Hvidvasksagen i Estland har kostet Danske Bank dyrt på flere områder - banken har mistet 11.000 privatkunder og knap seks milliarder i overskud.
Afsløringen af hvidvasksagen i Estland er gået hårdt ud over Danske Banks årsregnskab for 2018, som netop er blevet offentliggjort. Således lyder bankens overskud for regnskabsåret 2018 på 15 milliarder kroner. Til sammenligning var overskuddet sidste år 20,9 milliarder kroner.
Intet er vigtigere end at genskabe den tillid, vi har mistet
Danske Bank
Samtidig viser årsregnskabet, at banken har mistet 11.000 privatkunder - det svarer til en kundeafgang til 0,8 procent af privatkunderne i Danmark.
- Det lyder som et meget stort og meget dramatisk tal – en kunde, som går utilfreds ud ad døren, er én for meget, men det er overordnet set et relativt mindre tal i forhold til det, man kunne forvente med den massive negative dækning og omtale, der har været i Danske Bank, siger investeringsøkonom fra Nordnet, Per Hansen, til TV 2.
Investeringsøkonom Per Hansen vurderer, at Danske Banks regnskab stemmer overens med forventningerne. Regnskabet viser, at banken i 2018 har mistet 11.000 privatkunder og knap seks milliarder i overskud.
Danske Bank vil genskabe tillid
I årsrapporten skriver formanden for bestyrelsen Karsten Dybvad og Jesper Nielsen, den midlertidige administrerende direktør, at banken har et særligt ansvar, og at hvidvasksagen har ændret oververdens syn på banken.
- Det ansvar har vi med vores fejl i Estlandsagen og med vores langsomme og utilstrækkelige håndtering af sagen ikke kunnet leve op til, og vi har dermed skuffet vores kunder, medarbejdere, aktionærer og samfundet generelt, står der i årsregnskabet.
- Intet er vigtigere end at genskabe den tillid, vi har mistet.
Nyheden kommer, efter at Danske Banks overskud i tredje kvartal sidste år faldt til 2,5 milliarder kroner – det laveste niveau i tre år og et fald på næsten 50 procent sammenlignet med samme periode året før.
Vi har netop offentliggjort regnskab for 2018. Fortsat udlånsvækst, lavere handelsindtægter og stigende omkostninger til bl.a. Estlandsagen førte til et resultat på 15 mia. kr. Læs mere her: https://t.co/sxUtg5T602#dkfinanspic.twitter.com/c86eZfHiyM
Danske Bank meldte i september 2018 ud, at de forventede et samlet overskud på mellem 16 og 17 milliarder kroner.
Ansvarlig direktør har fået 12,7 millioner kroner for sit arbejde
Hvidvask-sagen, hvor omkring 1500 milliarder kroner strømmede uhindret igennem Danske Banks estiske afdeling fra 2007 til 2015, fik 19. september administrerende direktør Thomas F. Borgen til at fratræde sin stilling.
Af årsregnskabet fremgår det ifølge Ritzau, at Thomas F. Borgen har fået 12,7 millioner kroner i løn for sit arbejde 2018, og selv om han fratrådte stillingen 1. oktober 2018, skal den forhenværende administrerende direktør modtage yderligere 15 millioner kroner for sin opsigelsesperiode, der løber til 30. september 2019. 3,6 millioner kroner af disse 15 millioner kroner er blevet udbetalt i 2018, fremgår det af regnskabet.
Derudover har Thomas F. Borgen frasagt sig sine rettigheder til bonus under det kortsigtede incitamentsprogram, skriver Danske Bank i regnskabet. Det betyder, at han har takket nej til 7,2 millioner kroner i bonusser.
Danske Bank var i oktober klar med Thomas F. Borgens afløser, Jacob Aarup-Andersen, men bankens interne kandidat blev ikke blåstemplet af Finanstilsynet, der vurderede, at der er behov for en kandidat med ”længere tids erfaring, herunder med visse af Danske Banks forretningsområder.”
Danske Bank har allerede doneret halvanden milliard kroner til en bekæmpelse af hvidvask som et foreløbigt aflad for de store summer, der er strømmet gennem bankens estiske filial.
Dertil kommer, at banken kan blive mødt med en bøde – hvor stor den bliver, ved Danske Bank endnu ikke.
Forstå hvidvasksagen i Danske Bank
2012
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.
2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.
Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys.
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.
Danske Bank fremlægger skuffende regnskab
Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.
Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget
Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.
Stort søgsmål mod Danske Bank
En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.
Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.
Flere anholdelser i Estland
De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner.
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
2019
Sag mod Danske Bank i Frankrig
Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.
Endnu et investor-søgsmål
Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask.
Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK.
Vagthund frikendt
Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial.
