Penge

Danmark ramt af iskolde nætter – nu risikerer varmeregningen at ryge i vejret

Frostgraderne har bidt sig fast i Danmark. Kulden får danskerne til at skrue op for varmeapparatet, men det kan blive en dyr fornøjelse. Claus Fisker / Scanpix Denmark

Frostgraderne har bidt sig fast i Danmark. Kulden får danskerne til at skrue op for varmeapparatet, men det kan blive en dyr fornøjelse.

Termometeret har de seneste dage haft svært ved at kæmpe sig op over frysepunktet flere steder i landet. Vi har allerede haft vinterhalvårets første frostdøgn – 24 timer, hvor temperaturen aldrig sniger sig op på varmegrader.

Igen natten til lørdag fik vi en iskold nat. Koldest blev det i Roskilde, hvor man nåede ned på minus ni grader.

Den kolde tid får danskerne til at skrue op for varmeapparaterne, men varmen risikerer også at sætte fut i varmeregningen. Det er man bevidst om hos Rockwool.

6 nemme råd til at holde på varmen

  • Træk gardinerne og persienner for om aftenen. Det er med til at forhindre varmtab fra vinduerne. Træk gardiner fra om dagen.
  • Hold ensartet temperatur i huset. Det kan føles som træk i huset, hvis nogle rum er koldere end andre.
  • Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står foran en radiator, giver det mindre varme. Varmen får svært ved at fordele sig ud i rummet.
  • Brug et tæppe, tykke sokker eller vame sutsko. Hvis du fryser om fødderne, kan det føles meget kolderne.
  • Supplér med varme fra en elradiator.
  • Læg et tæppe eller andet for vinduer og døre, hvor det trækker.

- Alt for mange danskere lever stadig med træk og unødvendig høje varmeregninger i ældre huse, fordi varmen siver ud af vægge, lofter og vinduer, siger Marina Mazin, som er civilingeniør og ansvarlig for byggeteknisk afdeling hos Rockwool.

Huse og bygninger står for cirka 40 procent af energiforbruget i Danmark. Og der er penge at hente, fordi mange danske boliger har en dårlig energimærkning.

Penge at spare

Cirka 50 procent af de danske huse har energimærkningen E, F eller G. Energimærkning er blandt andet et mærke for, hvor god boligen er til at holde på varmen. Samtidig giver det et praj om, hvad det vil koste i varme-, el- og vandforbrug at bo i huset.

- Jeg vil sige, at et D-mærket eller E-mærket hus er acceptabelt. Men når vi begynder at komme længere ned, så mener jeg, at man bør gøre noget ved boligen. Et E-mærket hus er ikke ringe, men kommer man længere ned, så synes jeg, det er energispild, fortæller fagekspert hos Bolius Ole Vedsted.

Tilbagebetalingstid på efterisolering. Kilde: Bolius

Ifølge Ole Vedsted har de kolde nætter med garanti betydet varmespild fra dårligt isolerede huse. Bolius, som er Boligejernes Videnscenter, vurderer, at huse med energimærkningen E, F eller G mister cirka 40 procent af varmen gennem loftet og 30 procent gennem væggene. Og det er som at sende penge ud af vinduet sammen med varmen.

Alt for mange danskere lever stadig med træk og unødvendig høje varme-regninger i ældre huse, fordi varmen siver ud "

Marina Mazin, civilingeniør, Rockwool

Den vurdering er Rockwool enig i. Det er svært at sige generelt, hvor meget den enkelte boligejer kan spare ved at isolere. Men det er realistisk, at husejere kan spare 33 procent ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligst isolerede ydervægge, gulve og tag, mener Rockwool.

Alligevel kan den økonomiske gevinst for boligejere være meget lille, når man isolerer huset. Derfor skal man være opmærksom på, om det kan svare sig at efterisolere.

- Selvom et hus ikke udnytter varmeenergien ordentligt, så kan nogle gange ikke betale sig at investere i bedre isolering. Nogle forbedringer er først tjent hjem efter 15 år, og så kan det jo næsten ikke betale sig, forklarer fagekspert hos Bolius Ole Vedsted.