Det kan være en god idé at hæve arveafgiften, siger vismænd

Blå partier har længe kæmpet for at få afskaffet arveafgiften. Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, har ligefrem kaldt afgiften for en ”dødsskat”.

Men ifølge De Økonomiske Råds formandskab – populært kaldet de økonomiske vismænd – kan det tværtimod være en god ting for Danmarks økonomi, hvis afgiften blev sat op og dermed sikrer flere penge i statskassen.

- Ud fra et samfundsøkonomisk effektivitetssynspunkt kan det være hensigtsmæssigt at øge beskatningen af arv, står der i vismændenes nyeste rapport, der netop er blevet offentliggjort.

Tænketank er imod

Som reglerne for arveafgiften er i dag, skal den nærmeste familie betale 15 procent af arv, der har en værdi over 295.300 kroner. En ægtefælle skal dog ikke betale noget i arveafgift. For arvinger uden for den nærmeste familie skal der betales yderligere 25 procent af arven.

Ifølge Danmarks Statistik er der røget mellem 3,5 og 5,2 milliarder kroner i statskassen i arveafgift hvert år det seneste årti.

- Der er gode argumenter for, at beskatning af arv er mindre forvridende end beskatning af kapitalindkomst. Det skyldes, at en del af formueakkumulationen næppe vil blive påvirket af, hvad der sker med arven efter arveladers død, kan man læse i vismændenes rapport.

Vismændene mener altså ikke, at en højere afgift vil føre til, at folk sparer færre penge op.

Men det er forkert, mener den borgerligt-liberale tænketank CEPOS. Ifølge den betaler danskerne allerede en høj opsparingsskat på blandt andet aktie- og renteindtægter.

- Ifølge Skatteministeriet kan skatten på opsparing blive over 100 procent, når arveafgiften indregnes, skriver tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen, i en mail til TV 2.

- Det er ikke sundt for samfundsøkonomien, og det taler for lavere arveafgift, skriver han videre.

Arveafgiften splitter blokkene

Debatten om arveafgiften kørte livligt sidste år, da Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti måtte opgive deres ønske om at få sænket eller helt fjernet afgiften. Begge partier forsøgte ellers kraftigt, men måtte opgive, da den daværende regerings støtteparti, Dansk Folkeparti, klart sagde nej.

Siden har Socialdemokratiet foreslået en ændring af arveafgiften, så den målrettes store arvesummer. Konkret har partiet i sit udspil foreslået at hæve bundfradraget for, hvornår der overhovedet skal betales en afgift, til 500.000 kroner.

Omvendt vil de beskatte arv til en værdi over tre millioner kroner med 30 procent.

Ligeledes har Enhedslisten og SF talt for at hæve arveafgiften for de største arvesummer. I sit skatteudspil fra 2016 foreslog Enhedslisten en progressiv arveafgift, hvor arv over 750.000 kroner beskattes med 15 procent oven i de eksisterende satser.

Ifølge Berlingske har SF fastsat deres grænse for, hvornår en højere arveafgift skal træde i effekt, ved arv til en værdi over to millioner kroner.

Radikale vil ikke ændre arveafgiften

Omvendt har Det Radikale Venstre afvist at lægge stemmer til Socialdemokratiets forslag om at hæve arveafgiften for de rigeste.

- Hvis almindelige lønmodtagere i København og Aarhus har betalt deres hus ud, så vil de blive ramt. Vi har ikke umiddelbart et ønske om så drastisk en stigning for gældfrie husejere, og vi har heller ikke noget ønske om at lempe så meget i bunden, sagde skatteordfører for de radikale, Andreas Steenberg, til Berlingske i maj.

I et skriftligt svar til Folketinget oplyste Skatteministeriet sidste år, at cirka 52.000 personer døde i 2016. Omtrent 13.000 overlod deres formue til en ægtefælle, hvormed der ikke blev betalt nogen arveafgift. For de resterende 39.000 blev der i gennemsnit betalt cirka 97.000 kroner i arvegift.

For den rigeste tiendedel var gennemsnittet af arveafgiften dog næsten en million kroner.