Aktieinfluencere kan skabe eller smadre formuer – når 33-årig dansker handler, følger 24.000 efter
Storbanken Nordea advarer mod at tage imod aktietips på sociale medier. Trods gode hensigter er de gratis råd ofte dyre, mener seniorstrateg.
På et tidspunkt fik 33-årige Jeppe Bonde en besked fra Bangladesh:
- Det var en fattig gut, der skrev til mig, at han havde fordoblet sin formue ved at investere hele sin families opsparing efter mine handler.
De sidste seks år har Jeppe Bonde boet i London, hvor han arbejder som såkaldt copy-trader. Det betyder, at når han køber eller sælger aktier på handelsplatformen eToro, så følger omkring 24.000 investorer fra hele verden automatisk efter.
Danske Jeppe Bonde er én af de mest fulgte copy-traders på eToro-platformen. Samtidig er han én af stadig flere utraditionelle aktieeksperter, der deler aktieråd i alt fra tweets, Facebook-opslag, Reddit-kommentar og YouTube-videoer.
TV 2 har taget temperaturen på fænomenet, der bliver beskrevet som alt fra aktieinfluencers til alternative eksperter og ligefrem kvaksalvere.
Det forkerte signal
Listen af investeringsinfluencere er lang og broget.
I den ene ende findes folk som topchefen for Tesla, Elon Musk, der flere gange har forårsaget store kursudsving alene med sin tweets.
I forbindelse med kryptovalutaen Dogecoin, der steg stort i april, spillede Musk således en central rolle. Det samme gjorde han da GameStop-aktien i slutningen af januar stjal overskrifter over hele verden.
Og ikke mindst da han 7. januar opfordrede sine følgere på Twitter til at benytte sig af Signal, en krypteret beskedtjeneste.
Hans tweet blev tilsyneladende misforstået, og over de næste dage tidoblede en anden virksomhed, Signal Advanced, sin børsværdi. Da fejlen blev opdaget, opstod et brandudsalg, så aktien nu nærmest er tilbage, hvor den startede.
Mediet Wall Street Journal har tidligere skrevet om de nye aktieinfluencere, men også i dansk sammenhæng kan lignende eksempler ses.
Man kan blandt andet fremhæve Jeppe Bonde eller rigmanden Lars Tvede.
Fælles for dem er, at de kommer fra den traditionelle finansverden, men har skabt sig et følge på sociale medier og lignende platforme, hvor de kommenterer ud fra egne observationer, forventninger og analyser.
På nogle måder minder de om de traditionelle investeringsrådgivere fra banker og lignende – men med den vigtige forskel, at de hverken er bundet eller støttet af en bank eller investeringsfond.
I sin egen tjeneste
I den modsatte ende findes de eksperter og influencere, der ofte gør en dyd ud af, at de står på ydersiden af aktiemarkedet.
En af dem er Daniel Hansen Pedersen, der driver Daniels Pengetips.
På halvandet år har han opdyrket et følge på tusindvis af personer på tværs af sociale medier, og alene hans videoer på YouTube er blevet set mere end 2,5 millioner gange.
- Jeg hører fra mange, at de er glade for, at jeg er ung og taler på en måde, hvor alle kan være med. Jeg sidder bare med min t-shirt på, hvor folk måske er vant til, at aktieeksperter sidder i jakkesæt og slips. Jeg tror, det er befriende for mange, siger Daniel Hansen Pedersen.
Han understreger, at han ikke opfordrer folk til blindt at kopiere hans investeringer. Alligevel føler han et vist ansvar over for dem, der ser hans videoer og læser hans opslag:
- Jeg ved fra mig selv, at hvis jeg ser en video med én, jeg stoler på, som snakker om en bestemt aktie, så påvirker det mig da til en vis grad, siger Daniel Hansen Pedersen.
Samtidig pibler det frem med større og mindre grupper på eksempelvis Facebook.
Ifølge Jonas Holm Jakobsen, der står bag én af Danmarks største grupper, ”Unge Investorer” med over 37.000 medlemmer på Facebook, skal man her være særligt opmærksom på folks motiver for at dele aktieråd:
- Det er klart, at folk primært anbefaler de aktier, de selv har, for at skabe en effekt. Derfor gør jeg også meget ud af minde folk om, at der er en risiko ved at investere, siger Jonas Holm Jakobsen.
Eksperterne på ølkassen
Hvor mange penge, der bliver investeret på baggrund af råd og tips fra Twitter, Facebook, YouTube, Reddit eller andre sociale medier er svært at sige.
I Facebook-grupper så som ”Unge Investorer” er det ofte relativt beskedne beløb, folk søger om råd til at købe aktier for. Som oftest er det mellem 3000 og 20.000 kroner, folk ønsker at investere.
Ifølge eToro er der omvendt over 50 millioner dollars – mere end 300 millioner danske kroner – der bliver flyttet rundt, når Jeppe Bonde investerer, og 24.000 investorer kopierer hans handler.
Endnu større beløb har været på spil i sagerne om Dogecoin og GameStop, hvor folk som amerikanske Keith Gill, der også blev kendt som Reddit-brugeren DeepFuckingValue, har tjent millioner på at overbevise andre om, at de skal investere i en aktie, de også selv ejer.
I mange tilfælde varer kursstigningerne ikke ved, og har man købt sig ind på det forkerte tidspunkt, kan man miste det meste af sin investering.
Alligevel er der intet i dansk lovgivning, der forbyder, at man aktivt forsøger at presse prisen på en aktie, man selv ejer, i vejret for at tjene penge på det.
- Alle kan stille sig op på en ølkasse og kalde sig aktieekspert, hvis de vil, siger Ulla Brøns Petersen. Hun er kontorchef ved Finanstilsynets kontor for forbrugerbeskyttelse, og sammenligner det at give aktieråd med at dele en madopskrift. Det må man også gerne, understreger hun.
Kun i tilfælde, hvor der er tale om egentlig personlig rådgivning på baggrund af konkret viden om en persons dybere økonomiske forhold, vil sådan rådgivning være reguleret ved lov.
- Nu til dags kan man med ét klik satse hele sin formue, fordi en mand på nettet har sagt, at det er en god idé med netop denne investering. Der er ingen, der hjælper eller stopper en. Det er risikoen ved udviklingen, siger Ulla Brøns Petersen.
Også i Nordens største bank, Nordea, opfordrer man folk til at være forsigtige, hvis man leder efter investeringsråd på sociale medier og andre afkroge af internettet.
- Alle kan dele sine holdninger, ideer og anbefalinger. Men informationen svinger voldsomt i kvalitet, og selvom den er gratis, og ofte baseret på gode hensigter, kan det koste investorer dyrt at følge den, siger Simon Kristiansen, der er seniorstrateg for Nordea i Danmark.
- Nogle er måske okay, men andre er kvaksalvere
Mens det for nogle er nøje planlagt, når de kommer med aktieråd og anbefalinger til investeringer, er det for andre mere tilfældigt.
I februar sidste år valgte rigmanden Lars Tvede at sælge sine aktier og satse på et dyk. Kort efter ramte et historisk hurtigt og brutalt kursfald som følge af coronakrisen, og det betød at Tvede kunne indkassere, hvad han selv har kaldt ”én af de hurtigste fortjenester”, han har oplevet i sine 30 år som investor.
Den korrekte forudsigelse fik samtidig flere til at følge Tvede, der har tjent store summer i finanssektoren og i dag bor i Schweiz.
- Jeg prøvede at guide folk og vise dem, hvordan de skulle navigere gennem krisen. Jeg følte, at nu hvor jeg havde åbnet ballet, så måtte jeg også blive ved, siger Lars Tvede.
I dag har han skåret gevaldigt ned på investeringsrådene. Det blev ”for forpligtende”, fortæller han.
- Jeg føler, at jeg har et ansvar, når jeg rådgiver, og det er der faktisk noget ubehageligt ved. Også fordi mange unge mennesker følger mig. Det forpligter på en måde, jeg ikke bryder mig om, siger Lars Tvede.
Som oftest er det let at finde råd om, hvilke aktier andre mener, man bør købe. Men Tvede påpeger at der også er en anden del, som det er nødvendigt at rådgive om:
- Hvis jeg kun fortæller folk om købet, er jeg ikke kommet i mål. Jeg føler, at jeg også skal fortælle folk, hvornår de skal ud af en aktie igen, men det kan jeg jo ikke blive ved med, siger Lars Tvede.
I takt med, at han har skruet ned for aktierådene, er flere begyndt at skrive til ham privat med spørgsmål om investeringer eller i jagten på det næste gode aktieråd.
Han har dog hverken tid, lyst eller lov til at rådgive privat på den måde, og derfor må han afvise folk.
Men beskederne er med til at understrege de metoder, nogle investorer tager i brug i jagten på den næste aktieraket, og hvilken rolle enkeltpersoner kan have i det spil.
- Jeg synes, det er bekymrende med alternative eksperter, hvis ikke eksperterne ved, hvad de taler om. Nogle af dem er måske okay, men andre er kvaksalvere, og mange søger desværre information de forkerte steder, siger Lars Tvede.