snart at kunne offentliggøre dem."

Nationalbanken anslår i sin nyeste prognose, som blev offentliggjort onsdag, en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

Banken forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.