Penge

Så meget er din formue vokset i år – og her er farerne for næste år

I ni kommuner er boligpriserne gået baglæns i 2021.

2021 har været et ekstraordinært godt år.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter, uanset om man kigger på danskernes aktie- og pensionsafkast, eller om målestokken er prisen på deres boliger.

Mere end halvandet år inde i coronaepidemien fortsætter økonomien med at sætte rekorder, men forude lurer flere faldgruber.

TV 2 har sat fire eksperter i stævne for at høre om deres syn på aktie-, bolig- og pensionsmarkedet – og for at blive klogere på, hvad man skal holde særligt øje med fremover.

Boligmarkedet

I alle landets fem regioner – Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland, Sjælland og Syddanmark – er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i dag højere, end den var for et år siden.

Det gælder både for ejerlejligheder, villaer og rækkehuse, viser statistik fra Boligsiden.

Konkret forventer vi, at boligpriserne vil stige med cirka 3 procent

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea

Tallene går til kun og med november, men de afslører, at både ejerlejligheder, villa og rækkehuse i gennemsnit er blevet mere end 10 procent dyrere siden årsskiftet.

Konkret har der i gennemsnit været en stigning på godt 11 procent for villaer og rækkehuse, mens priserne på ejerlejligheder er vokset med cirka 10,5 procent i år.

Bag de tal er der dog store regionale forskelle – som du kan se på kortet herunder – og ifølge nichemediet Boliga er der ligefrem 9 af landets 98 kommuner, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er gået baglæns i 2021.

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea, betegner året på boligmarkedet som ”ekstraordinært”. Dels har prisstigningerne været unormalt høje, og dels er der blevet indgået rekordmange bolighandler.

Det har affødt debat om risikoen for en boligboble og behovet for et indgreb - men indtil videre har regeringen afvist at opstille nye begrænsninger.

Lise Nytoft Bergmann tror da også, at tempoet vil gå ned i 2022:

- Når vi kigger ind i 2022, forventer vi pæne stigninger, men slet ikke på niveau med de stigningstakter, som vi har været vant til det seneste år. Konkret forventer vi, at boligpriserne vil stige med cirka 3 procent, siger boligøkonomen.

Den antagelse bygger blandt andet på stigende boligrenter. I starten af året kunne man således få et fastforrentet lån med ned til 0,5 procent i rente, men i dag er renten ofte 1,5 procent. Derudover forventes effekterne fra coronaepidemien at aftage.

Aktiemarkedet

Også på aktiemarkedet har 2021 været usædvanligt.

Allerede i januar stod det klart, hvor specielt et år det ville blive, da en flok amatørinvestorer skabte uro på aktiemarkedet ved at købe stort op i GameStop-aktien.

Generelt har mange nye investorer givet sig i kast med børserne i år, men hvis man har investeret mere traditionelt, har der også været gode penge at tjene.

Det amerikanske aktieindeks S&P 500, der måske er det vigtigste og mest fulgte aktieindeks i hele verden, er eksempelvis vokset med omkring 27,5 procent siden nytår.

Den danske pendant, C25-indekset, der består af 25 af de mest handlede og største aktier i Danmark, er i løbet af 2021 blevet omkring 16,5 procent dyrere.

Selvom det er lidt lavere end de seneste år, er der stadig tale om et særdeles gyldent aktieår i historisk perspektiv.

En af dem, der har fulgt udviklingen tæt, er Formueplejes investeringsdirektør Henrik Frank.

Han siger selv, at han nok har undervurderet, hvor stærkt de store teknologiselskaber som Apple, Amazon og Alphabet, der står bag Google, ville klare sig.

Det er nemlig særligt disse selskaber, der har drevet de amerikanske aktiemarkeder til vejrs.

- 2022 bliver et mere normalt aktieår, hvor vi forventer et afkast på 5-10 procent på globale aktier, siger Henrik Frank og peger på såkaldte ”value-aktier” som en god investering for de kommende 12 måneder.

Value-aktier er kort fortalt aktier, der bliver handlet billigere end deres underliggende værdi egentlig tilsiger. Et eksempel kunne være en bank, der måske står til at tjene gode penge næste år, fordi renterne stiger, men hvor dette ikke afspejles i aktiekursen.

Pension

Det er blevet sagt om coronakrisen, at den rammer mere skævt end andre kriser, fordi de rige er blevet rigere, uden at det samme løft er kommet dem uden bolig og værdipapirer til gode.

Men hvis du ligesom de fleste voksne danskerne har en pensionsopsparing, kan du faktisk også glæde dig over udviklingen i 2021.

Hos Danica Pension, som er et af de selskaber, tusindvis af danskere har placeret deres pensionsopsparing hos, har man lavet et regneeksempel for at vise, hvordan udviklingen er kommet deres kunder til gode.

I eksemplet er der taget udgangspunkt i en pensionskunde, der har 20 år til pension, og som har 2 millioner kroner stående i pensionsopsparing. Risikoprofilerne er udtryk for, hvor stor en andel af den samlede opsparing der er investeret i mere omskiftelige aktiver så som aktier.

Har man høj risikoprofil, har man typisk flere aktier, mens en lavere risikoprofil typisk vil betyde flere obligationer og lignende.

  • Lav risiko: 171.000 kroner efter omkostninger og skat i 2021.
  • Middel risiko: 255.000 kroner efter omkostninger og skat i 2021.
  • Høj risiko: 338.000 kroner efter omkostninger og skat i 2021.

Samtidig har man hos PFA Pension oplevet, at folk har smidt ekstraordinært mange penge ind i deres pensionsopsparing.

Det skyldes ifølge Camilla Holm, der er koncerndirektør hos PFA, at mange dels har haft lidt ekstra penge på kistebunden, og at mange banker samtidig har indført eller skærpet negative renter.

Risici

Gennem store dele af 2021 har frygten for et forestående fald i økonomien også fyldt.

Mens verden er genåbnet, har forsyningsproblemer, flaskehalse og risikoen for en overophedning stjålet overskrifter.

Vi skal være bekymret for, om centralbankerne håndterer den her situation rigtigt

Henrik Frank, investeringsdirektør hos Formuepleje

Samtidig er renterne begyndt at stige, inflationen har nærmet sig et niveau, den ikke har befundet sig på i flere årtier, og centralbankerne har stillet i udsigt, at de nu vil fjerne det kunstige åndedræt, der har hjulpet verdensøkonomien gennem coronakrisen.

Netop inflation og rentestigning er da også nogle af de ”risikofaktorer”, som boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea holder særligt øje med.

Når renterne stiger, bliver det dyrere at købe en bolig, og det kan derfor gå udover prisniveauet.

- Men man skal være opmærksom på, at renterne reagerer på forventninger, og ikke først når centralbankerne gør noget, siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun mener derfor, at en del af risikoen for stigende boligrenter allerede er regnet ind i det nuværende marked.

Mere dramatisk er udsigten fra Henrik Franks kontor hos Formuepleje. Han tror, at verden står over for et ”paradigmeskifte”, hvor inflationen og renterne kommer til at ligge på et højere niveau, end vi har været vant til de sidste mange år.

- Der er vores forventning nu, at vi når op på inflationsrater i størrelsesorden 2-3 procent, og det skal man ikke være frygteligt ked af. Men vi skal være bekymrede for, om centralbankerne håndterer den her situation rigtigt, og det er noget af det, som vi holder allermest øje med i 2022, siger investeringsdirektøren.