Jesper gav op 48 timer inden tvangsauktionen - men så kørte en rød stationcar ind i indkørslen
Jesper Formann købte en murermestervilla med sin kone, Aase, og sammen stiftede de en lykkelig familie. 25 år senere er han to døgn fra at miste alt.
Den voksne mand sidder på sengen i sit soveværelse. Hånden ryster let. Han er nødt til at tage en pause.
Nu er de her igen – minderne om alt det gode, der var den gang.
Børnene, Asger og Trine, der kom til verden i dette værelse. Minder om det lykkelige og uproblematiske familieliv med hustruen Aase.
Gode minder som lige nu får Jespers liv til at føles endnu mere elendigt.
Soveværelset ligger på 1. etage i det røde murstenshus. I stuen nedenunder ligger brevet på bordet. Brevet, som har sat Jesper i gang med at pakke sit liv ned i flyttekasser og tage skjorterne ud af skabet i soveværelset for sidste gang.
Jesper må i gang med at pakke igen, for der er ikke noget at stille op.
Brevet har stirret Jesper i øjnene de seneste par dage. Det er et brev fra Retten i Svendborg. Indholdet er alvorligt.
Om 48 timer vil han miste huset, hvis der ikke sker et mirakel.
Jesper slukker smøgen og går ned i stuen. Han magter ikke mere den dag.
Huset har været hans i et kvart århundrede. Han kender hver centimeter af murermestervillaen, og tanken om at skulle sige farvel til de røde mursten og mange minder er simpelthen ubærlig.
Historien om Jesper er historien om, hvordan en enkelt begivenhed kan ændre alt, og hvordan hele grundlaget for en tilsyneladende tryg tilværelse kan forsvinde med ét slag. Hvordan livet kan ramle for en veluddannet mand, der til sidst ikke tør åbne sin egen postkasse af frygt for det, der ligger og venter.
Indenfor begynder Jesper igen at pakke sine ejendele ned.
Udenfor er det som om, at vejret afspejler Jespers humør. Himlen er novembergrå så langt øjet rækker.
Men der er noget under opsejling.
Hvis Jesper gik ud til vejen, ville han i det fjerne kunne se en rød stationcar nærme sig. I bilen sidder en kvinde, der har en besked, der vil vende op og ned på hans liv.
Den perfekte opvækst
For at forstå, hvordan Jesper er havnet i den situation, han står i, skal vi skrue tiden tilbage.
Det stod nemlig ikke i kortene, at Jesper skulle ende i problemer, da han og hans kone, Aase, for 25 år siden faldt for huset i den lille by Pederstrup nær Ringe på Fyn.
Parret kunne se rigtig mange muligheder i huset - en solid rødstens murermestervilla af ældre dato.
Vel var tapetet grimt, men man kan udrette meget med en malerrulle. Så de sprang til og købte.
- Der blev revet vægge ned og køkkenet blev renoveret. Jeg trak selv alle vandrørene, fortæller Jesper om tiden dengang.
Da de køber huset, er det første barn på vej, og de vordende forældre drømmer om et idyllisk liv på landet med stor frihed og lige så stor tryghed. Asger kommer til verden oppe under de skrå vægge i soveværelset.
Fire år efter Asger kommer lillesøster Trine. Jesper husker det fortsat som det vildeste, han har prøvet.
- Veerne starter, og vi ringer til jordemoren, men hun er alene på afdelingen. Måske kan de sende en ovre fra Ærø. Men så går fødslen i gang, og jeg er helt alene om det. Jeg får en ny jordemor i telefonen: ”Du skal tage styringen, du skal lade som om du har styr på det”, er hendes råd. Og så kommer min datter ud i hurtigt tempo, husker Jesper.
Først herefter kommer hjælpen, men da har Jesper allerede dasket sin datter blidt i numsen, konstateret, at hun trækker vejret, og bundet en bomuldstrøje om navlestrengen.
Børnene vokser op i huset med røde mursten.
De leger i haven, der grænser op til vidtstrakte marker, og de færdes trygt i området, hvor alle kender alle.
Uvidende om de store omvæltninger, der er i vente.
- I min verden har mine børns opvækst været tæt på perfekt. Der har været tryghed og tolerance, siger Jesper, der selv går på universitetet og bliver cand. mag i etnografi og indvandrerstudier og engagerer sig i græsrodsarbejde.
- Hverken mit eller min kones liv har bygget på karriere eller penge. Børnene har været vigtigere, siger han.
Årene går stille og roligt.
Jesper har på det tidspunkt ingen anelse om, at det perfekte familieliv i huset ude på landet snart har en udløbsdato.
Intet varsler den kommende forandring.
Asger kommer i gymnasiet, og Trine afslutter folkeskolen.
- Pludseligt er børnene blevet selvkørende, deres venner bliver vigtigere, og de er ikke så meget hjemme. Så sidder vi der og kigger på hinanden, fortæller Jesper om sit og Aases forhold.
Lidt efter lidt begynder familieidyllen, der har hersket i så mange år, at krakelere.
Årstallet er 2010.
Hele omgangskredsen anser Jesper og Aase som uadskillelige soulmates, men i virkeligheden er der ikke længere så meget, der binder dem sammen.
Det er Aase, der tager initiativet. Til skilsmissen. Efter 25 års ægteskab er der ikke længere noget, der hedder 'Aase og Jesper'. For alle andre kommer det som lyn fra en klar himmel - bruddet, der især rammer familiens to børn.
- Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller sønnen Asger.
- Jeg fik et chok. Jeg kom lige hjem fra festival og troede, at jeg skulle sove, men det skulle jeg ikke. Trine og jeg skyndte os ud af huset og ud i haven, da de havde fortalt det. Vi forsøgte at forstå det. De havde skjult det så godt.
Trine fortæller, at forældrenes skilsmisse vendte det hele på hovedet:
- Jeg kom hjem på weekend (fra efterskole, red.), og da havde min mor flyttet alle sine ting. Vi havde en stor ramme med gamle familiebilleder med fars på den ene side og mors på den anden. Og så havde hun pludselig taget halvdelen. Det var enormt symbolsk.
Men for Jesper var det ikke kun symbolik. Noget var begyndt at vokse indeni Asger og Trines far.
Jesper køber Aase ud af huset og bliver boende sammen med børnene. På en opslagstavle kom forældrenes vielsesringe op at hænge på en lille nål.
- Så hang ringene der sammen. Nu skulle de ikke gå med dem mere, husker Asger om forældrenes brud.
Jesper kaster sig ud i tilværelsen som fraskilt far, og den første tid virker problemfri. Nærmest lykkelig.
På overfladen virker alt normalt, men sønnen Asger skal snart opdage, at der er noget helt galt med deres far.
En mandag morgen - noget er galt
Asger går i gymnasiet, og huset bliver en gæstfri ramme om først hans og siden også Trines ungdoms- og gymnasieliv.
Børnenes venner er altid velkomne, og Jesper nyder, når huset er fuldt af glade unge.
- Det har beriget mit liv med lykkestunder. Jeg var en del af deres fester. De spillede øl-bowling i baghaven, og hvis de ville holde julefrokost, så måtte de det. De ryddede næsten altid op efter sig, siger Jesper.
Asger husker også farens gæstfrihed i hjemmet i Pederstrup.
På det tidspunkt, var der ingen, der havde opdaget det, som familiefaderen bærer rundt på. Heller ikke Jesper selv.
- Der er åbent for alle mine kammerater og far er en del af det. Det har været et frirum. Der har altid været masser af kærlighed i huset, fortæller Asger.
En dag ender det hele. Brat.
Måske er det fordi, der bare er ikke så meget kærlighed tilbage.
Måske skyldes det, at Jesper er alene om det hele, men det bliver pludselig tydeligt for alle, at skilsmissen har ramt den venlige, bløde mand meget hårdere, end han selv troede.
- Pludselig ramlede det hele. En mandag morgen kunne jeg ikke komme ud af sengen. Det var en blanding af stress og depression, og jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg havde kørt på et stressniveau, jeg ikke havde erkendt. At ringe og sygemelde sig var en udfordring, siger Jesper.
Da Jespers depression rammer, er Trine stadig på efterskole. Der er kun Asger.
Han er hjemme den mandag morgen, hvor Jesper pludseligt ikke kan rejse sig.
- Da han fik depressionen, var jeg 20 år. Det var hårdt at se, at han ikke kunne rejse sig. Jeg måtte gøre alt. Jeg havde aldrig set ham sådan. Pludselig knækkede han.
- Vores roller blev vendt på hovedet, og jeg skulle passe ham og ikke omvendt. Jeg lavede maden og hentede træpillerne og alt det andet, han ellers plejede at gøre. Det var ekstremt hårdt. Jeg har virkelig lært min far at kende gennem det her, siger Asger.
Jespers nedtur er begyndt – en tur, der skal ende med, at han til sidst er 48 timer fra at miste alt, hvad han ejer.
Tilbage i huset i Pederstrup går hele familien en lang og svær tid i møde.
Væk er den trygge familieramme, de mange smil. Nu ligger Jesper syg, ramt af en depression.
Kun meget langsomt kommer han ud af mørket, mens situationen bliver værre og værre på en anden front. Jesper kan ikke finde et varigt arbejde og ryger på kontanthjælp.
- Det gør rigtig ondt. Det bliver svært at få økonomien til at hænge sammen. Da vi var gift, havde vi én indkomst til udgifter og én til at leve for. Nu havde jeg pludselig kun en – og en meget lille en af slagsen. Girokortene strammer til. Det er en ubehagelig oplevelse, husker han tilbage.
Der opstår en ny mulighed, da Jesper får job som sproglærer for flygtninge, men det ender som endnu en skuffelse.
Han mangler et certifikat, som han ikke har råd til, og derfor bliver han fyret. Og for at gøre ondt værre, så bliver den løn, han har modtaget, modregnet i Jespers kontanthjælp.
Så i to en halv måned får han ingen penge udbetalt. Han føler ikke, at han kan gøre noget.
- På et tidspunkt vælter det for mig. Jeg tør næsten ikke gå i postkassen og kigge på rudekuverter. For jeg kan ikke betale dem. Da jeg først kommer bagud, så bliver det fuldstændig uoverskueligt. Så må jeg bare give slip. Så må den tvangsauktion jo komme.
På nært hold oplever både venner og familie Jespers store nedtur.
Den røde stationcar bringer nyt håb
Fra en kærlig omsorgsfuld familiefar, til en skilsmisse og depression slog ham ud. Nu på kontanthjælp med regninger, der ikke bliver betalt, og en nagende angst for, hvad der venter i postkassen.
Jesper tager imod deres opfordring om at melde sig til TV 2–programmet ”Danskere på tvang”.
Det er her, vi møder Jesper første gang - med blot 48 timer til, at tvangsauktionen er en realitet.
Ude i Jespers indkørsel ruller en rød stationcar ind i indkørslen.
I bilen sidder gældsrådgiver Annette Wisborg.
Det er hendes første møde med Jesper. Han er i færd med at pakke sine flyttekasser, da hun ankommer.
På bordet i køkkenet ligger brevet fra Retten i Svendborg.
- Det er den korteste tidsfrist, jeg nogensinde har arbejdet under, siger Annette Wisborg, da hun og Jesper har sat sig ved spisebordet i stuen.
- Jesper er i en desperat situation. Med kun 48 timer til tvangsauktionen er tiden det allersværeste, siger hun.
Det er manden foran hende tydeligvis klar over. Overfor Annette Wisborg sidder en meget nervøs og berørt Jesper.
Annette Wisborg kommer med en god nyhed. Og en dårlig.
Gældsrådgiver Annette Wisborg har inden mødet med Jesper kontaktet kreditforeningen for at høre, om der kan findes en løsning – om de vil hjælpe - med så kort varsel.
Nu har hun et svar med til Jesper.
Den dårlige nyhed er, at Jespers gæld til kreditforeningen er uændret. Han skylder 10.839 kroner – penge som er umulige at betale ud af det beløb, han modtager i kontanthjælp.
Regningerne fra andre kreditorer hober sig også op og inkassofirmaer står også klar til at inddrive penge hos ham. Det er derfor afgørende, at Jesper nu får et arbejde, så han kan tjene penge til at afvikle sin gæld.
Gældsrådgiveren har også en god nyhed med til det første møde.
Jesper har fået mere tid. Kreditforeningen er gået med til at forlænge fristen for, hvornår de skal have deres penge.
Først om seks måneder skal Jesper betale sin gæld. Det betyder, at den forestående tvangsauktion om 48 timer er aflyst, og at Jesper ikke skal fylde mere tøj i flyttekasserne.
Problemet er dog langt fra løst. Uret tikker fortsat ned for Jesper.
Gælden hober sig op, og Jesper kan ikke med sin nuværende indtægt betale sine regninger.
Og forude venter nye problemer.
Det nye brev truer
Det er januar. Der ligger sne på taget, og det er en kold og mørk tid på mere end en måde.
Jesper har fået et nyt brev.
Det er endnu et brev en regning, der ikke blevet betalt. Denne gang er det elselskabet, der er afsenderen. De vil lukke for strømmen, skriver de.
For Jesper er beskeden lige så alvorlig som selve tvangsauktionen.
- Altså, hvis de lukker for strømmen, så går træpillefyret i stå, og det betyder, at vandrørene springer, og så bliver huset jo værdiløst. Og så sidder jeg tilbage med en gæld på 850.000 kroner uden at have noget at have den i.
- Det er noget rigtig skidt, altså at have sådan et brev her liggende. Ens verden er jo ved at bryde sammen. Hvad skal jeg gøre? Det kan godt være svært at sove om natten, siger Jesper.
Mens elselskabet truer med at lukke for strømmen, kæmper Jesper først og fremmest for at skaffe sig et arbejde. Men det er svært.
Et møde med en jobcoach afslører, at Jesper mangler struktur i sit liv. og de mange jobafslag giver ham det ene nederlag efter det andet.
Jobcoachens løsning er, at Jesper skal starte i ulønnet praktik for at få foden ind i nogle virksomheder.
Det vil måske give ham et arbejde på længere sigt, men her og nu mangler Jesper penge. Penge til elregningen, penge til de andre kreditorer og 10.839 kroner til kreditforeningen. Penge, som Jesper ikke har.
Jesper ejer ikke meget, han kan sælge, bortset et kært minde - en gammel togbane. Måske kan den indbringe de tiltrængte penge?
Togbanen legede han og Asger med, da Asger var lille. Det er også Asger, der er på besøg, den dag togbanen bliver taget frem igen.
Pludselig er stuebordet fyldt med skinner, lokomotiver og togvogne. Far og søn samler skinner. De fine, gamle lokomotiver kommer ud af deres æsker, og vognene bliver hængt efter.
Eftermiddagen går, far og søn leger med tog og timerne forsvinder. Det er som om tiden bliver skruet tilbage og lykken for en stund vendt tilbage til huset i Pederstrup.
Asger havde nok et sted drømt om, at han en dag skulle lege med toget sammen med sine egne børn, han drømmer om at få. Lige nu er det vigtigere at redde fars hus.
Togbanen indbringer 2.000 kroner. Det er slet ikke i nærheden af, hvad Jesper havde drømt om, og der mangler fortsat mere end 8.000 kroner, før Jesper kan betale sin gæld til kreditforeningen.
Truslen fra elselskabet spøger også. På dagen, hvor de vil lukke for strømmen, kommer kontanthjælpen ind på kontoen, og elregningen bliver betalt i sidste øjeblik. Men det betyder også, at der er andre regninger, der ikke bliver betalt.
Håbet om at redde huset svinder.
Men det skal snart vise sig, at hjælpen kan komme fra en helt uventet kant.
En uventet hjælp
Kreditrådgiver Annette Wisborg er igen på vej mod huset i Pederstrup nær Ringe.
Der er kun tre måneder til, at den nye frist, som Jesper har fået, udløber. Om tre måneder står han igen til at miste huset.
Med sig i tasken har Annette Wisborg derfor et nyt forslag til en løsning. Et forslag, der kan få afgørende betydning for Jesper.
Siger han ja, vil det betyde, at kan komme et stort skridt nærmere redningen af sit hus fra den truende tvangsauktion.
Annette Wisborg har indkaldt hele familien til et møde. For løsningen kan ikke stå alene. Kreditorerne puster Jesper i nakken, og uden et fast arbejde, får han ikke indtægter til at betale dem.
Familien samles i Jespers stue. Børnene, Asger og Trine, har sat sig siden af deres far i den gamle bordeauxrøde sofa.
Det er helt som gældsrådgiveren har planlagt det.
Hun har skaffet nogle penge, som Jesper har betalt for meget til sin a-kasse, men det er ikke nok. Der mangler stadig 7.000 kroner for at redde huset. Penge, som Jesper ikke har en chance for selv at skaffe.
Det er der dog andre i stuen, der har.
- Det bedste ved vores far er, at han har så stor kærlighed til verden, til os, til sine medmennesker, siger Trine.
Jesper ser på hende, mens hun taler. Han kan godt fornemme, hvad Annette Wisborg vil spørge både Trine og Asger om lige om lidt.
Det er ikke en rar følelse.
- Det er en lidt svær situation, for normalt er det jo ikke sådan, at det er børnene, der skal hjælpe deres forældre med økonomien, starter Annette Wisborg.
- Men vi har ikke andre muligheder end at bringe jer i spil, siger hun henvendt til Asger og Trine. De nikker.
Jesper siger ingenting. Han ser bare på sine to børn. Gældsrådgiveren stiller spørgsmålet for ham.
- Vil du kunne undvære 500 kroner de næste tre måneder?, spørger hun - henvendt til Trine.
For Jesper er det en svær situation. På den ene side er det ikke rart at bede sine børn om penge, men på den anden side har han ikke noget andet valg.
Det er dog et valg, som Trine ikke tager længe om at træffe.
Både hun og Asger elsker deres far på trods af hans økonomiske afmagt. De føler, at de har fået en masse gode værdier med ud i livet – og de vil begge gerne give ham noget tilbage.
Jesper er lettet.
Både Trine og Asger er parate til at støtte ham økonomisk og gøre den sidste forskel, som betyder at han kan beholde sit hus – deres barndomshjem – selv om de er unge, og ikke har mange penge.
Jesper er dybt, dybt rørt over børnenes vilje til at hjælpe. Han ville så gerne have haft, at situationen var anderledes. At han havde et arbejde og kunne betale enhver sit. Og lidt til.
- Jeg drømmer om at have penge til det ekstra, det ville være dejligt at kunne invitere børnene en tur syd på - eller bare ud at spise.
Et par dage senere sidder Annette Wisborg på sit kontor i Hillerød.
Foran hende ligger en bunke papirer.
Med børnenes bidrag kan hun langt om længe afværge Jespers tvangsauktion, men andre kreditorer rykker i ham fra alle sider.
Det er dyrt at være fattig.
- Når man har en økonomi som Jespers, som jo kan betegnes som fattig, så skal der ikke ret meget til, før ens økonomi vælter. Det kan være en tandlægeregning, en ekstra varmeregning eller noget andet uforudset.
- Jeg sidder her med en regning, hvor der er røget 100 kroner på i rykkergebyr og 600 i inkassoomkostninger. Og dertil kommer renter. Det løber hurtigt op, siger gældsrådgiveren, der går i gang med at lave aftaler med alle kreditorerne.
Flyttekasserne pakkes væk
Tre måneder er gået, siden den rørende dag i stuen, hvor Asger og Trine sagde ja til at hjælpe deres far økonomisk.
Det bidrag var afgørende for, at Jesper fik afværget sin truende tvangsauktion.
Jesper hus er fyldt med venner og familie. De fejrer, at Jesper dagen inden fik betalt sin gæld til kreditforeningen. Men de fejrer også Jespers 54 års fødselsdag.
- I går, da jeg trykkede på knappen og overførte pengene til kreditforeningen, var det ”pyhh” - en lettelse. Og klap på skuldrene til børnene fordi de hjalp, siger Jesper.
Jesper har fået ryddet op ude og inde sammen med børnene, flyttekasserne er sat væk, og huset er ved at ligne sig selv.
Ude i haven i Pederstrup på Fyn vajer flaget.
På jobfronten ser job-coachens strategi med ulønnet arbejde også ud til at virke. Jesper har indvilget i at komme i praktik som projektleder i Røde Kors, der skal starte et nyt værested op i nabobyen. Han kommer også på en vikarliste som handicaphjælper.
Der er alligevel håb forude for Jesper.