Penge

Forbrugerrådet kritiserer Nordea for negative renter trods milliardoverskud

Kundetilfredsheden i Nordea er faldet som følge af negative renter, oplyser banken selv.

For Nordens største bank, Nordea, var de første seks måneder af 2021 ganske lukrative:

Godt 1,8 milliarder euro – cirka 13,5 milliarder danske kroner – beløb bankens overskud sig til i første halvår, fremgår det af et nyt regnskab.

Men samtidig har storbanken sænket grænserne for, hvornår almindelige kunder skal betale negative renter af de penge, de har stående på deres bankkonti.

Siden 1. juli er det således kun de første 100.000 kroner, der er friholdt for negative renter, og det får nu både Forbrugerrådet Tænk og Nordeas egne kunder til at råbe op.

- Det er rigtig dejligt for Nordea, at de har et stort og flot resultat. Det er ellers ikke den historie, vi har hørt fra bankerne. Den er mere gået på, at de nærmest ikke har kunnet få de økonomiske ender til at hænge sammen, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han understreger, at Nordea ikke er den eneste, men blot den seneste, storbank, der kan fremlægge et milliardoverskud. Han håber derfor, at situationen vil anspore dem til at slække på grænserne for negative renter eller helt at fjerne dem.

Små beløb, store risici

Diskussionen om negative renter er ikke ny.

I starten af sidste år var det kun landets allerrigeste, der skulle betale for at have penge stående på en bankkonto.

Men siden er beløbsgrænserne blevet sænket ad flere omgange, og i maj var det omkring 30 procent af alle privatkundernes penge i banken, der blev betalt negative renter af.

Bankernes bank, Nationalbanken, forventer dog, at andelen allerede er eller snart vil vokse ”betydeligt”, fordi flere banker ligesom Nordea har sænket deres grænse til 100.000 kroner for privatkunder.

For de fleste vil der være tale om relativt små beløb – har man eksempelvis 100.000 kroner, der skal betales negative renter af, vil det dreje sig om 600 kroner om året før skat – men signalværdien i det er vigtig, mener Morten Bruun Pedersen fra Tænk.

- Det gør måske, at nogle træffer beslutninger, de ellers ikke ville have truffet. Det kan for eksempel være, at man investerer med større risiko, end man ellers ville have taget, for at undgå negative renter, siger cheføkonomen.

Regneeksempel: Hvad koster negative renter egentlig?

- Bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder

Tidligere på året skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et opslag på Facebook, at han mente, bankerne ikke burde sænkerne beløbsgrænserne til under 100.000 kroner for privatkunder.

- Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, skrev ministeren.

Efterfølgende har han bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen se på, hvordan man sikrer mere konkurrence blandt bankerne til fordel for kunderne.

Samme opfordring lyder fra Forbrugerrådet Tænk.

- Bankerne er ikke fuldstændig ens. Nogle er ikke så hårdt berørt af de negative renter, så hvorfor går de ikke ud og sætter priserne ned eller fjerner de negative renter for at få nogle flere kunder i butikken? Det kunne tyde på, at der er et problem med konkurrencen, siger Morten Bruun Pedersen.

Omvendt har bankernes fællesorganisation, Finans Danmark, argumenteret for, at bankerne blot følger det renteniveau, Nationalbanken har lagt, at de også selv skal betale for at have danskernes penge stående, og at bankkunderne omvendt nyder godt af de historisk lave renter, når de selv skal låne penge til eksempelvis huskøb.

Det, vi gør nu, er at dele regningen med kunderne

Mads Skovlund, Nordeas direktør for privatkunder i Danmark

Noget uvant har også direktøren for Nationalbanken, Lars Rohde, blandet sig i debatten.

Kort efter Simon Kollerups opslag på Facebook udsendte banken således en pressemeddelelse, hvor de forklarede, at renteniveauet skyldes dels internationale forhold og dels den danske fastkurspolitik, der skal sikre, at den danske krones værdi over for Euroen holdes nogenlunde i ro.

- Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse, udtalte Lars Rohde i pressemeddelelsen.

Nordea deler regningen

Det er dog ikke kun blandt ministre, bankdirektører og forbrugerråd, at diskussionen om de negative renter fylder.

I Nordeas egen halvårsrapport, der udkom onsdag morgen, skriver banken, at kundetilfredsheden er faldet det seneste kvartal, fordi man har sænket beløbsgrænsen for negative renter.

Banken skriver videre, at det fortsat er vigtigt at øge kundetilfredsheden i alle nordiske lande, men alligevel er der ikke udsigt til, at Nordea følger opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk og fjerner de negative renter fra kunderne.

- Det er vigtigt at huske på, at der er negative renter i samfundet, som vi har betalt på vegne af kunderne siden 2012. Så det, vi gør nu, er at dele regningen med kunderne, siger Mads Skovlund, der er direktør for privatkunde-delen af Nordea i Danmark.

Han medgiver at det kan være svært at forstå, hvorfor der skal være negative renter. Banken indkalder derfor alle kunder, der bliver ramt af negative renter, til en dialog, fortæller han.

Mads Skovlund, Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, at folk måske agerer anderledes, fordi de gerne vil undgå negative renter. Deler I den bekymring?

- Det er i hvert fald en bekymring, vi skal være opmærksomme på. Når man ser på, hvad kunderne rent faktisk gør, kan vi dog se, at de fortsat sparer meget markant op, selvom der er negative renter. Så vi har ikke set den her frygt materialisere sig endnu, men jeg er enig i, at det er noget, vi skal være opmærksomme på som samfund.