Her er den nye 500-kroneseddel – men hvad er forskellen på den nye og den forrige?
Antallet af danskere, der bruger kontanter, er faldende, viser tal fra Nationalbanken.
Får du en 500-krone seddel i hænderne og studser over en markant rød stribe på forsiden, så er der ingen grund til forvirring.
For sedlen er ikke falsk. Den er derimod ny, og den første i rækken fra en ny leverandør af danske pengesedler.
Pengesedlen ligner ved første øjekast den eksisterende 500-kroneseddel til forveksling, men ved nærmere eftersyn er der kommet flere sikkerhedsmæssige opgraderinger til.
Herunder den røde stribe på forsiden og en lille, følbar trekant i sedlens venstre side blandt andet.
Det skal gøre pengesedlerne "endnu mere sikre og vanskelige at forfalske", siger nationalbankdirektør Per Callesen.
- De eksisterende er også meget sikre. Set i international sammenhæng er forfalskningen af danske pengesedler beskeden, siger nationalbankdirektør Per Callesen.
Selvom der nu kommer nye 500-kronesedler til landets kontantautomater og butikker, kan de forrige 500-kronesedler stadig bruges, oplyser Nationalbanken.
Pengesedler fra franske hænder
De nye 500-kronesedler er de første pengesedler, som er trykt af det franske trykkeri Oberthur Fiduciaire SAS. De overtog opgaven i 2018, efter Nationalbanken satte den i udbud. I den anledning har sedlerne fået en opgradering:
- Da det franske trykkeris maskiner er anderledes, end de maskiner, der var i Nationalbankens eget trykkeri, kunne man lige så godt benytte lejligheden til at opdatere sedlerne og tilføje yderligere sikkerhedselementer, siger nationalbankdirektør Per Callesen.
Ligeledes er produktionen af danske mønter sendt til udlandet. I 2017 blev de første således leveret fra Finland.
Det skete, efter Nationalbanken lukkede sit pengetrykkeri, da det ikke kunne svare sig økonomisk at fortsætte driften selv. Der er derfor ikke blevet trykt eller produceret pengesedler eller mønter i Danmark siden slutningen af 2016.
Foruden Nationalbanken leverer det franske pengetrykkeri Oberthur Fiduciaire SAS også til andre storbanker såsom Den Europæiske Centralbank, ECB. 500-kronesedlen er den første seddel i rækken, som pengetrykkeriet kommer til at producere for Danmark.
Har danskerne stadig brug for fysiske kontanter?
Selvom tilførslen af fysiske kontanter fortsætter, viser en analyse fra i år fra Nationalbanken, at færre og færre benytter sig af dem til betalinger. I stedet betaler de med andre betalingsløsninger, som i takt med årene er blevet flere og flere.
I 2019 havde ni ud af ti danskere mere end tre betalingsløsninger udover fysiske kontanter. Samtidig havde hver tredje dansker ikke fysiske kontanter på sig i 2019. Det er en fordobling sammenlignet med niveauet i 2017.
Alligevel har de fysiske kontanter stadig sin plads, fastslår Nationalbanken.
Af den grund sørger centralbanken også for, at der er fysiske kontanter i det omfang, der er behov for dem.