Penge

Danske hjem bugner med brugt elektronik - kan være mange penge værd

Mere end hver fjerde mand ejer elektronik, de ikke bruger. Ofte er det gadgets som der er stor efterspørgsel efter.

Højttalere, tv, playstations og smartphones. Efterspørgsel på brugt elektronik boomer i øjeblikket, hvor danskerne skifter udstyr hyppigere og hyppigere.

Skat af solgte ting?

Du skal ikke betale skat, når du sælger dine private ting, hvis de er købt til eget brug.

Hvis du derimod sælger ting, som du har købt med henblik på at sælge dem videre, så skal du betale skat af fortjenesten.

Det har ingen betydning om det, du sælger, er nyt, brugt eller hvor længe, du har haft dem. Det afgørende er om de er købt med henblik på videresalg eller med henblik på privat brug.

Har du solgt ting, hvor fortjenesten er skattepligtig, skal du skrive fortjeneste i årsopgørelsens rubrik 20.

Vil du forskudsregistrere en fortjeneste, gør du det på forskudsopgørelsens felt 221.

Kilde: Skat

Det viser data fra dba.dk, hvor der blandt andet bliver søgt 180.000 gange på ordet ’iphone’ hver eneste måned.

Søgninger, der bliver lavet samtidig med, at antallet af smartphones i omløb er større end nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Hele 84 procent af de danske husstande har nu en smartphone, mens det kun gjaldt 33 procent for seks år siden.

- Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der bare kommer i nærheden af at blive udbredt så hurtigt som smartphones. Det er gået meget hurtigere med smartphones end med udbredelsen af andre store medier. For radio, fjernsyn og farvefjernsyn tog det årtier at nå ud i 84 procent af de danske husstande, siger medieforsker ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, til TV 2.

Når der lanceres nye modeller, ser vi en voldsom stigning i handel med brugte produkter. Både med iphones, men i høj grad også med spillekonsoller

Sofie Holden Lund, kommunikationschef hos dba.dk

Masser af brugt elektronik der ikke bliver brugt

Oven i det har 27 procent af den mandlige del af befolkningen elektronik derhjemme, som de ikke bruger. Det gælder for 18 procent af kvinderne, viser en undersøgelse fra dba.dk.

- Når der lanceres nye modeller, ser vi en voldsom stigning i handel med brugte produkter. Både med iphones, men i høj grad også med spillekonsoller som for eksempel playstation, siger kommunikationschefen hos dba.dk, Sofie Folden Lund, og peger på, at såkaldte Sonos-højtalere også er blandt de mest efterspurgte med 38.000 søgninger hver måned.

Derudover bliver der søgt 51.000 gange på Macbook og 31.000 gange på det gode gammeldags tv hver eneste måned.

Herunder kan du se, hvad en række populære gadgets typisk står til på dba.dk.

Smartphonen er lynhurtigt blevet uundværlig for mange. Se de tidligere gadgets, der lynhurtigt fandt vej til vores hjem.