Penge

”Besynderlig lav” inflation sender 8000 kroner ned i danskernes lommer

Kombineret med lønstigninger betyder den lave inflation, at en gennemsnitlig dansk familie får flere penge mellem hænderne.

Og yderligere 7700 kroner er på vej i 2019, vurderer bankøkonomer.

8000 kroner. Det er, hvad en gennemsnitlig dansk husstand fik ekstra at købe ind for i 2018 i forhold til året før.

Det viser beregninger, Nykredit har lavet for TV 2 på baggrund af spritnye tal for inflationen, der landede på 0,8 procent sidste år.

Inflationen gjorde således et indhug på 2500 kroner i husstandens købekraft. Da lønningerne samtidig steg med 2,5 procent, øgedes den samlede indkomst i kroner og ører med 10.500 kroner, og reallønnen i husstanden steg dermed med 8000 kroner.

Beregningerne

  • Beregningerne tager udgangspunkt i tallene fra Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse fra 2017.
  • Ifølge den havde en gennemsnitlig dansk husstand en disponibel indkomst på 420.000 kroner.
  • Forbruget udgjorde 306.000 kroner.
  • De faktiske og forventede lønstigninger tager højde for lønstigninger i såvel det offentlige som i det private erhvervsliv.

- Det er et meget lavt inflationsniveau med tanke på, at dansk økonomi er i en højkonjunktur. Det er en smule besynderligt, da en højkonjunktur normalt er lig med højere inflation, siger cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

Flere penge på vej i år

Den gode nyhed er, at pengene fortsætter med at trille ned i lommerne på gennemsnitshusstanden i år, hvis man skal tro forudsigelserne fra cheføkonomen.

Ifølge Nykredits spådomme betyder forskellen i lønstigninger og inflation i 2019, at en dansk familie kan shoppe for ekstra 7700 kroner i år.

Ifølge forudsigelsen vil inflationen lande højere i år, nemlig på 1,4 procent. Noget, der i sig selv vil snuppe 4300 kroner af købekraften.

Samtidig forventer cheføkonomen dog, at familiens samlede lønninger vil accelerere med 12.000 kroner efter skat som følge af lønstigninger på 2,8 procent. Får han ret i det, har husstanden 7700 kroner mere at købe ind for i år.

Et sundere forbrug

Hos Danske Bank peger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen på, at fremgangen i kroner og ører sker på trods af, at lønningerne ikke stiger voldsomt hurtigt.

- Men fordi inflationen er så lav, så bliver lønstigningerne ikke ædt op af inflationen. Det betyder flere penge mellem hænderne, siger hun.

Hun konstaterer samtidig, at mange sparer de ekstra penge op i modsætning til opsvinget i 00’erne, hvor mange optog lån i den øgede friværdi.

Det er en smule besynderligt, da en højkonjunktur normalt er lig med højere inflation

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit

- Vi ser et sundere billede end under højkonjunkturen i 00’erne. Folk sparer op, og de penge, de bruger ekstra, bruger de, fordi de får flere penge. Det er fremgangen i indkomsten, der driver fremgangen i forbruget, ikke yderligere lån, siger hun.

Ifølge Danmarks Statistik havde en gennemsnitlig dansk husstand en nettoformue på 1.976.000 kroner i 2017. Formuen, det vil sige aktiver som bolig, kontanter og værdipapirer, bestod i afrundede tal af 2.831.000 kroner, mens gælden beløb sig til 855.000 kroner.

Fordi inflationen er så lav, bliver lønstigningerne ikke ædt op af inflationen. Det betyder flere penge mellem hænderne

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank