Krigen i Ukraine dæmper væksten, siger Nationalbanken
Borgernes pengepunge vil blive ramt af de økonomiske konsekvenser fra krigen i Ukraine.
Krigen i Ukraine kommer til at sætte direkte spor på den danske økonomi i år.
For den dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen er både høj inflation og et stort kapacitetspres, oplyser Nationalbanken.
I sin nyeste prognose, som er blevet offentliggjort onsdag, anslår Nationalbanken en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.
Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.
- Med Ruslands invasion af Ukraine er vækstudsigterne for dansk og international økonomi i høj grad blevet præget af nedadrettede risici, står der i prognosen, der dog er behæftet med større usikkerhed end sædvanlig, understreger Nationalbanken.
Vækstpausen skyldes især, at den danske eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland. Økonomien i Danmark er dog grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, lyder det.
Flere årsager til høj inflation
Den danske centralbank forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.
Nationalbanken skriver, at årsagen blandt andet er kombinationen af høj fart på arbejdsmarkedet, høje energipriser og stigende omkostninger hos virksomhederne.
- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.
Allerede næste år forventer Nationalbanken dog, at inflationen vil falde til 1,4 procent.
I prognosen står der, at krigen i Ukraine kan føre til flere forstyrrelser i handel og produktion eller mangel på metaller og fødevarer.
Det kan betyde, at de høje forbrugerpriser vil strække sig over en længere periode.
Vil ramme borgere og samfundet
I bund og grund siger rapporten, at krigen i Ukraine vil gøre de danske borgere fattigere.
Det siger TV 2s finanskommentator, Ole Krohn.
- Når en almindelig dansker i slutning af året kigger i sin pengepung, vil personen for første gang i mange år se, at vedkommende har fået mindre i lønforhøjelser end i prisstigninger.
Og selvom væksten kun vil stige med 2,1 procent i stedet for 3,1 i år, har det stor betydning.
- Det svarer til, at vi går glip af 24 milliarder kroner, som vi kunne bruge på en række gode formål i vores samfund, fortæller Ole Krohn.