Penge

Antallet af danskere med aktiesparekonto stiger 160 procent

130.000 har nu en aktiesparekonto i Danmark. Det er dog milevidt fra det forventede, da den blev indført.

80.000 danskere oprettede i 2020 en aktiesparekonto, hvor man kan få en mere fordelagtig beskatning end normalt på sine aktiegevinster.

Det er en stigning på 160 procent på et år, og samlet har 130.000 oprettet en aktiesparekonto, siden den blev indført i 2019.

Det viser opgørelse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, vurderer, at en ændring af loftet for indskud har fået flere til at oprette en konto.

1. juli blev loftet for, hvor meget man kan skyde ind på aktiesparekontoen, hævet fra 50.000 til 100.000 kroner. Dermed er der større potentiel værdi i at bruge kontoen.

- Den væsentligste årsag er, at loftet er blevet hævet. Vi tror, at det har fået flere om bord.

Aktiesparekonto giver lavere skat på investeringer

80.000 oprettede en aktiesparekonto i 2020, og samlet har 130.000 danskere nu en konto. Læs mere om den her.

Man kan oprette én aktiesparekonto per person og indskyde op til 100.000 kroner.

Pengene kan kun investeres i børsnoterede aktier og investeringsbeviser.

Én gang om året opgøres det, om man har tjent penge på sine investeringer.

Et eventuelt afkast beskattes med 17 procent, hvilket er mindre end de typiske 27 procent. Banken trækker automatisk skatten.

Er der i et år tab på kontoen, omregnes det til en "negativ skat", der senere kan modregnes i skattebetalingerne.

Kilder: Skatteministeriet, revisionsfirmaet BDO.

- Derudover har corona helt klart spillet ind. Mange har haft flere penge mellem hænderne, fordi der har været færre forbrugsmuligheder og udbetaling af feriepenge, og så har mange nok også haft mere tid til at tage stilling til deres privatøkonomi, siger hun.

Forventede stigning på 900.000 konti

På en aktiesparekonto bliver afkastet af ens investeringer hvert år beskattet med 17 procent.

Det er anderledes, end hvis man investerer på et normalt depot i banken, hvor man først betaler skat af afkastet den dag, man sælger.

Her er skatten til gengæld 27 procent for de første 56.500 kroner, mens alt over bliver beskattet med 42 procent.

Selvom der har været en markant stigning i antallet af aktiesparekonti det seneste år, er antallet langt fra det niveau, som var forventet, da den blev præsenteret af den daværende VLAK-regering i 2017.

Dengang var forventningen hos Skatteministeriet, at der ville komme 900.000 konti.

I den oprindelige politiske aftale lå det dog i kortene, at loftet gradvist skulle hæves til 250.000 kroner, men det har der ikke været flertal for i det nuværende Folketing.

- Vi kan se, at dem, der har aktiesparekontoen, udnytter loftet, så vi vurderer, at loftet er en væsentlig forklaring på, siger Birgitte Søgaard Holm.