Millioner af kroner havner hos de forkerte, når vi dør

Det er ikke nok at skrive et testamente, når du vil sikre dig, hvem der skal have dine pensionsopsparinger, hvis du dør, advarer fagfolk.

28 procent af danskerne ved ikke, hvem der får deres opsparede pension, hvis de dør. Det viser en ny undersøgelse foretaget af instituttet Userneeds for Danica Pension.

Konsekvensen er, at millioner af kroner havner hos nogen, som de afdøde ikke havde regnet med, siger fagfolk.

- Det er rigtig mange penge, der havner hos de ”forkerte”. Det har groteske konsekvenser, at folk ikke har styr på, hvem der får deres pensionsopsparing, hvis de dør. Det ser vi masser af eksempler på, siger Gert Nielsen, partner hos Bedstpension, der laver analyser af pensionsselskaberne.

Det er ikke nok at skrive et testamente

En del af forvirringen skyldes også, at der ikke bliver taget højde for, hvem der skal have pensionsopsparingerne, selvom folk har skrevet et testamente.

- Der er mange, der tror, at når de har et testamente, så går pensionerne også til de personer, de har testamenteret boet til. Det oplever vi tit, siger formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø.

- Men et testamente tager slet ikke højde for, hvem der skal have pensionerne. Det er der mange, der ikke ved, siger hun og understreger, at pensionerne går uden om dødsboet og dermed testamentet.

- Jeg troede, min datter ville få pengene

For Ann James var det en overraskelse, da hun for et år siden blev gjort opmærksom på, at hendes datter ikke i ethvert tilfælde ville få hendes pension. Ann James har nemlig skrevet et testamente, hvor hun testamenterer alle sine værdier til sin 15-årige datter.

- Umiddelbart troede jeg, min datter ville få min pensionsopsparing, hvis jeg ikke selv skulle nå at få brug for den. Det er underligt, at pensionerne ikke følger de gængse regler for arv. Jeg har skrevet et testamente, hvor min datter får det hele, både ejerlejlighed og penge i banken og mine ting. Alligevel ville hun ikke få min pension, når min kæreste og jeg har boet sammen i to år. Det er ulogisk for mig, at pengene i de to systemer ikke følger samme logik, siger hun.

Da hun for omkring et år siden blev gjort opmærksom på reglerne af sin kæreste, valgte hun derfor at kontakte sit pensionsselskab og bede dem indsætte den 15-årige datter som begunstiget, således at datteren også står til at arve pensionen.

Kæresten ville få pengene efter to år

Havde hun ikke indsat datteren som begunstiget, ville pengene gå til samleveren, når Ann James og kæresten har boet sammen i to år.

- Vi har ikke boet sammen i to år endnu, men vi kan lige så godt forberede os på det, siger Ann James.

Forvirring om, hvor pensionerne lander, skyldes desuden nye regler på området i 2008. Ændringerne er væsentlige at være opmærksom på for blandt andet ugifte, der lever papirløst med en samlever.

Forskellige regler, alt efter hvornår din pension er oprettet

Er dine pensioner oprettet før 2008, og er du ugift, er det dine børn, der får pensionerne, hvis du dør. Er pensionen oprettet i 2008 eller senere, er det i stedet din samlever, der får pensionsopsparingerne, hvis I vel at mærke har boet sammen i mindst to år.

- Vi danskere er vant til, at hånden bliver holdt under os. Vi går ud fra, at tingene går, som de skal, og som vi vil have det. Derfor udskyder mange det til en anden dag at tale om, hvad der skal ske med for eksempel pensionerne, når vi dør. Men det bliver aldrig en anden dag, og da ser vi ofte eksempler på, at pensionspengene bliver udbetalt til nogle andre end dem, den afdøde regnede med, siger Karina Ryberg, der er konsulent hos Forsikring og Pension, pensionsselskabernes interesseorganisation.

Undersøgelsen fra Userneeds og Danica Pension viser også, at 26 procent ikke ved, hvem der arver deres partners pension. To ud af tre angiver desuden, at de er bekymrede for, hvordan deres efterladte er dækket, hvis de selv dør.