Hvidvask Danske Bank

Han opdagede Danske Banks hvidvask: - Min personlige sikkerhed er blevet en bekymring

Howard Wilkinson skal også tale i EU-Parlamentet onsdag 21. november. Som whistleblower er hans personlige sikkerhed blevet en bekymring.

Whistlebloweren i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial, Howard Wilkinson, skal mandag formiddag fra klokken 9.30 dele ud af sin viden til de danske politikere i Landstingssalen på Christiansborg.

Howard Wilkinson skal som tidligere chef for Danske Markets' afdeling i Baltikum i Danske Banks estiske filial, hvor der foregik hvidvaskning af hidtil usete pengestrømme i perioden 2007-2015, forsøge at kaste lys over skandalen.

Jeg sad der og tænkte, var det bare en enlig svale? Eller var det mere systemisk? Jeg anede det ikke. Men noget var galt

Howard Wilkinson, whistleblower i Danske Bank-skandalen

Det er Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, der har fået sat den åbne høring i stand, hvor der vil være fokus på, hvad der skete i Danske Banks estiske filial, hvorfor hvidvaskningen ikke blev stoppet, samt hvordan lignende sager kan forhindres i fremtiden.

Howard Wilkinson blev for to uger siden frigjort fra sin tavshedsklausul med Danske Bank, og ifølge Wilkinson vil der komme "opsigtsvækkende og overraskende" oplysninger frem.

Det siger han i et interview med Berlingske.

Der vil dog ikke blive afsløret nogen følsomme detaljer om kunder og ansatte på grund af reglerne om bankhemmelighed, lyder det.

Millionerne strømmede frit

Baggrunden for høringen er hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial, efter det i foråret 2017 kom frem, at der er blevet hvidvasket for op mod 1500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015.

Howard Wilkinson blev whistleblower, da han i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var mistænkelige kunder og tegn på hvidvask i bankens estiske filial.

Ifølge Berlingske advarede han i flere e-mails mellem december 2013 og april 2014 Danske Banks handelsenhed, Danske Markets, om de mistænkelige forhold.

Wilkinson kunne konstatere, at millioner af kroner strømmede gennem bankens estiske afdeling, men på trods af advarsler til den ansvarlige kollega skete der intet.

- Jeg sad der og tænkte, var det bare en enlig svale? Eller var det mere systemisk? Jeg anede det ikke. Men noget var galt, siger han til avisen.

Min personlige sikkerhed er blevet en bekymring

Howard Wilkinson, whistleblower i Danske Bank-skandalen

Store personlige konsekvenser

Wilkinson sagde sit job op i april 2014 som et resultat af, at Danske Bank ikke tog ansvar og stoppede hvidvaskningen.

Men afsløringerne har haft store personlige konsekvenser og gjort, at han og familien på det nærmeste er blevet jaget vildt, fortæller han i Berlingske.

- Når ens svigermor oplever, at engelske journalister kimer hende ned i hendes hjem i en lille landsby midt i Estland. Eller når også ens svoger bliver kontaktet af journalister. Så er det ubehageligt, siger Howard Wilkinson og uddyber:

- Vi bor i dag et stille og roligt sted. Men jeg må være realistisk. Min personlige sikkerhed er blevet en bekymring.

Den 47-årige tidligere bankmand forklarer til avisen, at der er flere personer, blandt andet tidligere kollegaer i Danske Banks estiske filial, der er vrede på ham efter afsløringerne om hvidvaskningen.

Skal også tale i EU-Parlamentet

Whistlebloweren skal ikke kun besøge det danske folketing i forbindelse med at give offentligheden mere viden om hvidvaskningsskandalen.

Han skal desuden tale i Europa-Parlamentet onsdag 21. november.

Og det er noget, der glæder medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S).

- Jeg kan kun kvittere for Howard Wilkinsons mod og samfundssind. Det er ikke nemt at stå frem i så betændt en sag. Derfor er jeg også meget glad for, at han har accepteret vores invitation til at afgive forklaring, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

Forstå hvidvasksagen i Danske Bank

  1. 2012

    1. Myndighederne spørger ind

      Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.

      Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.

  2. 2013

    1. Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået

      Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.

      Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.

      Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.

      Danske Bank-chefen sluttede mailen med:

      - Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.

    2. Bagmandspolitiet afviser en efterforskning

      Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.

      Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.

    3. En chef slår alarm

      Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.

      Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.

      Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.

    4. Whistleblower advarer

      Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.

      Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.

      Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.

      Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.

  3. 2014

    1. Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne

      Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.

      Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.

      Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.

      Thomas Borgen modtog et referat af brevet.

    2. Estisk finanstilsyn revser Danske Bank

      Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.

      I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.

      Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.

  4. 2016

    1. Sidste suspekte kunder forlader butikken

      Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.

  5. 2017

    1. Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst

      Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.

      Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  

      Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 

      Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.

  6. 2018

    1. Lars Mørch fratræder

      Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.

      Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:

      - [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.

    2. Finanstilsynets rapport udkommer

      Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.

      Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.

      Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".

    3. Kedelig milepæl

      53 milliarder kroner.

      Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.

      Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.

    4. Estland vil hive Danske Bank for retten

      Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.

    5. Bagmandspolitiet undersøger sagen

      Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.

    6. Enorme pengestrømme i den estiske filial

      Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.

      Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.

      Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.

      De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen

    7. September

      De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.

      Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.

    8. Offentliggør undersøgelse

      Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.

    9. Whistleblower står frem

      En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.

    10. Thomas Borgen fritstilles

      Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.

    11. Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side

      Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.

    12. Danske Bank fremlægger skuffende regnskab

      Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.

    13. Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget

      Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.

    14. Stort søgsmål mod Danske Bank

      En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.

      Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.

    15. Flere anholdelser i Estland

      De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.

      Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner. 

      Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.

  7. 2019

    1. Sag mod Danske Bank i Frankrig

      Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.

    2. Endnu et investor-søgsmål

      Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask. 

    3. Ude af Rusland og Baltikum

      Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trække sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes. 

       

    4. Revisionsfirma politianmeldt

      Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK. 

    5. Vagthund frikendt

      Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial. 

       

    6. Overskuddet dykker og kunderne forsvinder

      Danske Bank fik et overskud på tre milliarder kroner i første kvartal. Det er et fald på 39 procent sammenlignet med året før.

      Derudover måtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.