Penge

Flertal vil frigive alle feriepengene - og regeringen må makke ret, siger redaktør

Vil du have udbetalt dine indefrosne feriepenge, skal du søge inden udgangen af 2020. Scanpix/Christoffer Hald

Direktøren for Nationalbanken har argumenteret for kun at udbetale tre uger. Men det vil der næppe blive lyttet til, mener politisk redaktør.

Tirsdag samlede et flertal uden om Socialdemokratiet sig for, at alle fem ugers indefrosne feriepenge skal udbetales til danskerne, i stedet for de tre, man tidligere har indgået aftale om – og det efterlader regeringen uden mange muligheder, mener TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg:

- Det peger i retning af, at man laver en aftale. Hvis flertallet holder fast i sit krav om, at alle fem uger skal udbetales, må regeringen makke ret og finde en løsning, siger Troels Mylenberg.

Han anser det ikke som en realistisk mulighed, at regeringen vil kaste Danmark ud i et valg på den baggrund.

Samtidig understreger han dog, at en tilkendegivelse i medierne, som den Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten kom med tidligere på ugen, ikke er det samme som en færdigforhandlet politisk beslutning.

- Det skal først forhandles endeligt på plads og besluttes formelt. Jeg ville nok lige vente med at bruge alle fem ugers feriepenge, indtil vi ved, om der kommer en formel aftale, siger den politiske redaktør.

Måske et sted midt i mellem

Tidligere har regeringen argumenteret for, at det kunne være en fordel at gemme de sidste to ugers feriepenge til enten et senere tidspunkt i krisen eller til en kommende krise. Man ville så at sige holde krudtet tørt, så man havde et ekstra håndtag at skrue på, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men ifølge Troels Mylenberg handler regeringens argumenter i dag i højere grad om teknik. Aftalen om de tre ugers feriepenge var en del af den såkaldte sommerpakke, der blev vedtaget i juni, men først i oktober kan pengene udbetales.

Selvom mange dengang ønskede, at danskerne skulle kunne få de indefrosne feriepenge med det samme, var det ikke muligt rent teknisk, lød det dengang.

- Det er en stor øvelse at skulle beregne og udbetale danskernes indefrosne feriepenge. Nu henholder regeringen sig til, at man risikerer at udbetale for meget eller for lidt, fordi alle feriepengene ikke er indberettet endnu. Derfor vil de gerne tilbageholde noget af beløbet, og af den grund kan man ikke afvise, at man måske lander på fire uger eller noget i den stil, siger Troels Mylenberg.

Lytter næppe til Nationalbankens direktør

Bag kravet om, at alle fem ugers indefrosne feriepenge skal udbetales, står en bred kam af politiske partier – også nogle, der normalt ligger langt fra hinanden i forhold til økonomisk politik. Derfor er der også forskellige motiver i spil bag kravet, mener Troels Mylenberg.

Han peger på, at det for de blå partier nok i høj grad vil være en ideologisk kamp, der tager udgangspunkt i, at feriepengene er nogle, danskerne selv har optjent og derfor også bør have råderet over.

For SF og Enhedslisten handler det i højere grad om at give samfundets svageste, og dem der har mistet deres arbejde på grund af krisen, nogle ekstra penge mellem hænderne.

Samtidig kan tidspunktet vise sig at være fordelagtigt, fordi mange danskere normalt ville bruge ekstra penge, som de indefrosne feriemidler, på rejser.

Det er der langt færre, der gør i øjeblikket, og derfor vil en større del af pengene givet vist gå til forbrug i Danmark. Det vil være godt for samfundsøkonomien, lyder argumentet.

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, anbefalede onsdag, at man ”holder noget af krudtet tørt”, og han sagde, at tre uger er ”afbalanceret”. Hvor meget bliver der lyttet til sådan et råd på Christiansborg?

- Ikke så meget lige i øjeblikket. Det er et argument, man har hørt før, og politikerne mener, at andre hensyn overtrumfer det. For mange er det også et ideologisk ønske om, at staten ikke skal sidde på de her penge, siger Troels Mylenberg.

Udbetaling tager tid

LD Fonde, der står for de indefrosne feriepenge, har tidligere meldt ud, at danskerne kan bede om at få de tre uger, der i første omgang bliver frigivet, fra 1. oktober. ATP, der står for teknikken bag udbetalingerne, har derimod bare sagt ”i begyndelsen” af måneden.

Ifølge Troels Mylenberg vil regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) formentlig ”hurtigst muligt” forsøge at lande en aftale om de sidste to uger.

Men på grund af usikkerheden om, hvor meget hver enkelt skal have udbetalt, vil det formentligt først kunne lade sig gøre senere på efteråret, vurderer Troels Mylenberg:

- Spørgsmålet er, om man ikke kan starte med de tre uger her, og så lægge de to sidste uger oveni på et tidspunkt. Man skal i hvert fald ikke regne med at have alle pengene 1. oktober.