Penge

Tjek din kommune: Sådan kan din nye boligskat blive

Herunder kan du se, hvad en ejer af et typisk hus i din kommune kan forvente at få ud af regeringens nye udspil om boligbeskatning.

Regeringens forslag om ny boligbeskatning fra 2021 har en række konsekvenser for danskernes boligøkonomi. Både for dem, der allerede ejer et hus, og dem, der først køber et i 2021 eller senere.

Herunder kan du, der allerede ejer et hus se, hvordan Skatteministeriet forventer, at det nye forslag påvirker din økonomi hvert år fra 2021.

Beregningerne er lavet på baggrund af et typisk hus i den enkelte kommune.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Hvis formatet på tabellen er for bredt til, at du kan se det hele på mobilen, kan du se en bedre version ved at tilgå artiklen på din computer.

Nye ejendomsvurderinger

De nye ejendomsvurderinger vil fra 2021 være højere de fleste steder i landet. I hovedstadsområdet vil stigningerne være markant højere end på landsplan, vurderer Skatteministeriet.

De nye grundvurderinger

De nye grundvurderinger vil generelt være højere de fleste steder i landet. Det gælder især for grunde under ejerlejligheder.

Tilbagebetaling af for meget betalt skat

Mange vil få penge tilbage i skat, fordi de er blevet beskattet af en for høj vurdering i perioden fra 2011 til 2018. Det vil særligt gælde boligejere i landdistrikterne. For eksempel på Lolland-Falster, i Sønderjylland og det vestlige Jylland – disse boligejere kan vente at få penge tilbage.

Lavere skattesatser

Satserne på begge boligskatter (ejendomsværdiskatten og grundskylden, red.) foreslås at blive lavere i 2021.

To ud af tre boligejere vil få en skattelettelse på baggrund af de nedsatte satser, forventer Skatteministeriet. Resten – en tredjedel af boligejerne – vil komme til at betale det samme i boligskatter, fordi der indføres en såkaldt skatterabat, som du kan læse om herunder.

Skatterabat til hver tredje boligejer

Cirka hver tredje boligejer ventes at få en ekstra skatterabat, fordi de selv med de nedsatte skattesatser ville komme til at betale mere i boligskatter. Når nogle boligejere kan komme til at betale mere skyldes det, at deres ejendomsvurderinger ventes at stige så meget, at de i kroner og øre ville komme til at betale mere, selvom skattesatserne falder.

Men ingen nuværende boligejere skal betale mere, end de gør nu, og derfor har man indført denne særlige skatterabat for disse boligejere.

Aflyst grundskyld

Forslaget fra regeringen betyder, at mange boligejere skal betale meget mindre i grundskyld end ellers. Det vil især være boligejere i de store byer, der får aflyst de stigninger i grundskylden, de havde udsigt til.

I tabellen ovenfor kan du finde din kommune og se Skatteministeriets beregninger for, hvad regeringens forslag betyder for en ejer af et typisk hus i din kommune.

Herunder kan du se Skatteminister Karsten Lauritzen præsentere en del af det nye forslag.

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer regeringens boligudspil.