Penge

Danskerne bruger færre kontanter, og det er godt for sundheden

Coronakrisen er først og fremmest en sundhedskrise. Men forsøget på at inddæmme smitten har også ramt det danske eksportmarked hårdt. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

På grund af coronakrisen betaler færre danskere med kontanter. Det kan have hjulpet os bedre gennem pandemien, vurderer virolog.

Pengesedler og mønter kan snart blive et fortidslevn.

Gennem de seneste år er danskernes brug af kontanter faldet støt, og over de seneste måneder har coronakrisen sat turbo på udfasningen. Det skriver dagbladet Børsen.

Ud fra et forsigtighedshensyn er det da meget godt, at vi ikke bruger kontanter i samme grad som før

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi

De henviser blandt andet til supermarkedsgiganten Coop, hvor hver fjerde kunde før coronakrisen betalte for deres varer med pengesedler og mønter, mens det i dag kun er hver sjette.

- Der er ingen tvivl om, at der er sket et skred, der er irreversibelt. Efterhånden bliver det et særsyn at se kontanter, siger Jan Damsgaard, som er professor ved Copenhagen Business School med speciale i digitalisering, til Børsen.

Hjulpet os gennem krisen

De færre kontantbetalinger skal ses i lyset af, at mange butikker har frabedt sig fysisk valuta i det omfang, det er muligt.

Årsagen er en frygt for, at coronavirussen kan smitte, når kontanterne skifter hænder.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er det vanskeligt at vurdere, hvor smitsomme kontanter reelt kan siges at være.

Mens Sundhedsstyrelsen hælder mod, at indirekte kontakt - som ved pengesedler og mønter, der skifter hænder - betyder en del, så rangerer eksempelvis amerikanske Center for Disease Control (CDC) dråbesmitte som en væsentligt større smitterisiko.

- Min egen formodning er, at dråbesmitte vægter betydeligt højere end indirekte kontakt. Men ud fra et forsigtighedshensyn er det da meget godt, at vi ikke bruger kontanter i samme grad som før. Det gælder uanset, hvilken sygdom vi taler om, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han mener, at elektroniske løsninger som Mobilepay og kontaktløse betalingskort er de optimale løsninger i forhold til at undgå risikoen for smitte. Derfor har det efter alt at dømme spillet en rolle i forhold til at begrænse smitten, at vi har brugt kontanter i mindre grad.

- Det har da nok haft en betydning. I det øjeblik, du afleverer pengesedlerne, er der jo også en risiko for, at du får direkte kontakt med den person, der tager imod pengene, siger Allan Randrup Thomsen.

Kontanter får mindre betydning

Hverken kontanternes udfasning eller debatten herom er ny.

I februar offentliggjorde Nationalbanken en analyse, hvor man blandt andet kunne læse, at hver tredje dansker typisk ikke har kontanter på sig. Det er en fordobling siden 2017.

Analysen viste også, at det især er de yngre i samfundet, der ofte kun har få eller slet ingen kontanter på sig. Omvendt har ældre personer oftest kontanter på sig, men også blandt dem bliver kontanter sjældnere.

OM KONTANTREGLEN:

Efter betalingslovens § 81 skal betalingsmodtagere i tidsrummet fra klokken 6 til klokken 22 tage imod kontanter, hvis de modtager betaling med fx betalingskort og mobile betjeningsløsninger.

Kontantreglen omfatter ikke fjernsalg, eksempelvis onlinekøb, og ubemandede selvbetjeningsmiljøer, eksempelvis ubemandede benzintanke.

I områder, hvor der er stor risiko for røveri, er virksomhederne desuden alene forpligtet til at modtage kontanter fra klokken 6 til kokken 20. Erhvervsministeren fastsætter, i hvilke områder der kan være forhøjet risiko for tyveri.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

I en større rapport om kontanternes rolle i samfundet skrev Betalingsrådet under Nationalbanken i 2016, at ”kontanter får mindre betydning”. Og det kan der være en samfundsøkonomisk gevinst ved.

Ifølge rapporten koster en betaling med kontanter nemlig omtrent det dobbelte for samfundet som en betaling med dankort. Årsagen er, at både banker og butikker har udgifter i forbindelse med håndteringen af kontanter.

Det gælder blandt andet lønudgifter til personale, der skal håndtere pengene, samt udstyr til at sikre dem.

Alligevel mener Nationalbanken ikke, at kontanter er lige på tærsklen til at blive udfaset. Det skrev banken i en mail til Jyllands-Posten Finans i maj:

- Trods den seneste tids udvikling er det fortsat vores vurdering, at vi ikke kommer til at se et samfund helt uden kontanter inden for en overskuelig fremtid.