Penge

Din årsopgørelse er klar – her er fradragene, du skal kigge på

Her er fradragene, du ikke må glemme Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Selvom din årsopgørelse er kommet, kan du fortsat indberette fradrag helt frem til 1. maj.

Egentlig var det først mandag, du skulle kunne tjekke din årsopgørelse.

Men traditionen tro har Skattestyrelsen – det tidligere Skat – åbnet sluserne før tid. Du kan derfor allerede nu gå ind og tjekke, om du skal have penge tilbage, eller om du skal betale restskat.

Uanset hvad er det dog en god idé at tjekke sine fradrag. Dels har alle pligt til at kontrollere sin årsopgørelse, og dels risikerer man at snyde sig selv for penge, hvis man ikke gør det. Herunder kan du se de vigtigste fradrag:

Det kan du trække fra

  1. Kørsel

    Knap hver femte retter i deres årsopgørelse, og halvdelen af rettelserne vedrører befordringsfradraget, der i daglig tale bliver kaldt ’kørselsfradrag’.

    Grundlæggende kan du få fradrag, hvis du har mere end 12 kilometer på arbejde hver vej. Altså samlet set 24 kilometer på en arbejdsdag.

    Kører du mellem 25 og 120 kilometer om dagen for at komme på arbejde, kan du trække 1,96 kroner fra per kilometer med undtagelse af de første 24 kilometer.

    For al kørsel over 120 kilometer er beløbet 99 ører per kilometer. Dog ikke i disse yderkommuner.

    Det er den faktiske rute, du har kørt, der tæller, og der er intet krav om, at du skal vælge den korteste vej. Der er heller intet krav om, at du skal have kørt i bil. Uanset om du er gået, løbet, cyklet, har taget toget, bussen eller er kørt sammen med andre, kan du trække det fra i skat.

    Vær opmærksom på, at det kun er det faktiske antal arbejdsdage, der tæller. Sygedage, kursusdage og hjemmearbejdsdage skal trækkes fra.

    Du kan ikke få kørselsfradrag, hvis din arbejdsgiver betaler for din transport, hvis du har firmabil, hvis du er i ulønnet praktik, eller hvis du kører til og fra et studie.

    Krydser du en betalingsbro på din vej, er der særlige satser. Dem kan du se her.

  2. Håndværks- og serviceydelser

    Har du fået udført visse service- eller håndværksydelser i dit hjem eller i din fritidsbolig, kan du trække dem fra i skat. Det sker under det såkaldte håndværker- og servicefradrag. Der er dog en række betingelser og krav.

    Konkret kan du trække serviceydelser for 6100 kroner og håndværksydelser til en værdi af 12.200 kroner fra per person. Beløbene gælder kun for arbejdslønnen, og du skal have betalt elektronisk.

    Du kan kun få fradrag for vedligeholdelse og reparation af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig. Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri, og selv om du både har helårsbolig og fritidsbolig, kan du kun benytte fradraget én gang.

    Desuden skal du kunne dokumentere arbejdet med en faktura, hvis det er en virksomhed, der har udført arbejdet - eller med en skriftlig erklæring, hvis det er en privatperson. Det sidste kunne for eksempel være gældende ved børnepasning eller rengøring.

    Hvilke service- og håndværksydelser der konkret giver fradrag, kan du se her.

    Blandt serviceydelserne er det ting som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Håndværksydelserne omfatter blandt andet isolering af tag, gulv og ydervægge samt installation af varmepumper.

    Skattestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at fradragets værdi er cirka 26 procent. Hvis dit håndværkerfradrag er 10.000 kroner, sparer du cirka 2600 kroner i skat.

  3. Donationer og velgørenhed

    Hvis du betaler til en eller flere velgørende organisationer, kan du trække beløbet fra i skat. Den øvre grænse er dog 16.300 kroner. Donationer til forskning kan trækkes fra uden øvre grænse.

    I udgangspunktet er det op til den velgørende organisation at indberette din donation. Det sker derfor helt automatisk, hvis du har oplyst dit CPR-nummer i forbindelse med donationen. Hvis det er indberettet automatisk, har du ikke selv mulighed for at rette i dette felt på din årsopgørelse.

    Er du uenig i beløbet, der fremgår af din årsopgørelse, skal du kontakte den organisation, du har støttet. De skal herefter lave en ny underretning til skattemyndighederne.

  4. Kost, logi og småfornødenheder

    Har du været ’sendt ud’ for dit arbejde i mere end 24 timer til et sted, hvor du ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme, er det muligt at få et fradrag til kost og logi. Der er dog en række krav:

    Din arbejdsgiver må for eksempel ikke dække dine udgifter, du skal ikke have modtaget en skattefri godtgørelse fra din arbejdsgiver, og så må du heller ikke have udlejet din sædvanlige bolig, mens du er bortrejst.

    Opfylder du disse krav, er fradraget for kost og logi uden dokumentation – altså en kvittering - henholdsvis 509 og 219 kroner per dag.

    Har du fået fri kost, kan du få 25 procent af standardsatsen for kost – svarende til 127,25 kroner om dagen – til såkaldte ’småfornødenheder’. Det kunne være en kop kaffe eller lignende.

    Du kan læse mere om fradragene for diæter her.

  5. Børne- og underholdsbidrag

    Børne- og underholdsbidrag bliver alene indberettet til skattemyndighederne, hvis ordningen går via det offentlige.

    Mange fraskilte personer indgår dog selv bindende aftaler om børne- og underholdsbidrag. Disse personer skal selv sørge for at fratrække det fradragsberettigede bidrag på årsopgørelsen. Her skal du oplyse, hvem der modtager bidraget, og hvor meget du har betalt, samt perioden du har betalt for.

    Har du et barn under 18 år, der ikke bor hos dig, kan du få fradrag for bidrag, du betaler i forbindelse med dåb eller konfirmation.

    Du skal dog kunne dokumentere, at dit bidrag er gået til udgifter i forbindelse med dåben eller konfirmationen. Læs mere her.

  6. Udgifter til boligkøb og omlægning af lån

    Har du købt ny bolig i 2019, er der et par ting, du skal være opmærksom på.

    Dels betaler du ejendomsskat fra den dag, du overtager boligen, selv om det reelt set først skal være fra den dag, du flytter ind. Har du overtaget skødet 1. maj, men først flyttet ind 1. september, er det altså fra september, du skal betale ejendomsskat.

    Derudover vil der for de fleste have været udgifter i forbindelse med optagelsen af lån til boligkøbet, der kan trækkes fra.

    Blandt dem er den såkaldte garantiprovision, der er et beløb, du betaler banken for at stille en garanti, indtil realkreditlånet er tinglyst. Beløbet bliver ikke altid indberettet til skattevæsenet, og derfor skal du selv være opmærksom på det.

    Det samme vil desuden være gældende, hvis du har omlagt dit lån i løbet af 2019 – noget, rekordmange har gjort – eller hvis du har optaget et lån med en løbetid på under to år.

  7. Udgifter for at kunne udføre dit arbejde

    Du kan kun undtagelsesvis trække udgifter fra til såkaldte ”øvrige lønmodtagerudgifter” - for eksempel mad, tøj eller arbejdsværelse - selv om de også har tilknytning til dit arbejde. Du kan dog ikke få fradrag for de første 6200 kroner.

    Det er desuden krav, for at kunne benytte sig af fradraget, at du er lønmodtager, at du kan dokumentere dine udgifter, og at der er tale om udgifter, der ikke er private, men nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din indkomst.

    Det kan eksempelvis være kurser, der har til formål at vedligeholde eller ajourføre din faglige uddannelse. Udgifter til faglige tidsskrifter eller videnskabelige værker kan du lige så trække fra, hvis de har været nødvendige, for at du i årets løb har kunnet varetage dit arbejde, og hvis der desuden er tale om egentlig faglitteratur. Populærvidenskabelige værker tæller ikke.

    Du kan normalt ikke få fradrag for udgifter til tøj og mad.

    Hvis du skal købe særligt tøj til dit arbejde (for eksempel en uniform), kan der være fradrag for udgiften, men du kan ikke trække dit tøj fra i skat, blot fordi din arbejdsgiver kræver, at du skal være "pæn i tøjet”.

  8. Renteudgifter

    Renteudgifter kan trækkes fra, og derfor er der god grund til at være særligt opmærksom.

    Renteudgifter til realkredit- og banklån bør blive indberettet automatisk, men der kan ske fejl. Har du et lån med en anden person, og er lånet ikke lige fordelt, skal dette rettes, da skattemyndighederne tager udgangspunkt i, at I hver hæfter for halvdelen af lånet – og dermed renterne.

    Endelig kan du få fradrag for dine renteudgifter, hvis du har optaget lån hos privatpersoner. Det kræver dog, at du oplyser til skattemyndighederne, hvem du har lånt pengene af. Disse renteudgifter indberettes ikke automatisk, og du skal derfor selv indtaste oplysningerne.

  9. Negative renter

    Samtlige af landets største banker har indført forskellige varianter af negative renter for kunder med over et vist beløb på bankbogen.

    Har du betalt negative renter i 2019, kan de trækkes fra i skat. Det slog Skatteministeriet fast i 2015. Typisk udgør fradraget omkring en tredjedel af renteudgifterne. Så har du betalt 3000 kroner i minusrenter, vil du typisk få cirka 1000 kroner i hånden.

    Beløbet bør automatisk blive indberettet af din bank, men tjek selv for en sikkerheds skyld i afsnittet om ”Renteindtægter af indestående i pengeinstitutter med videre”.

  10. Tab på aktier og investeringer

    Husk at kontrollere, om skattevæsenet har oplysninger om din beholdning af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. I modsat fald er der risiko for, at du ikke kan få fradrag for tab på børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, når du engang i fremtiden sælger dem.

    Har du solgt børsnoterede aktier med tab i tidligere år, så kontrollér også, at skattemyndighederne har disse oplysninger, da tab kan modregnes i fremtidige gevinster og udbytte på børsnoterede aktier.

    Et tab skal anføres med et minus foran beløbet på årsopgørelsen.