5 tips: Sådan sikrer du din formue inden dit bryllup
Hverken rådhuset eller kirken rådgiver om de økonomiske konsekvenser af et ægteskab, konstaterer ekspert.
Flere gifter sig, men færre sikrer sig, hvordan formuen skal deles ved en eventuel skilsmisse.
Derfor bliver mange overraskede over, at de skal dele formuen ligeligt mellem sig, når de bliver skilt, fortæller eksperter. For det skal de, fordi man automatisk får såkaldt fælleseje, når man gifter sig, hvis man ikke aftaler andet.
- I Danmark kan man blive rig af at gifte sig. Når man bliver skilt, får man det halve af den andens formue. Det oplever vi hele tiden. For den, der havde mest, da ægteskabet blev indgået, er der ingen ’kære mor’. Man deler det, man har, siger tidligere lektor ved Aarhus Universitet gennem 40 år, advokat Jørgen Grønborg og uddyber:
- Hverken kirken eller rådhuset vejleder om de økonomiske konsekvenser af et ægteskab. Derfor tror jeg ikke, folk ved, hvad de gør. Forståelsen af hvad formuefællesskab er, er ikke til stede. Derfor bliver der lavet for få ægtepagter, siger han.
Hos advokatkontoret Aumento oplever de hele tiden, at folk bliver overraskede, når de skal skilles.
- Når det går galt, er det noget, der har økonomiske konsekvenser i resten af dit liv. Du kan miste din opsparing eller din virksomhed, hvis du ikke har en ægtepagt, siger advokat hos advokatkontoret Aumento Søren Bang Monrad.
Efter et interview med Søren Bang Monrad har vi lavet fem råd om, hvornår du skal overveje at lave en ægtepagt. Få overblikket her:
1: Den enes formue er større end den andens
Har du eller din partner værdier, der er betragteligt større end den andens, kan det være en god ide at oprette en ægtepagt, der sikrer særeje for den del af formuen, der er større end den andens.
Opretter I en sådan ægtepagt, sikrer I, at ægtefællen med den større formue kan trække denne formue ud igen, hvis I bliver skilt.
Det mest ideelle er at oprette ægtepagten inden vielsen, så der er styr på det i det øjeblik, I bliver ægtefolk. Laver man ikke ægtepagten inden vielsen, er der ingen garanti for, at begge parter er interesserede i at oprette en ægtepagt efterfølgende, fordi fælleseje automatisk træder i kraft, hvis intet andet er aftalt.
2: Vær’ opmærksom på jeres pensioner
Rate- og kapitalpensioner bliver ikke delt ved skilsmisse, selvom man har fælleseje. Vil I være sikre på, at I begge kan forlade ægteskabet med lige store pensionsopsparinger, skal I derfor oprette en ægtepagt, der tager højde for dette.
Et eksempel kan være, at den ene i ægteskabet arbejder og sparer op til pension, mens den anden passer og opdrager børnene i en periode. Den arbejdende vil dermed få en væsentlig større pensionsopsparing. I denne situation kan I sikre at den, der går derhjemme eller den, der arbejder på nedsat tid, får del i den andens pension ved en eventuel skilsmisse.
Dette punkt er især relevant for par, der gifter sig i en ung alder.
3: Hvis den ene ejer en virksomhed
Hvis den ene i et parforhold ejer - eller er medejer af - en virksomhed, kan det være fornuftigt at oprette en ægtepagt med særeje for virksomheden.
Selvom virksomheden eventuelt ikke er så meget værd ved ægteskabets indgåelse, kan den sagtens blive det, som årene går.
Laver man ikke en ægtepagt med særeje for virksomheden, risikerer ejeren at måtte sælge den ved en eventuel skilsmisse, fordi virksomhedens værdi skal indgå i bodelingen.
Er virksomheden ti millioner kroner værd, skal ejeren betale den anden ægtefælle fem millioner kroner, hvis der ikke er et særeje for virksomheden. De penge kan ejeren måske kun skaffe ved at sælge virksomheden. Den situation kan undgås, hvis der er lavet en ægtepagt med et særeje, der gælder virksomheden.
4: Har I børn fra tidligere forhold
Gifter I jer på et tidspunkt, hvor I har børn fra tidligere forhold, kan I overveje at lave et såkaldt kombinationssæreje. Et kombinationssæreje sikrer, at den, der lever længst, kan tage hele sin formue ud inden bodelingen.
Kort sagt er det en måde, hvorpå I sikrer, at den længstlevende kommer til at få mest muligt af formuen efterfølgende.
I et eksempel, hvor hver af de to parter i ægteskabet er gode for en million kroner (der er i alt to millioner kroner i ægteskabet), vil den længstlevende komme ud med 1,75 millioner kroner. Uden kombinationssæreje står vedkommende kun med 1,5 millioner kroner.
Det skyldes, at vedkommende må udtage sin million krone inden bodelingen. Herefter bliver afdødes million delt i to. Den ene halvdel af millionen (500.000 kroner) går direkte til den længstlevende ægtefælle. Resten – den sidste halve million - bliver delt mellem ægtefællen (som får 250.000 kroner) og den afdøde ægtefælles børn (som deler 250.000 kroner).
5: Testamentér med særeje for dine børn
Hvis dine børn er gift, kan du i dit testamente sikre dig, at børnenes arv bliver særeje.
Arver børnene for eksempel 200.000 kroner fra dig, vil arven blive deres særeje, og dine børn skal dermed ikke dele de 200.000 kroner med deres ægtefælle, i så fald at dit barn bliver skilt.
Hvis der ikke er lavet særeje, skal dit barn dele det beløb, barnet arver fra dig med vedkommendes ægtefælle, hvis de efterfølgende bliver skilt.