Penge

Stort prishop på lejligheder: - Der er andet på spil end de lave renter

Priserne på lejligheder er steget 53 procent på fem år. Det skyldes de lave renter, siger den ene økonom. Det skyldes urbaniseringen, siger en anden.

Priserne på lejligheder steg 3,2 procent på landsplan fra marts til april i år. I samme periode steg priserne på huse 1,1 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der er den mest præcise vejviser for, hvordan det går på det danske boligmarked.

Den seneste stigning i priserne på ejerlejligheder betyder, at en lejlighed, der kostede 2 millioner kroner i marts, var 64.000 kroner dyrere i april. Umiddelbart en god nyhed for boligejerne. Alligevel skaber det panderynker hos flere økonomer.

- Dagens tal sætter endnu en gang en tyk streg under risikoen for bobledannelse på markedet for ejerlejligheder i storbyerne, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian.

Han peger på, at alle forhold er til stede for at skabe en prisboble.

På landsplan er priserne på lejligheder nu steget 53 procent de seneste fem år, og 66 procent siden priserne ramte bunden i 2009. Priserne ligger dermed 16 procent over niveauet fra den seneste pristop. Tager man højde for inflationen, ligger priserne stadig 2,3 procent under den seneste top, som var i midten af 00’erne.

Det her er ikke et københavnerfænomen. Det er et storbyfænomen, som vi også ser i London, Paris, Oslo, Stockholm og andre europæiske storbyer

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter

Dagens tal viser udelukkende, hvordan det går på landsplan, og der er ikke tal for de enkelte byer, men halvdelen af alle lejligheder ligger i landets to største byer.

- Det er bekymrende, at priserne på lejligheder fortsætter med at stige. Godt halvdelen af alle ejerlejligheder ligger i hovedstaden eller Aarhus, og det er derfor usandsynligt, at priserne skulle fortsætte op, uden at det samme gør sig gældende her, siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Boligøkonom: Vi frygter prisfald

Hun peger på, at noget, der stiger hurtigt, også kan falde hurtigt.

- Lejlighedspriserne er nu oppe på så højt et niveau flere steder i landet, at vi frygter, at de vil falde, når renterne igen begynder at stige, siger hun og minder om, at der også er væsentligt højere boligskatter på vej efter 2021:

- Det vil også være med til at presse priserne ned.

Videncenter: Vi formoder, prisstigninger stopper

Hos Boligøkonomisk Videncenter tager man prisstigningen på 53 procent over de seneste fem år mere køligt.

- Det er en stigning, der bliver kraftig, fordi du sammenligner med et lavt udgangspunkt. Det er en sammenligning med 2012, hvor krisen var på sit højeste. Derfor er der ikke noget underligt i, at priserne på lejligheder er steget 53 procent siden da, siger direktør hos Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen og tilføjer:

- Det, der vil være bekymrende, er, hvis de stiger 50 procent de næste fem år, men man må formode, at stigningen stopper, så vi ikke tilnærmelsesvis får noget, der minder om de nuværende prisstigninger fra 2017 til 2022.

"Stigninger skyldes urbanisering"

Han peger på, at priserne tilbage i 1990'erne var større end dem, vi ser nu.

- Og dengang havde vi ikke lave renter. Der er altså andet på spil end de lave renter. De lave renter betyder noget, men vi har tidligere set meget markante prisstigninger i København uden lave renter.

Ligesom i 90’erne, hvor flere købestærke boligejere flyttede til de gamle arbejderkvarterer efter byfornyelserne, mener han, at det i dag er urbaniseringen, der er med til at rykke priserne op.

- Det her er ikke et københavnerfænomen. Det er et storbyfænomen, som vi også ser i London, Paris, Oslo, Stockholm og andre europæiske storbyer. Den indre del af byen er blevet attraktiv i de store byer, siger han og peger på, at også forældrekøb er med til at flytte priserne op.