Penge

Glohedt marked får bank til at sige nej til købere af andelsboliger

af Kasper B. Andreasen

Interesseorganisation finder det for vidtgående at stoppe for udlånet.

Sydbank har trykket bremsen ned, når det drejer sig om låne penge ud til køb af andelsboliger i landets to største byer.

Det fortæller Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, til erhvervsmediet Finans.

Årsagen til beslutningen er, at kunderne ifølge Sydbank kan ende med at skylde så mange penge væk, at gælden med stor sandsynlighed bliver større end værdien af andelsboligen, hvis renten begynder at stige.

- Vi synes, at priserne på andelsbeviser blev prissat alt for højt, da man gik væk fra de offentlige vurderinger og over til valuarer. Vi kan ikke forsvare det over for vores kunder, for hvis vi ikke sagde nej til et for højt gældsniveau, kunne man beskylde os for at bedrive dårlig rådgivning, siger Karen Frøsig til Finans.

Hun mener, at køberne har et alt for stort fokus på den månedlige ydelse, i forhold til hvad de gældsætter sig for. Banken har allerede sagt nej til flere potentielle boligkøbere, men kan overfor TV 2 ikke give et specifikt tal på hvor mange. De er dog ikke stoppet med at give lån, hvis økonomien bagved er god, siger Karen Frøsig.

Står alene for nu

Ifølge Finans.dk findes der ikke nogen opdaterede tal for udviklingen af priserne på andelsboligmarkedet - men kombinationen af, at der i længere tid har været faldende renter, og at man i højere grad benytter sig af valuarvurderinger, har fået priserne til at stige.

En valuarvurdering foretages af en såkaldt valuar, som er en statsautoriseret ejendomsmægler, der er uddannet til at vurdere og prisfastsætte fast ejendom. Valuarvurderinger er et alternativ til de offentlige ejendomsvurderinger.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen kalder det "positivt", at dele af den finansielle sektor er proaktiv.

Perspektiv

Andelsboliger gik konkurs

Gennem årene har andelsboligforeninger været ramt af stor gæld og dårlige lån. Særligt slemt var det i årene op til finanskrisen. Fra 2003 – 2007 steg de danske boligpriser til et historisk højt niveau, hvorfor foreninger, der blev stiftet i den periode, fik en høj gæld.

I en del tilfælde blev værdien af andelsboligforeningen pumpet kunstigt op som følge af urealistiske vurderinger. Samtidig belånte nogen andelsboligforeninger denne oppustede værdi med lån, hvor der blev tilknyttet en såkaldt swap-aftale. Foreningerne troede, de tegnede en slags forsikring mod stigende renter.

Swap-aftalen fik imidlertid negativ værdi, da renten faldt, og det var med til at drive nogen foreninger ud i økonomisk ruin. Flere foreninger gik konkurs og mange andelsboligejere mistede hele deres indskud. fortæller direktør Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, til TV 2.

Curt Liliegreen minder om, at der i den nye aftale om andelsboligområdet, der trådte i kraft 1. juli 2018, er strammet op i kravene til finansiering og vurdering.

Men spørger man i Arbejdernes Landsbank, der ifølge dem selv står for seks til otte procent af andelsboligmarkedet på landsplan, vil de ikke ændre på deres udlån for nuværende.

- Det er rigtigt, at priserne er steget, men boligformen er stadig attraktiv og billigere end ejerboliger, der ligger i samme områder. Samtidig står mange danskere på venteliste til at købe en andelsbolig, så vi er ikke nervøse, siger Asger Friis Pedersen, boligdirektør i Arbejdernes Landsbank.

Boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, oplyser til TV 2, at de fra gang til gang vurderer andelsboligforeningen samt den potentielle boligkøber. Samme melding kommer fra administrerende direktør i Lån & Spar bank, John Christensen og boligchef i Danske Bank, Lasse Nygaard.

Bankdirektør i Jyske Bank, Erik Skovhus, oplyser til TV 2, at de også rådgiver til kundens egen beslutning, men at de ikke vil belåne, hvis de vurderer, at valuarvurderingen er for højt værdisat.

Bliver et konkurrenceparameter

I 2018 trådte nye regler for andelsboligmarkedet i kraft. Det betød blandt andet faste regler og krav til valuarerne, så priserne ikke sættes for højt.

Hos rådgivningsvirksomheden MyBanker mener man, at Sydbanks melding er interessant. Men der er udfordringer på markedet, som reguleringerne har bragt med sig.

Flere nyere andelskøbere, der har købt i 2017 og 2018 oplever nemlig allerede nu, at de bliver stavnsbundet – værdiansættelsen af deres bolig er med andre ord ikke den samme, som den var, da de købte. Og da bankerne er sat i verden for at tilfredstille både aktiører og samfundsøkonomien, tvivler direktør i MyBanker, Malene Nørgaard, på, at foden vil sættes ligeså kraftigt ned i andre banker:

- Det bliver et konkurrenceparameter. Og måske bliver der koblet mere ud og lettet på speederen. Men jeg tror ikke, at man får at se, at der bliver lavet håndbremsevendinger. For så ødelægger man markedet og flere stavnsbindes. Og det har ingen interesse i. Heller ikke bankerne, siger Malene Nørgaard.

Sydbank vil som udgangspunkt ikke længere låne penge ud til køb af andelsboliger i landets to største byer. Adm. direktør i Mybanker Marlene Nørgaard mener, at det vil stavnsbinde andelsboligkøberne.

Samtidig understreger Malene Nørgaard, at der er stor forskel på, hvor godt bankerne kender markedet i storbyen – og dermed risikoen for fald og stigninger i bud- og udbudspris.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, som er interesseorganisation for private andelsboligforeninger, siger da også til Finans.dk, at det er for vidtgående generelt at stoppe for udlånet til boligformen.

Sydbank er én af Danmarks største banker med en markedsandel på 6-11 procent. Banken har 2100 medarbejdere og 84 filialer, oplyser de.