Dansk økonomi er på historisk nedtur, men vi skal ikke være bekymrede, siger eksperter
Den almindelige dansker kommer ikke til at mærke det økonomiske efterspil af coronakrisen, mener eksperter.
Det ser umiddelbart skidt ud for dansk økonomi.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med hele 3,7 procent sidste år.
Bortset fra 2009, finanskrisens værste år, hvor den danske økonomi skrumpede med 4,9 procent, er BNP-faldet i 2020 det største siden Anden Verdenskrig.
Ud fra tallene at dømme befinder Danmark sig altså i en økonomisk krise, som det vil tage mange år at komme over. Alligevel maner mange økonomer til besindighed og spår en lys fremtid for dansk økonomi.
Men hvordan hænger det sammen? Og kan vi virkelig ånde lettet op allerede?
TV 2 har allieret sig med Michael Svarer, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand, samt Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, for at få svar på spørgsmålene.
Krisen toppede i foråret
Da landet lukkede ned 12. marts 2020, var prognoserne særdeles dystre.
Økonomerne så ind i periode med produktionstab, konkurser og stigende ledighed, og Danmarks Nationalbank spåede et fald i BNP på helt op imod 10 procent.
- De nye tal for BNP er slemme, men de er langt bedre, end da vi første gang kiggede ned i det dybe sorte hul, siger Michael Svarer.
Ifølge ham tog særligt nedlukningen i foråret hårdt på den danske økonomi, men heldigvis så man fremgang, så snart landet åbnede igen.
- Forbruget steg med det samme. Folk ville gerne købe mad, tøj og boliger, og det har betydet, at virksomheder ikke er gået konkurs, og folk ikke er blevet arbejdsløse i det omfang, man havde frygtet.
Tore Stramer er enig. Han forklarer, at de økonomiske nøgletal tydeligt viser, at størstedelen af krisen fandt sted under nedlukningen i foråret.
I andet kvartal af 2020 faldt BNP med historiske syv procent. Herefter var der økonomisk vækst resten af året.
Samme boom i forbruget forventer begge økonomer at se, når samfundet igen åbner op efter anden nedlukning.
Historisk optur for nogle
Ifølge Tore Stramer er det desuden vigtigt at forstå, at coronakrisen ikke har været slem for alle brancher. For nogle har det ligefrem været et væksteventyr.
Her peger han eksempelvis på supermarkedskæder, byggebranchen og sundhedssektoren, hvor der er blevet ansat mange mennesker de seneste måneder.
Oplevelsesindustrien, kulturen og rejsebranchen derimod lider under de mange og langvarige restriktioner.
- Den her krise er så speciel, fordi økonomien både er varm og kold. Nogle steder er der historisk krise, andre steder er der historisk optur, siger Tore Stramer.
Ifølge ham er det med til at forklare, hvorfor vi gang på gang kan læse og høre om brancher, der er fuldstændig i knæ, mens det samlet set går ok for økonomien alligevel.
- Jeg forstår godt, at mange danskere får indtryk af, at det går rigtig skidt for landets virksomheder. Men det er langtfra tilfældet for alle, siger han.
Hjælpepakker til lav rente
Noget andet, der ifølge Michael Svarer og Tore Stramer undrer mange danskere, er, hvor pengene til hjælpepakkerne kommer fra, og hvor regningen bliver sendt hen efterfølgende.
Svaret er, at der er optaget offentlig gæld for mange milliarder kroner for at kunne kompensere virksomhederne, så de kan holde sig oven vande.
For nylig blev der indgået endnu en aftale om hjælpepakker til 170 milliarder kroner.
Michael Svarer anerkender, at der ligger en stor regning og venter, men det bekymrer ham ikke synderligt. Gælden er nemlig optaget til en rente på nul kroner, fordi dansk økonomi var så robust inden krisen.
- Med den situation, vi står i nu, behøver danskerne ikke være bekymrede for, at det går ud over råderummet. Der er også penge til øget velfærd, skattelettelser eller andet, siger han.
Tore Stramer er delvist enig. Han understreger, at man naturligvis ikke kan bruge pengene to gange, så de penge, der er brugt på hjælpepakker, er væk.
Han mener dog bestemt, at situationen er håndterbar og ikke vil få store konsekvenser for den almindelige dansker.
Kan ikke sammenlignes med finanskrisen
Flere har gerne villet sammenligne den nuværende krise med finanskrisen i 2009. Men udover et markant fald i BNP på kort tid er der ingen ligheder, mener Michael Svarer.
Det er nemlig sundheden, den er gal med denne gang. Ikke økonomien.
- Under finanskrisen var den økonomiske motor i stykker. Det medførte et kollaps på aktiemarkedet og boligmarkedet, og danskerne tabte mange milliarder kroner. I dag er den finansielle sektor robust, siger han.
Netop derfor mener han ikke, at danskerne skal være bekymrede for den økonomiske fremtid. Han anerkender dog, at der er visse udfordringer.
Det vil tage tid at komme tilbage
Fra politisk hold er der ikke lagt skjul på, at vi kommer til at leve med restriktioner lang tid endnu. Når samfundet langsomt åbner igen, skal vi eksempelvis forberede os på at blive testet jævnligt, sagde Mette Frederiksen for nyligt.
Den slags er dyrt, og det kan spænde ben for økonomien, hvis vi skal fortsætte med at teste så massivt og hvert år skal sætte penge af til vacciner, påpeger Michael Svarer.
Derudover mener han, at krisen har forandret nogle brancher for altid.
- Det er ganske usandsynligt, at eksempelvis rejsebranchen kommer på fode igen inden for en overskuelig fremtid. Derfor kan mange mennesker blive tvunget til at omskole sig, siger professoren.
Tore Stramer mener også, at den kommende tid vil kræve omstilling, og at starten af 2021 måske vil byde på svag negativ økonomisk vækst.
Derfra vil det dog gå stødt fremad, indtil alt det tabte er indhentet i slutningen af 2021, mener han.
- Foråret venter, vaccinerne kommer, og Danmark åbner op. Det er det lys, vi alle må se frem mod, siger han.
Også Michael Svarer er positiv.
- Danskerne kan godt ånde lettet op. Vi har undgået den helt store nedtur, og 2021 vil igen byde på vækst, det er jeg sikker på, siger han.