Penge

Negative renter får danskere til at flytte pengene - og det er præcis, hvad banken vil have dig til, siger eksperter

Ny analyse fra Nationalbanken tyder på, at mere end 25 milliarder kroner er blevet flyttet væk fra bankkonti som følge af negative renter.

Minusrenter på indlån får nogle danskerne til at flytte deres penge fra sikre opsparingskonti til mere usikre investeringsløsninger.

Men i værste fald kan den løsning ende med at være dyrere end de negative renter.

Sådan lyder det fra to eksperter, der læner sig op ad en ny analyse fra Nationalbanken. Analysen kommer samtidig med, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) har annonceret et opgør med negative renter for almindelige bankkunder.

- Hvis din bank annoncerer, at du skal betale minusrente, men at du kan slippe for det ved at købe et af deres investeringsprodukter, så skal du tænke dig rigtig godt om, siger Karsten Engmann Jensen, der er privatøkonomisk rådgiver og indehaver af virksomheden Pengeministeriet.

- Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt

Det er et par af landets største banker, Danske Bank og Nordea, der den seneste uge for alvor har sparket gang i debatten om negative renter. Begge banker har sænket grænsen for, hvornår man skal betale minusrenter for at have penge stående på sin konto, til 100.000 kroner.

Det fik onsdag erhvervsminister Simon Kollerup til tasterne:

- Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, skrev han i et opslag på Facebook.

En ny analyse fra Nationalbanken tyder på, at indlånet i en bank falder med omkring to procent i de første måneder efter, at negative renter bliver annonceret.

På tværs af de 16 banker, som er med i Nationalbankens analyse, og som du kan se i faktaboksen herunder, svarer det til et samlet fald i indlån på cirka 25 milliarder kroner.

De 16 banker i Nationalbankens analyse

  • Jyske Bank
  • Sydbank
  • Spar Nord Bank
  • Ringkjøbing Landbobank
  • Nordea
  • Den Jyske Sparekasse
  • Nykredit Bank
  • Vestjysk Bank
  • Jutlander Bank
  • Lån & Spar Bank
  • Danske Bank
  • Arbejdernes Landsbank
  • Handelsbanken
  • Sparekassen Kronjylland
  • Sparekassen Sjælland-Fyn
  • Sparekassen Vendsyssel

Kilde: Nationalbanken

Stresset af sin bank

I analysen skriver Nationalbanken også, at negative renter ser ud til at øge kundernes efterspørgsel af investeringsprodukter. Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet mener, at det i høj grad er bankerne selv, der skubber på for denne udvikling, fordi de gerne gør meget ud af at understrege omkostningerne ved negative renter:

- Folk føler sig stresset af deres bank. Bankerne er påfaldende dygtige til at oplyse prisen på de negative renter. Det kan jeg kun tage som udtryk for, at de er interesseret i at få folk over i et andet produkt, hvor bankerne selv tjener mere, siger Karsten Engmann Jensen.

Ofte vil bankerne nemlig kræve et gebyr – en lille procentandel af det investerede beløb – når folk investere gennem dem.

Også Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet, mener, at det er i bankernes interesse, hvis deres kunder gør noget andet end bare at lade opsparingerne stå:

- De danskere, der bliver ramt af minusrenter, er mere villige til at søge mod andre løsninger såsom investeringer. Men det er faktisk også det, bankerne gerne vil have, siger Lars Krull.

De første i verden

Når bankerne opkræver 0,6 procent i negativ rente, er det fordi, Nationalbanken kræver en lignende rente for at have bankernes penge stående. Sådan har det været siden 2012, hvor Danmark som det første land i verden indførte negative renter.

Men historisk set har man haft en fortjeneste ved at have sine penge stående på en bankkonto, og den logik ligger stadig dybt i folk, mener Lars Krull.

- Folk har svært ved at forstå, at når de afgiver en fordel til banken - deres penge - så får de alligevel en ulempe retur. Det er imod menneskets natur, at man får en ulempe retur, når man afleverer en fordel, siger bankeksperten.

Måske kan negative renter godt betale sig

Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet har i et større regnestykke lavet et estimat på, hvor dyrt det kan være, når man vælger at investere sine penge i usikre aktiver såsom aktier frem for at lade dem stå og betale negative renter.

Men egentlig kan det forklares ret let:

Når man køber aktier eller andre investeringer, der kan falde i værdi, risikerer man at tabe penge. Også mere end de 0,6 procent, man skal afgive i renter.

I eksemplet herunder er der taget udgangspunkt i en opsparing på 200.000 kroner. De første 100.000 kroner er friholdt for negative renter, mens de næste 100.000 kroner enten kan blive investeret eller blive stående i bankkontoen.

De seneste år er aktiemarkedet gået op, endda historisk hurtigt, men sådan er det ikke nødvendigvis altid. Indimellem falder kurserne, og så kan man få færre penge for sine investeringer, end man selv har betalt.

Udover coronakrisen sidste forår, der på få dage skar mere end en fjerdedel af hele aktiemarkedets værdi væk, så man også et stort fald i forbindelse med finanskrisen i 2008. Dengang tog det flere år, inden aktiekurserne nåede samme niveau som inden faldet.

Derfor skal man være ekstra påpasselig, hvis man har en kortere tidshorisont, mener Karsten Engmann Jensen:

- Så kan det måske godt betale sig at have pengene stående til minusrente i banken, hvis man skal bruge dem til en konfirmation eller en ny bil inden for de næste tre år. Men skal man have dem stående i længere tid, så kan man begynde at overveje at investere på en anden måde. Men man skal undersøge, hvad risikoen på ens investering er.

Han peger samtidig på, at man skal være opmærksom på de omkostninger, der er forbundet med at investere, og særligt de gebyrer, der ofte bliver opkrævet. Samtidig skal man huske på, at selvom indlånsrenterne er rekordlave, er udlånsrenterne og inflationen det også.

- Hvis man havde pengene stående til én procent i rente, men inflationen var tre procent, så var tabet faktisk større end nu. Så man skal tænke sig godt om, hvis banken stresser én med minusrente.