Nødvendigt med indgreb på boligmarkedet, mener professoren, der endevendte finanskrisen
Jesper Rangvid mener, at vi står et bedre sted i dag end op til finanskrisen. Men han advarer alligevel mod et ”rødglødende” boligmarked.
Når det kommer til økonomiske kriser i Danmark, er det svært at finde nogen med mere autoritet end Jesper Rangvid.
Udover at være professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) sad han for bordenden, da der i efterdønningerne af finanskrisen blev skrevet en knap 500 sider lang rapport om krisens årsager, konsekvenser og læringspunkter.
Ofte kaldes rapporten bare ”Rangvid-rapporten”, og der er derfor god grund til at spidse ører, når han i dag advarer om et ”glohedt boligmarked”.
- Jeg mener, at det er ved at være tid til indgreb på boligmarkedet. Et målrettet indgreb, men dog et indgreb. Når boligpriserne kommer meget højt op – og det er de nu – så er frygten, at boligpriserne kommer til at falde, siger Jesper Rangvid til TV 2.
Udfordringen, fortæller han, er, at problemer på boligmarkedet ikke bliver dér.
Finanskrisen viste, at hele den brede økonomi risikerer at tage skade, hvis danskernes økonomi bliver ramponeret af store prisfald på deres boliger.
Spøgelset fra finanskrisen
Egentlig er der intet faretruende eller unormalt i, at boligpriserne stiger. Sådan har det været størstedelen af tiden siden 1990’erne, siger Rangvid.
Men alene siden sidste forår er boligpriserne for huse og ejerlejligheder steget med 14-16 procent. Samtidig er salgstiderne faldet sammen med mængden af boliger til salg. I København og Aarhus har stigningerne været endnu større, og det får nu Jesper Rangvid til at råbe vagt i gevær:
- Der er ingen tvivl om, at situationen er bedre i dag, end da vi gik ind til finanskrisen. Men det, vi alligevel ser, er, at det går rigtig hurtigt derude. Boligmarkedet er rødglødende. Der er en fare for, at nogle kan komme til at sætte sig for hårdt, og derfor må vi overveje indgreb, siger Jesper Rangvid.
Det er især de afdragsfrie lån, som professoren mener, at man bør kigge mod. I tiden op til finanskrisen i midten af 00’erne spillede de afdragsfrie lån en central rolle i voldsomme prisstigninger, og torsdag advarede Nationalbanken mod, at afdragsfrie lån blev stadig mere udbredt.
Sidste år var næsten halvdelen af alle nyudlån således med afdragsfrihed, og det bør man ifølge Jesper Rangvid være særligt opmærksom på.
Pincetindgreb
Penneføreren fra rapporten om finanskrisen er den seneste i en lang række af eksperter, der de seneste uger har anbefalet indgreb på boligmarkedet.
Tidligere har blandt andre Finanstilsynet, Det Systemiske Risikoråd, pensionskassen PFA og torsdag Nationalbanken udtalt, at man skulle overveje at gøre noget for at sænke farten på boligmarkedet.
I flere omgange har det været foreslået at hæve det eksisterende udbetalingskrav fra 5 procent til eksempelvis 10 procent. Udbetalingskravet afgør, hvor stor en del af købssummen boligkøberne selv skal stille med, og i Sverige er grænsen allerede nu på 10 procent.
Jesper Rangvid mener dog ikke, at det er den rette løsning. Det vil nemlig gøre det sværere for førstegangskøbere at få råd til en bolig, og derfor vil fordelingen blive skæv, lyder det.
Heller ikke Mads Skovlund, der er direktør for privatkunder i Nordea, synes, at et øget udbetalingskrav er en god løsning. Han mener nemlig ikke, at det er nogen garanti for, at boligpriserne stopper med at stige.
- Det kan godt være, at det dæmper priserne – det tror jeg ikke selv – men vi ved ikke, hvad der sker. Derfor skal vi være utroligt påpasselig med de her pincetindgreb, for de kan have store konsekvenser, siger Mads Skovlund fra Nordea.
Risikoen for at "smadre" boligmarkedet
Nordea Kredit stod for næsten en fjerdedel af alle nyudlån til boliger, der blev udstedt i Danmark i januar, februar og marts, og dermed har deres milliarder også været med til at presse priserne op.
Ifølge Mads Skovlund kan bankerne og realkreditinstitutterne dog godt selv vurdere, hvornår nok er nok. Han peger på, at det heller ikke er i deres interesse, hvis kunderne ikke kan betale tilbage, og derfor holder de nøje øje med de risici, der er på boligmarkedet.
- Jeg lever af at kigge på det samlede billede og sige ”Okay, er der et problem her?”. Der er områder, der bekymrer mig, men der retter vi jo selv ind, siger Mads Skovlund. Han mener samtidig, at det er for unuanceret kun at kigge på huspriserne.
Man skal også huske på, at renterne er historisk lave, og at danskernes opsparing er historisk stor, mener han.
Samtidig advarer Jesper Rangvid mod, at man går for langt i forsøget på at styre boligmarkedet. Boligrenterne er steget i starten af 2021, og det er planen at et nyt beskatningssystem for boliger skal være på plads i 2024.
De to ting kan være med til at tage noget af farten ud af boligmarkedet, vurderer Rangvid, og hvis man pludselig begynder at varsle indgreb over for både afdragsfrie lån, lån med variable renter, fjerner eller sænker rentefradraget og hæver udbetalingskravet, kan det risikere at slå markedet helt ud af kurs:
- Det er også vigtigt, at vi ikke på den korte bane kommer til at ”smadre” boligmarkedet. Det er lige så vigtigt som det andet. Vi skal have en stille og rolig afdæmpning, men vi skal ikke gøre noget, der får boligmarkedet til at ryge ud i et dramatisk fald. Derfor skal vi have en balance i de her ting,