Penge

Så meget dyrere bliver det for dig, hvis boligindgreb gennemføres

På sigt skal indgrebet hjælpe førstegangskøbere. Men i første omgang står de til at blive ramt af muligt indgreb, mener boligøkonom.

På den ene side skal det gøre boligmarkedet til et mere sikkert sted at færdes.

På den anden side vil det give mindre frihed og en ekstraregning for fremtidige boligejer.

Tirsdag anbefalede Det Systemiske Risikoråd, at reglerne for afdragsfrie boliglån bliver strammet. Det skal således ikke længere være muligt at optage et lån med afdragsfrihed, hvis man skal låne til mere end 60 procent af boligens værdi, lyder forslaget fra rådet.

Argumentet er, at det vil bremse lidt af den prisfest, man har set de seneste år.

Men hvis det ikke er muligt at låne afdragsfrit til sin bolig, skal man have flere penge op af lommen hver måned.

TV 2 bedt boligøkonom og chefanalytiker ved Nordea Lise Nytoft Bergmann regne på, hvad det vil betyde for danskerne i kroner og øre.

Hendes beregning viser, at der vil være tale om en ekstraudgift, som de fleste formentlig vil kunne mærke.

Så meget ekstra skal du have op af lommen

Hvor meget dyrere det præcist vil være, er forskelligt fra boligejer til boligejer. Her spiller lånets størrelse og type blandt andet ind.

Men beregningerne fra Nordea viser, at der for de fleste vil være i hvert fald et par tusinde kroners forskel i den månedlige ydelse, hvis de skal betale af på både realkredit- og banklån.

Jo mere man har lånt, desto større vil ekstraregningen samtidig være.

Herunder kan du se, hvor meget ekstra man skal have op af lommen hver måned, hvis muligheden for afdragsfrihed bliver fjernet for de mest forgældede boligkøbere.

Boligafgift - MIWM

Som reglerne er i dag, kan man højest låne til 80 procent af boligens købspris som realkreditlån. Man skal selv stille med en udbetaling på fem procent, mens de sidste 15 procent eksempelvis kan blive finansieret gennem et banklån.

Køber man en bolig til to millioner, kan fordelingen altså se sådan her ud:

  • Egen udbetaling: 100.000 kroner (5 procent)
  • Banklån: 300.000 kroner (15 procent)
  • Realkreditlån: 1.600.000 kroner (80 procent)

Kan man stille med en udbetaling på 20 procent kan man helt undgå banklånet, men for de fleste vil det altså være relevant i en periode både at have et bank- og et realkreditlån.

I forhold til beregningerne skal man desuden bemærke, at forskellen er endnu større, hvis man har et lån med variabelt rente.

Det dyre og det billige lån

Det er meningen, at indgrebet – hvis det kommer – skal have en afdæmpende effekt på boligpriserne, der siden sidste forår er steget næsten 20 procent.

På sigt skal det gøre det lidt nemmere for førstegangskøbere at få foden indenfor på boligmarkedet. Men i første omgang vil det særligt være netop dem, et sådan indgreb rammer, mener Lise Nytoft Bergmann.

Årsagen er, at de typisk benytter en periode, hvor de ikke skal betale af på deres realkreditlån, til at betale af på deres banklån.

- Når der kommer førstegangskøbere ned til os, plejer vi at fortælle dem, at de har en dyr rente på deres banklån og en billig rente på deres realkreditlån. Derfor opfordrer vi dem til at starte ud med en afdragsfri periode, så de kan komme af med banklånet. Det vil der være mange, der bliver afskåret fra nu, siger Lise Nytoft Bergmann.

Bag om Nordeas beregninger

  • Tallene viser forskellen på, hvor meget man skal betale i ydelse (afdrag, renter og gebyr) hver måned for et afdragsfrit lån sammenlignet med et med afdrag.
  • Udgangspunktet for beregningerne er et lån, der går til grænsen for reglerne: 80 procent af købsprisen som realkreditlån, 15 procent som banklån og 5 procent som udbetaling.
  • I alle regneeksemplerne er der tale om fastforrentede lån. Udregningerne med variable rente viser endnu større månedlige forskelle.
  • I alle eksemplerne er der taget udgangspunkt i et 30-årigt realkreditlån.
  • Der er taget udgangspunkt i 10 års afdragsfrihed.
  • Det antages at et banklån, der før skulle betales tilbage på 10 år, nu skal betales af på 30 år, fordi man typisk bruger afdragsfriheden til at betale af på det dyrere banklån.

Hun fortæller. at mange samtidig bruger en periode med afdragsfrihed til at sætte lånet på vågeblus, hvis de eksempelvis mister deres arbejde, går ned i løn eller ønsker at efteruddanne sig.

Men med det foreslåede indgreb kan det blive vanskeligere i fremtiden, fordi boligejerne ikke længere har mulighed for at skrue en smule ned for deres månedlige udgifter, så der kun betales renter og gebyr men ikke afdrag.

Det er ikke det helt store baseballbat, der er fundet frem her

Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, om det foreslåede indgreb

Grus på boligmarkedet, men intet baseballbat

Omvendt mener Jesper Berg, der er medlem af Det Systemiske Risikoråd, men udtaler sig som direktør for Finanstilsynet, at et sådan indgreb på boligmarkedet vil være en måde at passe på købere, der ellers kan ende i en dårlig situation.

- Jeg synes, at vi står i en situation, hvor der er en risiko for, at nogle unge mennesker kommer ind på et voldsomt opskruet prisniveau, siger Jesper Berg til TV 2 og fortsætter:

- Det er at kaste grus i maskineriet for at undgå, at nogle unge mennesker ender i en meget vanskelig situation. Det er ikke det helt store baseballbat, der er fundet frem her, siger Jesper Berg.

I henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd bliver det kortlagt hvilke boligkøbere, der oftest benytter sig af afdragsfrie lån, og som samtidig låner mere end 60 procent af boligens værdi.

Det er særligt de unge i alderen 18-34 år samt de lidt ældre i aldersklassen 35-49 år. For købere over 50 år bruges afdragsfrihed mindre hyppigt.

Tallene viser samtidig, at det særligt er i og omkring de største byer, at realkreditgæld uden afdrag ses mest.

Det er samtidig de steder, priserne er skudt mest i vejret de seneste år. Derfor vil effekten af et indgreb også først vise sig her, mener Lise Nytoft Bergmann fra Nordea:

- Effekten vil være størst på de dyre boliger, fordi der er selvfølgelig stor forskel på, om man ikke får mulighed for afdragsfrihed på en million kroner, som det måske kan være i de billige dele af landet, eller fire-fem millioner kroner som i de dyre dele af landet.