Så 'rig' er den gennemsnitlige danske familie
Mursten, pensioner og tilbageholdenhed med overforbrug og lån gør danskerne rige som aldrig før. Vi har lært af finanskrisen, siger økonom.
Hvis der er noget råddent i Kongeriget Danmark, som Shakespeare skrev, så gælder det i hvert fald ikke de danske formuer.
For det går strygende for de danske privatøkonomier. Lige knap 1,9 millioner kroner lød nettoformuen på for en gennemsnitlig dansk familie ved udgangen af 2016.
Det viser den seneste opgørelse over danskernes formuer fra Danmarks Statistik.
Danskernes nettoformuer er således steget 3,5 procent i forhold til 2015. Dem, som har den højeste nettoformue, er parfamilier, hvor den med den højeste indkomst er over 59 år. De har ofte egen bolig, lav eller ingen boliggæld og har brugt mange år på at spare op til deres pensionsopsparinger eller investeret i værdipapirer, for eksempel aktier.
Men det er ikke kun det grå guld, som har nogle finansielt fede år. Formuestigningen rammer generelt bredt i befolkningen. Sådan lyder det samstemmende fra Mads Moberg Reumert og Mira Lie Nielsen, der henholdsvis er seniorøkonom hos Danica Pension og chefanalytiker hos Nykredit.
- I bund og grund gælder det stort set alle, alle steder i landet og langt de fleste familietyper. Der kan være enkelte, der stikker ud og enkelte kommuner, hvor det ser lidt specielt ud. For de bittesmå kommuners vedkommende kan det eksempelvis skyldes, at enkelte folk er fra- eller tilflyttet kommunen, eller at nogen i kommunen har solgt deres virksomhed, siger chefanalytiker Mira Lie Nielsen.
- For de rige nordsjællandske kommuner er tilfældet det, at de i forvejen har et ret højt bundniveau, og at topniveauet næsten ikke kender nogen grænser, tilføjer hun.
Egen bolig og pensioner driver fremgangen
Er du boligejer og har været dygtig til at betale ind til din pensionsopsparing, nyder du ifølge seniorøkonom Mads Moberg Reumert godt af tidens gunstige vinde.
- Den stigning, vi ser, afspejler flere ting. Dels at vi arbejder længere, og at vi sparer mere op til pensionen. Men vi bliver også hjulpet godt på vej af den udvikling, der har været på boligmarkedet og aktiemarkedet, siger han.
Seniorøkonomen henviser her blandt andet til, at aktiemarkederne buldrer derudad. Det danske C20-indeks er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2017 således steget med omkring 65 procent, mens det ledende aktieindeks for Danmarks vigtigste eksportmarked, Tyskland, er steget med omkring 36 procent.
I verdens vækstlokomotiv USA er de to vigtigste aktieindekser, Dow Jones og Nasdaq, steget med henholdsvis omkring 48 procent og omkring 67 procent i samme periode.
Opturen på aktiemarkedet smitter af på danskernes formue, hvoraf en stor del er lagt i pensionsopsparingen, forklarer Mads Moberg Reumert.
- En stor del af danskernes pensionsformue er investeret i aktier, og derfor smitter medvind på aktiemarkederne også positivt af på pensionsformuen.
Danskernes formue i mursten er også øget. Fordelt over hele landet kan folk med ejerlejligheder nyde godt af en gennemsnitlig stigning på 20,8 procent fra 2014 til 2016 målt på boligens markedsværdi, mens dem, som ejer enfamiliehuse, kan tage til takke med en gennemsnitlig stigning på 10 procent. Det viser tal fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik.
Værdien af ens værdipapirer og pensionsopsparing er som regel noget, man først kan nyde godt af et stykke ud i fremtiden. For sidstnævntes tilfælde først når man går på pension. Men familiernes friværdi i boligen er sammen med deres penge på opsparingskontoen noget, som familien kan købe ting for nu og her, hvormed de kan øge forbruget i samfundet.
Når det kommer til denne såkaldte forbrugspåvirkende formue, er niveauet også her rekordhøjt. Hele 1,4 millioner kroner lyder det gennemsnitlige beløb, de danske familier i teorien kan gå ned og snolde for i morgen, ifølge undersøgelsen.
Danskerne er blevet finansielle dukse
Men danskerne lader sig ikke rive med af den økonomiske rus. De vil hellere betale af på deres gæld, undgå at optage unødig gæld og efterstræbe et fornuftigt forbrug.
- I en årrække har vi set, at danskerne har haft en pæn reallønsfremgang, og mulighederne for at forbruge har været gunstige. Og vi forbruger da også mere og mere, men på ingen måde lige så meget som under forbrugsfesten i midten af 00'erne, og på ingen måde lige så meget som vi kan, siger Mira Lie Nielsen.
Finanskrisen har formodentligt givet danskerne en lektie, de sent glemmer, siger Mira Lie Nielsen om danskernes mådeholdenhed. Hun forklarer, at vi i dag ser et helt andet billede end det, vi så før og op til finanskrisen.
Det skyldes blandt andet, at boligpriserne dengang steg voldsomt over hele landet, hvilket betød, at mange danskere forvaltede deres friværdi dårligt, og nogle endte derfor som teknisk insolvente, da krisen ramte.
- I dag stiger boligpriserne nogenlunde jævnt i hele landet, men de voldsomme stigninger er centraliseret om de større byer, København, Aarhus og Aalborg. Det betyder, at muligheden for at låne i friværdien for mange i dag er mindre end før krisen. Det er kun en mindre gruppe, som kan det.
Køkkener, renoveringer og andre udbedringer af husene låner folk dog stadig til, forsætter Mira Lie Nielsen, men tilføjer, at de og andre finansielle institutter også er blevet mere restriktive i deres udlån, hvor kunderne i dag har andre krav, de skal leve op til.
Festen forsætter
Begge økonomer forventer, at tallene for 2017 vil vise forsat fremgang, og som også vil forsætte i 2018.
- Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser tal fra 2015 og 2016, og vi ser ingen anledning til omvæltning. Der vil selvfølgelig komme nogle udsving undervejs, som den korrektion vi så på aktiemarkedet for et par uger siden, men generelt er tendensen opadgående, siger Mira Lie Nielsen.
Årsagen til de positive udsigter skal ifølge Mira Lie Nielsen findes i, at det generelt går godt for økonomierne i Europa, USA og mange andre steder i verden. Og på trods af store stigninger på aktiemarkedet og i boligpriserne i de større byer i Danmark siger chefanalytikeren, at der ikke er nogen grund til at frygte en boble.
- Jeg ser ikke en boligprisboble og ser derfor heller ikke, at boligpriserne skulle rasle ned. Men boligpriserne i København og omegn er steget 60-80 procent på få år, og så høje stigninger vil ikke blive ved, og der kan komme perioder med faldende priser, især hvis renterne for alvor begynder at røre på sig. Men hovedscenariet er fortsat fremgang i lidt lavere fart de kommende to år, siger Mira Lie Nielsen.
Familien Danmark har heller ikke ifølge Mads Moberg Reumert nogen særlig grund til at bekymre sig for deres formue i den nærmeste fremtid. Han forklarer, at 2017 igen var et år, hvor værdierne af danskernes opsparing gav gode afkast.
Det eneste umiddelbare malurt i undersøgelsen fra Danmarks Statistik er ifølge Mads Moberg Reumert, at mange unge har svært ved at komme i gang med formueopsparingen.
- Den lidt yngre generation er naturligt nok i en fase i livet, hvor de er ved at skabe sig et fodfæste. De tager i den forbindelse i høj grad gæld for at finansiere boligkøb, har en kort arbejdshistorik og har derfor også en begrænset pensionsopsparing.
For dem, som føler, at de ikke er kommet med på velstandsvognen, er det ifølge Mads Moberg Reumert aldrig for sent at betale mere ind til sin pension, enten via sin pensionsopsparing eller ved at investere i andre værdipapirer. Det er dog bedst at komme i gang så tidligt som muligt på grund af rentes rente-effekten.
Men du skal også passe lidt på, for seniorøkonomens afsluttende kommentar til undersøgelsen er, at der er en tendens til, at nogle danskere også sparer for meget op.
- Man skal selvfølgelig have fremtiden for øje og spare op til den, men man må heller ikke glemme, at nogle af ens drømme sagtens kan udleves i nutiden.