Penge

Sådan hænger de stigende priser og krigen i Ukraine sammen

Hvede og nikkel er nogle af de råvarer, der er steget meget i pris, siden krigen brød ud.

Man kan se det lidt som et dominospil.

For på sin egen besynderlige måde kommer krigen i Ukraine til at spille en direkte rolle for danskernes økonomi.

Det seneste eksempel er inflationen, der i februar nåede sit højeste niveau siden 1989, men som meget vel kan blive endnu højere i den kommende tid.

- Inflationen tager til i styrke, og Ruslands invasion af Ukraine vil sende inflationen yderligere på himmelflugt, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en analyse.

Regningen bliver sendt videre

Forklaringen er lidt som dominobrikkerne, der falder. Det ene skubber til det andet, der sætter det næste i bevægelse.

Da coronakrisen i foråret 2020 lukkede samfund over hele verden ned, faldt prisen på ting som naturgas, olie og el.

Efterhånden som samfund genåbnede, og produktionen kom tilbage – og i mange tilfælde overgik niveauet fra før krisen – steg priserne, og allerede sidste efterår og vinter satte særligt el- og gaspriserne rekorder.

Det er ikke mindst disse, de såkaldte energipriser, der har skubbet inflationen op på et niveau, der ikke er set, siden Berlinmuren faldt.

Men da de russiske kampvogne rullede ind i nabolandet Ukraine, steg usikkerheden, og det samme gjorde energipriserne. Olieprisen tog blandt andet et ordentligt nøk op, fordi Rusland er verdens tredje største olieeksportør.

For mange danskere kan denne udvikling ses, når bilen skal fyldes op med benzin eller diesel.

Problemet med stigende priser på el, gas og olie er, at det er meget svært at undvære på den korte bane. For almindelige mennesker er det, hvad der holder bilen kørende og huset varmt.

For virksomheder kan selve produktionen være bundet op på energiformerne, og derfor har de i mange tilfælde set stigende udgifter til at producere deres varer.

- Vi har set de her store stigninger i el-, gas- og olieprisen, og vi har i lang tid undret os over, at priserne ikke stiger mere på varer. Virksomhederne har i lang tid været udsat for et stort prispres, og nu begynder de så at sende de prisstigninger videre til forbrugerne, siger Søren V. Kristensen, der er cheføkonom ved Sydbank, til TV 2.

Europas brød- og nikkelkurv

Men selvom de hastigt voksende energipriser udgør en central del af den tiltagende inflation, er olie, el og gas langtfra den eneste årsag til, at danskerne nu skal bruge flere penge for at købe de samme varer.

Dels er det nemlig vanskeligt at adskille de enkelte dele i økonomien – som da en voksende elregning fik en bager til at hæve prisen på sine fastelavnsboller – og dels fordi krigen i Ukraine direkte påvirker en lang række af de råvarer, vi og resten af verden bruger konstant.

Det gælder eksempelvis hvede, der steg omtrent 50 procent i pris efter invasionen, og som ventes at få direkte betydning for fødevarepriserne i Danmark. Data fra Danmarks Statistik viser, at fødevarer overordnet set allerede er blevet 5,7 procent dyrere end for et år siden.

For brød- og kornprodukter har inflationen været endnu højere det seneste år.

Men over de kommende måneder kan det meget vel blive endnu mere. Ukraine kaldes nemlig ofte for "Europas brødkurv", og Ukraine har tidligere i denne uge indført et forbud mod eksport af blandt andet korn.

Derudover er både Rusland og Ukraine blandt verdens største producenter af fødevarer og står for 30 procent af den globale eksport af hvede.

- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, har Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, tidligere sagt til TV 2.

Også metaller, der bruges i fremstillingen af store og små varer, bliver påvirket af krigen.

Ikke mindst grundstoffet nikkel, der har en lang række anvendelsesformer, såsom i bilbatterier, er steget voldsomt i pris, da Rusland er én af de førende eksportører i verden. Det samme gælder zink, et andet grundstof, der også skød op til rekordniveau efter den russiske invasion.

En reel udfordring

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at der blandt flere af landets største banker er en tro på, at inflationen bliver endnu højere end den har været de seneste år.

I rundspørgen blandt fire af landets største banker lød forventningen, at inflationen i 2022 kan nå helt op på seks procent. Fra Sydbank lød prognosen på en inflation for året på 5,7 procent. Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine, fortæller Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i banken:

- Krigen i Ukraine har simpelthen sendt priserne endnu højere op på energi, fødevarer og en helt masse industrimetaller. Det begynder at blive en reel udfordring for dansk økonomi, siger han til TV 2.

Skal man finde et håb, kan det være, at flere af de råvarer, der er steget voldsomt i pris, torsdag har taget et relativt stort dyk siden deres pristop tidligere på ugen.

For gas gælder det eksempelvis, at prisen lige nu er 60 procent lavere, end da den var højest i mandags. Olieprisen er faldet cirka 12 procent siden tirsdag, og hvede handles lige nu omtrent 14 procent lavere, end da det var dyrest.

- Gas, olie og flere andre råvarer kom lidt ned i pris i går, men der skal yderligere kraftige fald til, hvis vi skal undgå, at inflationen går kraftigt i vejret, skriver DI’s cheføkonom Allan Sørensen i en analyse.