Danske Bank blĂžder penge og kunder efter hvidvasksag

Hvidvasksagen i Estland har kostet Danske Bank dyrt pÄ flere omrÄder - banken har mistet 11.000 privatkunder og knap seks milliarder i overskud.

AfslĂžringen af hvidvasksagen i Estland er gĂ„et hĂ„rdt ud over Danske Banks Ă„rsregnskab for 2018, som netop er blevet offentliggjort. SĂ„ledes lyder bankens overskud for regnskabsĂ„ret 2018 pĂ„ 15 milliarder kroner. Til sammenligning var overskuddet sidste Ă„r 20,9 milliarder kroner.

Intet er vigtigere end at genskabe den tillid, vi har mistet

Danske Bank

Samtidig viser Ă„rsregnskabet, at banken har mistet 11.000 privatkunder - det svarer til en kundeafgang til 0,8 procent af privatkunderne i Danmark.

- Det lyder som et meget stort og meget dramatisk tal – en kunde, som gĂ„r utilfreds ud ad dĂžren, er Ă©n for meget, men det er overordnet set et relativt mindre tal i forhold til det, man kunne forvente med den massive negative dĂŠkning og omtale, der har vĂŠret i Danske Bank, siger investeringsĂžkonom fra Nordnet, Per Hansen, til TV 2.

InvesteringsĂžkonom Per Hansen vurderer, at Danske Banks regnskab stemmer overens med forventningerne. Regnskabet viser, at banken i 2018 har mistet 11.000 privatkunder og knap seks milliarder i overskud.

Danske Bank vil genskabe tillid

I Ă„rsrapporten skriver formanden for bestyrelsen Karsten Dybvad og Jesper Nielsen, den midlertidige administrerende direktĂžr, at banken har et sĂŠrligt ansvar, og at hvidvasksagen har ĂŠndret oververdens syn pĂ„ banken. 

- Det ansvar har vi med vores fejl i Estlandsagen og med vores langsomme og utilstrĂŠkkelige hĂ„ndtering af sagen ikke kunnet leve op til, og vi har dermed skuffet vores kunder, medarbejdere, aktionĂŠrer og samfundet generelt, stĂ„r der i Ă„rsregnskabet.

- Intet er vigtigere end at genskabe den tillid, vi har mistet.

Nyheden kommer, efter at Danske Banks overskud i tredje kvartal sidste Ă„r faldt til 2,5 milliarder kroner – det laveste niveau i tre Ă„r og et fald pĂ„ nĂŠsten 50 procent sammenlignet med samme periode Ă„ret fĂžr.

Danske Bank meldte i september 2018 ud, at de forventede et samlet overskud pÄ mellem 16 og 17 milliarder kroner.

Ansvarlig direktÞr har fÄet 12,7 millioner kroner for sit arbejde

Hvidvask-sagen, hvor omkring 1500 milliarder kroner strĂžmmede uhindret igennem Danske Banks estiske afdeling fra 2007 til 2015, fik 19. september administrerende direktĂžr Thomas F. Borgen til at fratrĂŠde sin stilling.

Af Ă„rsregnskabet fremgĂ„r det ifĂžlge Ritzau, at Thomas F. Borgen har fĂ„et 12,7 millioner kroner i lĂžn for sit arbejde 2018, og selv om han fratrĂ„dte stillingen 1. oktober 2018, skal den forhenvĂŠrende administrerende direktĂžr modtage yderligere 15 millioner kroner for sin opsigelsesperiode, der lĂžber til 30. september 2019. 3,6 millioner kroner af disse 15 millioner kroner er blevet udbetalt i 2018, fremgĂ„r det af regnskabet.

Derudover har Thomas F. Borgen frasagt sig sine rettigheder til bonus under det kortsigtede incitamentsprogram, skriver Danske Bank i regnskabet. Det betyder, at han har takket nej til 7,2 millioner kroner i bonusser.

Danske Bank var i oktober klar med Thomas F. Borgens aflĂžser, Jacob Aarup-Andersen, men bankens interne kandidat blev ikke blĂ„stemplet af Finanstilsynet, der vurderede, at der er behov for en kandidat med ”lĂŠngere tids erfaring, herunder med visse af Danske Banks forretningsomrĂ„der.”

Danske Bank har allerede doneret halvanden milliard kroner til en bekĂŠmpelse af hvidvask som et forelĂžbigt aflad for de store summer, der er strĂžmmet gennem bankens estiske filial. 

Dertil kommer, at banken kan blive mþdt med en bþde – hvor stor den bliver, ved Danske Bank endnu ikke.

ForstÄ hvidvasksagen i Danske Bank

  1. 2012

    1. Myndighederne spĂžrger ind

      Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifĂžlge Berlingske allerede i 2012 gjort opmĂŠrksom pĂ„, at der var mistĂŠnkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.

      Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr pÄ kunderne.

  2. 2013

    1. Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end pÄstÄet

      Thomas Borgen har overfor Berlingske pĂ„stĂ„et, at banken fĂžrst opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sĂ„r tvivl om den pĂ„stand.

      Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage pĂ„ en intern mail fra forĂ„ret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervĂ„gning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktĂžr i selve Danske Bank-koncernen.

      Af mailen fremgĂ„r det, at man bĂ„de i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgĂ„r det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”sĂŠrligt seriĂžst”.

      Danske Bank-chefen sluttede mailen med:

      - Det er afgÞrende for banken, at vi ikke fÄr nogle problemer pÄ grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger pÄ hvidvaskomrÄdet.

    2. Bagmandspolitiet afviser en efterforskning

      IfĂžlge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.

      Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.

    3. En chef slÄr alarm

      Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks davĂŠrende og nyudnĂŠvnte direktĂžr for International Banking, Lars MĂžrch.

      Financial Times har afslĂžret, hvordan han under et mĂžde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistĂŠnkeligt hĂžj. Chefen udtrykte et behov for at undersĂžge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mĂždet var ogsĂ„ Thomas Borgen, som Ăžnskede at diskutere sagen uden for referat.

      AfslÞringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens pÄstand til Berlingske om, at Danske Bank fÞrst opdagede hvidvaskningen i 2014.

    4. Whistleblower advarer

      Af Berlingskes afslĂžringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international sĂŠrklasse her.

      Avisen havde fĂ„et indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i KĂžbenhavn. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begĂ„et en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.

      Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fĂŠtter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.

      Thomas Borgen blev sammen med den Ăžvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten pĂ„ et mĂžde i begyndelsen af 2014.

  3. 2014

    1. Danske Banks vagthund opdager brud pÄ hvidvaskreglerne

      Her kom Danske Banks egen vagthund pĂ„ banen – den interne revision.

      IfĂžlge Berlingske slog de i et brev til Lars MĂžrch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrĂŠkkeligt.

      Derudover pegede den interne revision pĂ„, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.

      Thomas Borgen modtog et referat af brevet.

    2. Estisk finanstilsyn revser Danske Bank

      Det estiske finanstilsyns tÄlmodighed med Danske Bank har om noget vÊret hÄrdt prÞvet.

      I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrĂŠdelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.

      Danske Bank lovede at rette op pĂ„ problemerne, men tilsynet mĂ„tte et Ă„r senere give banken et pĂ„bud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.

  4. 2016

    1. Sidste suspekte kunder forlader butikken

      Halvandet Ă„r efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistĂŠnkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.

  5. 2017

    1. Skandalen tager en ny drejning – mod sydþst

      Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den lĂŠngesidende prĂŠsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slĂ„ hĂ„rdt ned pĂ„ sine kritikere.

      Berlingske har afslĂžret, hvordan styret gennem en Ă„rrĂŠkke via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  

      Penge, som, ifĂžlge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at kĂžbe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatĂžrer - og dermed pĂ„virke international politik med det formĂ„l at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 

      AfslĂžringen fik Danske Bank til at ivĂŠrksĂŠtte tilbundsgĂ„ende undersĂžgelser, at dens estiske filials pengestrĂžmme og aktiviteter.

  6. 2018

    1. Lars MĂžrch fratrĂŠder

      Mens presset pĂ„ Danske Bank blev Ăžget i lĂžbet af forĂ„ret, meddelte banken, at Lars MĂžrch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.

      Det selvom undersĂžgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nĂ„et til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:

      - [S]tÄr det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersÞgelser pÄ et tidligere tidspunkt, end det var tilfÊldet.

    2. Finanstilsynets rapport udkommer

      Finanstilsynet fremlagde sin undersĂžgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte pĂ„bud og otte pĂ„taler og skal som minimum lĂŠgge fem milliarder kroner ekstra til side for at Ăžge sin kapitalsikring.

      Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrĂŠkkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.

      Men tilsynet skrev dog ogsĂ„, at Danske Banks igangvĂŠrende undersĂžgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan fĂžre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".

    3. Kedelig milepĂŠl

      53 milliarder kroner.

      Det er det belĂžb, som Berlingske nĂ„r frem til, der udgĂžr de mistĂŠnkelige pengestrĂžmme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.

      Alene den sum gĂžr hvidvasksagen i Danske Bank til en af de stĂžrste kendte sager i Europa.

    4. Estland vil hive Danske Bank for retten

      Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har ivĂŠrksat en strafferetlig undersĂžgelse af hvidvasksagen.

    5. Bagmandspolitiet undersĂžger sagen

      Statsadvokaten for SĂŠrlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersĂžge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank pĂ„ grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.

    6. Enorme pengestrĂžmme i den estiske filial

      Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslĂžrede, at den totale sum penge, som flĂžd igennem Danske Banks Estiske filial, er pĂ„ 960 milliarder kroner.

      Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis hĂ„ndteret mistĂŠnkelige pengestrĂžmme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det Ă„r pĂ„ 159 milliarder kroner.

      Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrĂžm og svarer ikke til det belĂžb, der er blevet hvidvasket for.

      De enorme summer stiller spÞrgsmÄl til, om filialens aktiviteter ikke burde vÊre kendte hos nogen i topledelsen

    7. September

      De amerikanske myndigheder ser strengt pĂ„ hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. IfĂžlge The Wall Street Journal vil de derfor undersĂžge sagen nĂŠrmere.

      Det kan fÄ konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.

    8. OffentliggĂžr undersĂžgelse

      Danske Bank offentliggÞr sin egen undersÞgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistÊnkelige overfÞrsler, men banken er ikke i stand til at sÊtte belÞb pÄ omfanget.

    9. Whistleblower stÄr frem

      En af de centrale personer bag afslĂžringen af Danske Banks hvidvaskskandale stĂ„r frem. Whistlebloweren, der hidtil havde vĂŠret anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har vĂŠret chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.

    10. Thomas Borgen fritstilles

      Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktĂžr, indtil en permanent aflĂžser for Thomas Borgen er fundet.

    11. Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lĂŠgge milliarder til side

      Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble belÞbet, der lÊgges til side, sÄ det lyder pÄ ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersÞger hvidvasksagen.

    12. Danske Bank fremlĂŠgger skuffende regnskab

      Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre Ă„r som fĂžlge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktĂžr, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.

    13. Danske Bank og whistleblower i stor hĂžring i Folketinget

      Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig hĂžring i Folketinget. Det samme gĂžr whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn pĂ„ hvidvask i bankens estiske filial.

    14. Stort sÞgsmÄl mod Danske Bank

      En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsĂžger Danske Bank.

      Advokatfirmaerne har tĂŠnkt sig at krĂŠve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som fĂžlge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.

    15. Flere anholdelser i Estland

      De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekrĂŠfter landets anklagemyndighed.

      IfĂžlge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistĂŠnkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner. 

      IfĂžlge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistĂŠnkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistĂŠnkt for at hjĂŠlpe.

  7. 2019

    1. Sag mod Danske Bank i Frankrig

      Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersĂžgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersĂžgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.

    2. Endnu et investor-sÞgsmÄl

      Denne gang af australske IMF Bentham, som vil sĂžge erstatning af Danske Bank pĂ„ vegne af en rĂŠkke investorer. Ligesom ved lignende sagsanlĂŠg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for lĂŠnge om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask. 

    3. Ude af Rusland og Baltikum

      Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trĂŠkke sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes. 

       

    4. Revisionsfirma politianmeldt

      Efter at have undersĂžgt, om Ernst & Young skulle have reageret pĂ„ mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vĂŠlger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK. 

    5. Vagthund frikendt

      Den fĂŠlleseuropĂŠiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersĂžgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial. 

       

    6. Overskuddet dykker og kunderne forsvinder

      Danske Bank fik et overskud pÄ tre milliarder kroner i fÞrste kvartal. Det er et fald pÄ 39 procent sammenlignet med Äret fÞr.

      Derudover mÄtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.