Penge

Skal du have penge tilbage i skat? Disse dage er de vigtigste

Normalt får cirka tre ud af fire penge tilbage i skat. I år bliver pengene udbetalt fra 8. april.

For nogle er det som en ekstra lønseddel, der kommer dumpende til at forsøde tilværelsen med. For andre er årsopgørelsen det stik modsatte.

Inden for få dage kan millioner af danskere se, om de skal have penge tilbage i skat eller ej. Officielt løfter Skattestyrelsen først sløret næste mandag, 14. marts, men traditionelt bliver døren åbnet på klem allerede fredagen inden.

For ikke at overbelaste systemet er det dog kun et begrænset antal personer, der bliver lukket ind ad gangen for at se, om der er plus eller minus på deres skattekonto. Derfor kan man risikere at vente adskillige timer i en digital kø, hvis man forsøger at logge ind fredag, lørdag eller søndag.

Kommer man igennem køen, vil nyheden som oftest være god. Omkring tre ud af fire får hvert år penge tilbage, fordi de har betalt for meget i skat i løbet af det forgangne år. Sidste år fik 3,6 millioner danskere således i gennemsnit 5400 kroner retur.

Omvendt lød skattesmækket for de omtrent 900.000, der sidste år skulle betale, på lidt mere end 7700 kroner i gennemsnit.

Herunder kan du se de vigtigste dage i forbindelse med årsopgørelsen.

Årsopgørelse - de vigtigste datoer

    1. Skattestyrelsen modtager information om dig

      Skattestyrelsen modtager oplysninger fra blandt andet arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker. I 2019 modtog Skattestyrelsen information fra mere end 200.000 af disse forskellige tredjeparter, som blev brugt til at stykke danskernes årsopgørelse sammen. I alt blev der indberettet mere end 170 millioner unikke oplysninger om danskerne, som Skattestyrelsen brugte til at beregne, om der var blevet betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af året.

    2. Skattestyrelsen regner og regner

      Skattestyrelsen samler alle oplysningerne, de har modtaget, og laver folks skatteberegninger.

    3. Det bliver (formentlig) muligt at smugkigge

      Her ventes Skattestyrelsen at åbne sluserne for, at man kan se sin årsopgørelse. Dermed vil hundredetusindevis af danskere blive klogere på, om de har betalt for meget eller for lidt. Typisk er der timelang kø i de første dage. Man kan undgå det ved at forsøge sig i ydertimerne, typisk tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen.

    4. Dørene åbner officielt

      Her åbner Skattestyrelsen officielt for, at man kan se sin årsopgørelse. På dette tidspunkt vil der formentligt allerede have været op mod tre millioner danskere inde og se, hvordan deres skatteregnskab ser ud.

    5. Posten kommer til de ikke-digitale

      De danskere, der ikke modtager digital post, vil i løbet af april få tilsendt deres årsopgørelse med posten.

    6. Pengene bliver udbetalt

      Her begynder Skattestyrelsen at udbetale danskernes overskydende skat. Pengene bliver sat ind på ens NemKonto. Sidste år var det i alt 19,5 milliarder kroner, som danskerne skulle have tilbage i skat. Pengene fordelte sig på cirka 5400 kroner per person, der havde betalt for meget i løbet af året.

    7. Deadline for at rette

      Du kan løbende rette i din årsopgørelse indtil 1. maj, der er deadlinen for årets opgørelse. Det er oplysninger så som kørselsfradrag, håndværkerfradrag og andre fradrag, du selv kan indtaste frem til denne dato. Det er muligt at ændre i ældre årsopgørelser, men i så fald skal du begrunde de ønskede ændringer.

    8. Sidste chance for at betale uden tillæg

      Her er der frist for at indbetale restskat, uden at der tillægges såkaldt procenttillæg i rente. Sidste år skulle danskerne betale i alt 7,1 milliarder kroner i restskat.

      Betaler du din restskat inden 1. juli, skal du ikke betale procenttillægget på 4 procent. Du skal dog betale en rente på 2 procent, der er beregnet fra 1. januar og indtil den dag, du indbetaler pengene. Så hvis du vil minimere dine renteudgifter til Skattestyrelsen, skal eventuel restskat betales hurtigst muligt.

    9. Deadline for særligt skema

      Derudover er 1. juli deadline for at udfylde det såkaldte oplysningsskema. Det var det, der tidligere hed den udvidede selvangivelse. Man har et oplysningsskema, hvis man for eksempel har en mindre virksomhed eller forældreudleje. Oplysningsskemaet kan på nogen måder sammenlignes med årsopgørelsen bare på virksomhedsplan. Har du en større virksomhed, skal der aflægges et separeret regnskab.