Jens havde alt, men mistede langsomt det hele - det startede med et opkald for 13 år siden
Økonomisk ruin truer Jens Nørbjerg, efter et liv med mange op- og nedture. Nu står han over for et vendepunkt. Spørgsmålet er, om det er for sent.
Der er stille på hospitalsstuen, bortset fra instrumenternes sagte bippen.
Lydene ude fra gangen trænger kun sporadisk ind.
På skærmene over sengen kan Jens følge med i sin søns tilstand. Det er svært for en ukyndig at tolke, hvad de mange kurver betyder, og Jens er dybt bekymret, hver gang kurverne bevæger sig, og der sker noget nyt.
De har altid været tæt knyttet sammen. Det er de også nu på Traumecentret i Aalborg. Far og søn. Jens og Joshua.
Joshua er kun 10 år. Han er først lige begyndt på livet, men nu er han faldet på sin cykel, og selvom han havde cykelhjelm på, er noget helt gruelig galt. Joshua ramte kantstenen med baghovedet. Nu ligger han i en dyb, dyb koma.
- Jeg sidder hos min søn og kan se, at det går den forkerte vej. Jeg kan se, at tallene stiger. Jeg tager ham i hånden.
Jens har siddet på hospitalsstuen i to dage, og han frygter det værste. Man hører så tit, at livet passerer revy i situationer som denne. Det sker også for Jens.
For et par dage siden fik han et telefonopkald. Det var begyndelsen på hans livs største nedtur.
Opturen
Det er altid gået stærkt for Jens. Han er en endog meget driftig landmand og har været det lige siden ungdommen.
Da han er i midten af 20’erne har han allerede rejst jorden rundt og taget en uddannelse til agrarøkonom. Han har også nået sig at gifte sig med Judy, og i 1993 køber han sin første gård. Samtidig får han fire børn – to af dem tvillinger.
- Vi fik fire drenge. Fire børn på fire år, siger Jens, der i de år i 90’erne tænker store tanker.
Selv om der ikke er gået mange år efter købet af den første gård, kigger han snart efter en ny. Han er kommet til at love Judy et nyt stuehus, så da der kommer en større gård til salg, slår han til.
- Jeg skulle altid have noget at stræbe efter. Jeg satte store mål, og når målet var nået, skulle jeg have et nyt. Og det lykkedes bare. Ligegyldigt hvad jeg rørte ved, så lykkedes det, husker han.
Jens tøver ikke med at betegne sin familie som lykkelig. Inde i huset regerer Judy, udenfor Jens. Og drengene er med ham ude i stalden og på marken.
- Det var et rigtigt familielandbrug. Begge tvillinger kunne køre landbrugsmaskiner, før de kunne kigge over rattet.
Ind i mellem taler Jens og Judy da også om, at det måske er lige på kanten at lade dem gøre det?
Jens’ energi kender tilsyneladende ingen grænser. Den travle bonde og far til fire drenge går ind i politik. Han bliver opfordret til at stille op for partiet Venstre, og i løbet af ingen tid sidder han som lokalformand og som en af egnens spidser.
Livet er travlt. Jens er en betydningsfuld mand på egnen og en succesrig mælkeproducent, familien bor i et nyt og lækkert stuehus, og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad det hele kan føre til.
Ulykken
Et telefonopkald – en helt almindelig dag – forandrer alt. Jens skal komme nu. Der er sket en ulykke.
- Joshua ligger bare på vejen og skriger. Han har ondt. Han kan ikke snakke. Han kan bare ligge og skrige. Jeg kunne se, at det blødte ud af hans ører. Det er ikke så alvorligt, siger ambulanceførerne. Men jeg syntes, at det så alvorligt ud, husker Jens fra ulykken.
De næste to dage skiftes Jens og Judy til at sidde ved Joshuas seng.
Joshua har slået hovedet slemt, og lægerne har fortalt, at hans hjerne hæver, og at hvis den hæver for meget, bliver det fatalt for den lille dreng.
- Jeg tager ham i hånden. Jeg står og siger farvel til ham. Jeg er ret sikker på, at han lige klemte min hånd. Jeg tror, at i hans underbevidsthed, så kunne han høre, hvad jeg sagde. Så sagde jeg ham tak.
Joshua klarer den ikke. Han når kun at blive 10 år.
- Ens hverdag kan blive ødelagt på et splitsekund, som Jens siger.
Jens får ret.
Med Joshuas død ændrer livet sig for den lykkelige familie, og 12 år senere er han som menneske bragt derud, hvor regningerne ikke bliver betalt, og hver dag er en kamp for at få mad på bordet.
Det er noget, der er sket for mange før ham, for hvert år rammes tusindvis af danskere af en tvangsauktion. Jens’ historie er fortællingen om en mand, der havde alt, men mistede det hele. Spørgsmålet er, om man kan vende tilbage fra dét - fra ingenting - hvis man får hjælp i rette tid?
For at forstå hvorfor det gik så galt, skal vi en rejse tilbage i tiden. Joshuas død var kun begyndelsen.
Smerten
Joshuas død forandrer livet helt for den travle landmand og lokalpolitiker. Drengene er ikke længere med i stalden. Lykken er forsvundet. Judy og han taler ikke om ulykken, og de taler overhovedet ikke om Joshua.
-Det ændrer mit liv, og det ændrer Judys og mit forhold. Det er der, det begynder at gå skævt. Jeg kunne slet ikke tåle, at hun nævnte Joshua. Jeg snakkede ikke med nogen som helst om min søn de næste fem år. Det gjorde simpelthen for ondt.
Jens kaster sig over arbejdet og går alene med sin sorg ude i stalden. Ind i mellem drikker han for at dulme smerten, og han er blevet bange for sat gøre skade på sig selv.
- Efter en måneds tid tog jeg mig selv i at kigge efter steder, hvor jeg lige kunne hænge et reb op. Jeg havde ikke kontrol over mig selv. Hvis ikke der havde været flere børn, så havde jeg ikke siddet her i dag. Men de tre andre havde stadig brug for deres far.
Situationen er dog uholdbar.
Familien er i krise, og hvis ikke der sker noget, vil den gå i opløsning.
- Min mor fortalte om en, hun kendte, der mistede en søn, og om, at der stadig blev snakket om det på egnen 30 år efter. Folk sagde, at de ikke havde passet ordentligt på deres dreng. Da vidste jeg, at vi måtte væk derfra, fortæller Jens.
Familien forlader den trygge hjemegn i Thy i håbet om, at såret efter tabet af Joshua kan blive helet. Livet skal gå videre og Jens sætter sig nye store mål – vel vidende at han bærer på en tragedie, der ikke er blevet bearbejdet og som æder kroppen op indefra.
I Herning finder Jens en stor gård på 100 hektar i nærheden af Herning. Der skal mange penge til for at købe den, men banken er med den driftige landmand.
Det tager kun et døgn at låne 18 millioner.
Jens begraver sig nærmest i arbejdet, investerer stort i malke-robotter og trods tragedien, beholder han sin stærke drivkraft.
- Jeg kunne gå på vandet. Alt, hvad jeg rørte ved, lykkedes.
I 2006 har han en vækst på 108 procent, og Jens får Børsens Gazellepris for at være den hurtigst voksende kvægproduktion i region Midtjylland. Han bliver inviteret til København, og højdepunktet er, da han spiser frokost med prins Joachim og de andre Gazelle-vindere.
- Vi kørte på 1. klasse med DSB! Der var rundstykker i toget på vej derover. Det er den eneste gang i mit liv, jeg har kørt på 1. klasse.
Sorgen
Jens er en succes set udefra.
På få år har han opnået det, som mange bruger et helt liv på og er tilbage på toppen. Men inde i ham hersker kaos. Han arbejder alt for meget, og han drikker alt for meget. Han ser kun familien i de få minutter, hvor han er inde og spise, og så er han ude i stalden igen.
Buen er spændt alt, alt for stramt, og det er kun et spørgsmål om tid, før den brister.
Det ved Jens og Judy godt.
I det stille længes Jens tilbage til dengang, hvor det hele var lidt mindre, og hvor der var lidt mere tid. Og så tager de en beslutning og sælger den store gård i Herning.
- Det var en befrielse. Gården var blevet et åbent fængsel. Jeg knoklede 24-7, i 365 dage om året med at passe 300 dyr alene.
Jens og Judy handler i tide og får solgt gården i Herning. Men uanset hvor forandrede de næste år skulle vise sig at blive, bærer Jens fortsat på en stor sorg, som dagligt bliver dulmet med alkohol.
Pengene fra salget af gården bliver både investeret i et husmandssted i Aulum med god plads til hele familien, og et hus i Spanien. Siden hen køber parret også en lejlighed i Alicante.
- Hvis man har nogle drømme, er det vigtigt at realisere dem. Vi havde jo fundet ud af, hvor kort livet er. Det er ikke sikkert, man vågner næste dag. Og vi drømte om et hus i Spanien, hvor vi kunne være sammen med familie, siger Jens.
Som landmandsfamilie har der aldrig rigtig været tid til ferie. Det bliver der lavet om på nu, hvor turen går sydpå flere gange om året. Familien holder også jul i huset i Spanien. Følelsen af nærhed er god.
Købet af huset i Spanien skal dog senere vise sig at blive en af de dårligste beslutninger i Jens’ liv.
Jens er blevet lønmodtager. Problemet er bare, at han stadig drikker.
Han har aldrig fået bearbejdet sorgen over sin døde søn, og det har konsekvenser.
- En rigtig mand viser ikke følelser. Viser ikke svaghedstegn. Helt tilbage fra barndommen har der været en forventning om, at jeg skulle være den bedste for at blive accepteret. For at være god nok. Og lige pludselig er man i hvert fald ikke den bedste længere.
Flere gange er Jens på vej i behandling for sit alkoholmisbrug, men hver gang fortryder han og vender om i sidste øjeblik. Da det endelig lykkes at nå frem til behandlingsstedet, bliver Jens lagt i seng og efter fem ugers Minnesota-behandling er han ædru.
Den værste udfordring er dog at rejse tilbage til Aulum og leve som ædru alkoholiker. Det er et krav, at Jens tre gange om ugen møder op i den lokale afdeling af AA (Anonyme Alkoholikere).
Jens, der indtil for nylig har været en af samfundets spidser og driftig landmand, skal nu ned og bekende, at han er alkoholiker.
- Det var virkelig grænseoverskridende. Første gang måtte jeg have noget beroligende for overhovedet at komme ind ad døren.
Da det endelig lykkes at komme ind til mødet i AA og få det sagt, får det en kæmpe betydning for Jens. For ikke alene holder han op med at drikke, han begynder også at tale om grunden til, at han drak.
- Vi sad en lørdag til middag, så begyndte jeg at græde, siger han med tanke på sin døde søn.
- Jeg var klar over, at det var et af de problemer, der skulle løses for at blive ædru.
Endnu vidste han ikke, at der ventede ham en ny nedtur.
Bruddet
I årene derefter holder Jens sig ædru. Han får arbejde på Siemens Vindmøllefabrik og trives med livet som lønmodtager. Han har tid til familien. De tager på ferie i Spanien, og der er håb om et godt liv igen, efter det smertelige tab af sønnen Joshua.
Hvad Jens ikke ved, er, at der venter afgørende forandringer forude. Forandringer der endnu en gang bringer ham helt ud til kanten.
Det er efteråret 2013. For Jens starter forandringen som smerter i armene og stærke hovedsmerter. Lægerne aner ikke, hvad der er i vejen med ham, og smerterne fortsætter. På arbejdspladsen Siemens bliver Jens forflyttet til et arbejde, der er mindre fysisk krævende, men til sidst er der ingen vej uden om en lang sygemelding.
Manden, der før i tiden kunne arbejde næsten 24 timer i døgnet, er sendt til tælling og går nu hjemme i huset i Aulum.
- Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg fejler. Jeg ved bare, at jeg har ondt, siger Jens.
Judy er vant til at se Jens som en nærmest hyperaktiv mand. Nu kan en simpel opgave som at skrælle kartofler sende Jens på langs i sofaen. Sygemeldingen tærer på det allerede hårdt prøvede ægtepar og bruddet er ikke til at undgå.
De bliver skilt. En ny nedtur begynder. Sygemeldingen koster nemlig ikke blot Jens ægteskabet, men også sit faste job.
I den første tid lever han af nogle forsikringspenge, og da de slipper op, sælger han sine aktier. Og lidt løsøre. Men på et tidspunkt er der ikke mere at tage af.
Heldigvis kender Jens nogle jægere, og der ligger et rådyr i fryseren. Og heldigvis har han træ på sin grund, som han kan save op og bruge til at varme huset op med. Men ellers er det svært at overleve.
For ikke mange år siden kunne han låne 18 millioner kroner til en stor gård. Han havde tre biler, tre motorcykler og penge på kontoen. Han har gennemlevet et tab af sin søn og kæmpet sig ud af alkoholens skygge.
Nu sidder Jens i Aulum, sygemeldt, uden indtægt og uden mad i køleskabet. Der er ikke penge til de mest basale ting, og oven i købet trækker banken penge til lån og terminer fra hans konto, der hver måned kommer i yderligere minus med mere end 12.000 kroner.
De uforklarlige smerter har drevet Jens helt derud, hvor det har kostet ham et ægteskab, og han ikke kan passe et arbejde.
Sådan har livet formet sig for Jens, da han endelig aner en vej ud af mørket. En vej, der til sidst leder ham på en rejse tilbage i tiden og til et helt andet land.
Uret tæller ned. De næste par uger bliver afgørende Jens.
Den sidste udvej
Efteråret 2015. Det er på dette tidspunkt, at Jens første gang møder finansrådgiver Poul Stubkjær. TV 2 søger deltagere til programmet ”Danskere på tvang”, og Jens har meldt sig.
Han har desperat brug for hjælp. Det kan finansrådgiver Poul Stubkjær se med det samme, da han går ind i Jens’ sag. To spørgsmål trænger sig på og gør situationen ekstremt vanskelig.
Hvorfor har Jens ingen indtægt? Og hvorfor er bodelingen med eks-konen Judy gået helt i stå?
- Problemet for Jens er, at han er blevet syg, og han kan ikke arbejde. Og så er der det helt usædvanlige: Han får ikke nogen penge fra det offentlige, siger Poul Stubkjær.
Situationen er gået i hårdknude og økonomien forværres hver måned, hvor banken trækker penge for Jens’ hus i Spanien. Et salg af det spanske hus vil kunne hjælpe Jens økonomisk, men der er store følelser på spil. Huset i Spanien rummer mange gode minder. Det er her familien har kunnet finde hinanden efter Joshuas tragiske død.
- Jeg tror aldrig, vi havde købt huset, hvis ulykken ikke var sket. Men pludselig blev det vigtigt at realisere de drømme, vi havde. Inden det blev for sent.
Jens har på få år mistet sin søn, sit gode helbred og sit ægteskab. Spørgsmålet er, om Jens kan sige farvel til huset. Og om det er nok til at redde ham?
I første omgang handler det om at skaffe Jens en indtægt. Herning og Ikast Kommuner kan ikke enes om, hvem der skal betale for den ydelse, Jens har krav på, mens man undersøger om han kan passe et job igen.
Midt i alle problemerne dukker pludselig en god nyhed op.
Jens har klaget over, at han ikke får penge, og får nu medhold. Efter et halvt år uden nogen form for indtægt, kommer der igen lidt penge på kontoen hver måned. Det er dog langt fra nok til at økonomien hænger sammen for Jens
Et større problem står i vejen. Efter bruddet med Judy, har Jens fundet en ny kæreste, Lea. Det har fået bo-delingen mellem det tidligere ægtepar til at gå helt i stå.
Måned for måned stiger underskuddet på Jens’ kassekredit, når banken trækker 9.500 for udgifterne til fast ejendom i Danmark og Spanien. Det er mere, end Jens får udbetalt fra kommunen efter skat.
- Der er ingen udsigt til, at vi kan snakke os til et forlig. Det er utroligt, at man kan være gift i 25 år og så ikke finde ud af at dele tingene, siger Jens.
Så huset i Spanien udgør et problem. Det er lige nu dét, der ødelægger Jens’ økonomi, og hvis han ikke får det solgt, bliver det umuligt for ham at beholde sit hjem i Aulum.
For at få sat skub i tingene laver finansrådgiver Poul Stubkjær en aftale med en af Hernings skarpeste skilsmisseadvokater, Ditte Schou Christensen. Hun er stærkt medvirkende til, at Skifteretten deler parrets bo. Aftalen bliver, at Jens beholder huset i Aulum og det i Spanien. Til gengæld skal han betale sin eks-kone Judy 150.000 kroner.
Det er dog lettere sagt end gjort. For hvordan skal en mand med en indtægt, der svarer til en kontanthjælp, skaffe 150.000 kroner?
Igen er Jens fanget. For at redde sit danske hjem, der risikerer at gå på tvangsauktion, skal han sælge sit spanske hus. Men for at kunne få lov til at sælge huset i Spanien, skal han skaffe 150.000 kroner.
Det lykkes dog efter svære forhandlinger at få Jens’ bank med på en aftale. I banken låner han pengene til Judy. Kravet fra banken er imidlertid klart: Gælden skal indfries inden et år.
Uret begynder at tælle ned. Om et par dage skal han træffe et afgørende valg.
Alicante
September 2016. Der er skyer for solen i det sydlige Spanien. Jens Nørbjerg er tilbage i Alicante og huset, der fortsat er en økonomisk klods om benet på ham.
Minderne trænger sig på, og selv om Joshua aldrig har været i huset, er det jo på grund af ham, at familien overhovedet købte det.
- Joshua fylder stadigvæk meget. Jeg tror ikke, vi havde fået det her, hvis ulykken ikke var sket.
Jens må overgive sig til tårerne og de følelser, han tidligere havde så svært ved at rumme. Han går rundt i huset og indprenter sig hvert eneste rum. Han står på terrassen og mindes familiestunderne der, i solen. Og han ser ud over bjergene. Til sidst trækker han skodderne for og lukker og slukker. Han får sagt et vemodigt farvel til en epoke, der er slut.
Jens har endegyldigt besluttet at sælge huset.
Det rummer minder, ja. Men det har på mange måder også været et økonomisk fængsel, og afskeden betyder, at Jens nu kan se fremad.
Hvert år ryger flere tusinde danskere ind i en tvangsauktion. Jens kan undgå det sidste skub ud over den økonomiske afgrund, hvis det lykkes ejendomsmægleren i Spanien at sælge hans hus inden for den frist på 12 måneder, han har fået af banken.
Men beslutningen om at sælge huset er også en lettelse for Jens. Han kan blive i huset i Aulum sammen med Lea. Og der vil også være andet i fryseren end rådyr, doneret af venlige jægere.
- Jeg har det rigtig godt lige nu. Jeg har det godt med at vi har fået styr på det og fået afsluttet et kapitel. Nu kan jeg starte et nyt kapitel med Lea, og det er jo en helt ny verden for mig, både familiemæssigt og arbejdsmæssigt.
- Jeg er kommet ud af det økonomiske fængsel, jeg var kommet ind i.