Coronavirus

Ny ordning skal sikre tusindvis af fyringstruede danskere

Siden coronakrisen brød ud er beskæftigelsen i Danmark faldet med 74.000 job.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er natten til mandag blevet enige om en ny ordning, der skal hjælpe de virksomheder og lønmodtagere, der er presset af coronakrisen og som ikke længere kan få lønkompensation.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Der er tale om såkaldt ”midlertidig arbejdsfordelingsordning”, der giver mulighed for, at lønmodtageren arbejder mindre i en periode, deler opgaver med kollegaerne og får en større portion dagpenge i den periode, hvor vedkommende holder fri.

Ordningen gælder indtil videre frem til 31. december.

Den nye aftale kommer efter, at aftalen om lønkompensation udløb lørdag 29. august. En ordning, der gav virksomheder mulighed for at sende ansatte hjem med løn dækket af staten.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder. Ligesom de gjorde med lønkompensation, der har været med til at bevare mange tusinde arbejdspladser. Den ordning er til gengæld ikke holdbar i længden, og efter flere forlængelser er den nu udfaset. Derfor er det godt, at vi året ud styrker arbejdsfordeling.

- Sideløbende arbejder vi på at få gang i økonomien og arbejdsmarkedet. Blandt andeet har et bredt flertal aftalt, at danskerne i løbet af efteråret kan hæve knap 60 milliarder kroner af de indefrosne feriepenge, og der skal bruges 30 milliarder kroner til grøn renovering af landets almene boliger. Omfattende initiativer der skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Jeg vil gerne sige tak til DA, FH og AC for at bakke op om et initiativ, der kan forhindre at krisen rammer almindelige lønmodtagere.

Tidligere ordning kostede 12 milliarder

Ifølge aftalen forhøjes dagpengesatsen til 143,5 kroner i timen eller 23.000 kroner for en fuldtidsledig. I dag er den maksimale sats for fuldtidsforsikrede 19.083 kroner før skat.

Antagelsen er, at det bliver mere attraktivt for lønmodtageren at sige ja til en delejobordning, indtil de måske kan vende tilbage på fuld tid.

Den tidligere lønkompensationsordning trådte i kraft 9. marts og frem til 25. august har 273.931 lønmodtagere fordelt på 31.799 virksomheder modtaget kompensation, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Samlet har det kostet den danske stat 11,97 milliarder kroner. Ordningen blev blandt andet forlænget over industriferien.

Udfasningen af lønkompensationsordningen gælder dog ikke virksomheder, der ved udgangen af august stadig måtte blive beordret tvangslukket. Det kunne potentielt blive relevant for eksempelvis natklubber og fitnesscentre.

Siden coronakrisen brød ud er beskæftigelsen i Danmark faldet med 74.000 job. Det gælder både fuldtids- og deltidsstillinger.

Til sammenligning faldt beskæftigelsen med omkring 160.000 under finanskrisen. Det var over en periode på to år fra 2008 til 2010.

Et overblik over aftalen

Aftalen skal sættes i værk hurtigst muligt.

Ordningen gælder alle på det private arbejdsmarked.

Her er hovedelementerne i aftalen ifølge Beskæftigelsesministeriet:

  • Den normale dagpengesats forhøjes til 143,5 kroner i timen for personer, der er i ordningen. For en fuldtidsledig svarer det til 23.000 kroner månedligt.
  • En arbejdsgiver skal betale et bidrag per medarbejder, der er en del af ordningen. Bidraget svarer til samme beløb som for tre godtgørelsesdage - såkaldte G-dage.
  • Arbejdsgiveren udbetaler G-dage til medarbejderen, der ikke skal modtage dagpenge de dage.
  • Forskel på satserne mellem dagpenge og G-dage sættes af statskassen.
  • Er man omfattet af ordningen, tærer man ikke på brugen af retten til dagpenge.
  • Ikkeforsikrede personer kan få adgang til supplerende dagpenge, og dermed mulighed for at melde sig ind i en a-kasse.
  • Lønmodtageren er ikke dagpengeberettiget efter udløbet af ordningen.

I starten af november mødes alle parterne igen til forhandling om en eventuel forlængelse af ordningen.