Penge

Simpel el-fidus: Sådan kan du spare kassen på din regning

Det tager kort tid at skifte elselskab - og en husejer med et højt forbrug kan spare op til 1.600 kroner om året, viser en ny undersøgelse.

Synes du også, at rudekuverterne fra elselskabet er lidt for mange, lidt for hyppige og lidt for høje? 

Så er der godt nyt.

En ny undersøgelse af elpriserne anno 2015 fra Energitilsynet viser, at der er mange penge at spare for de danske forbrugere, når det kommer til el. 

Der er nemlig ganske store prisforskelle på elprodukterne på det danske marked - og dermed store besparelser. 

Samtidig viser Energitilsynets undersøgelse, at de fleste danskere ikke aktivt undersøger, hvor de kan få den bedste pris på deres el.

Det kan være er en rigtig god forretning og en rigtig god timeløn.

Mads Lyndrup, kontorchef i Energitilsynet

Det forklarer kontorchef i Energitilsynet, Mads Lyndrup. 

- Alt for få danskere interesserer sig for deres elregning, og hvad de betaler for strøm. To tredjedele af danskerne har aldrig aktivt valgt et elprodukt. Og det er langt under 10 procent af os, som i løbet af året skifter elleverandør, siger han. 

Dansk Energi mener, at Energitilsynets beregninger er for optimistiske i forhold til, hvor meget privatkunder kan opnå ved at skifte elleverandør. De peger på, at en rapport fra Copenhagen Economics fra efteråret 2015 viste, at bruttoavancen for en elleverandør på en gennemsnitlig villakunde er på cirka 418 kroner. Derfor mener Dansk Energi, at det er urealistisk at gå ud fra, at kunder vil kunne spare fx over 500 kroner.

– De nye beregninger fra Energitilsynet er blandt andet baseret introduktionstilbud. Det betyder, at man skal skifte leverandør jævnligt og minimum en gang årligt og igen til produkter med introduktionstilbud for at fastholde fortjenesten, siger Lars Aagaard.

Det skal du gøre for at få den billigste pris

  1. Gå ind på www.elpris.dk og indtast dit forbrug. Her kan du sammenligne de forskellige tilbud.

  2. Tænk over dit forbrug og læg mærke til, hvor meget forbruget fylder i forhold til abonnementsprisen. Har du et lille forbrug, så skal du ikke vælge et produkt, hvor du betaler et relativt højt abonnement.

  3. Tag stilling til, om abonnementet skal være med en fast eller variabel pris. 

  4. Find ud af, om du synes, produktet skal være ’grønt’, eller om du vil støtte noget gennem dit abonnement. Enkelte abonnementer giver mulighed for netop det.

  5. Der er rigtig mange udbydere, der har et introduktionsstilbud, som giver billig strøm i en periode. Det er fint at bruge tilbuddene, men man skal være opmærksom på, at tilbuddene har en udløbsdato, og priserne kan stige.

  6. Hvis du vil sikre dig, at du altid har markedets billigste produkt – for dig - skal du sørge for at tjekke priserne hvert kvartal eller hvert halve år, men hvis du undersøger sagen én gang om året, er det også fint.

Rådene er udarbejdet på baggrund af et interview med Mads Lyndrup, kontorchef i Energitilsynet.

 

Op til 1.600 kroner at spare

Bor du eksempelvis i lejlighed, kan du spare mellem 160 og 270 kroner om året ved at skifte elprodukt. 

Bor du derimod i parcelhus og har et større forbrug, kan du spare helt op til 1.600 kroner ved at vælge et andet elprodukt. 

I grafikkerne herunder kan du se de regionale og boligmæssige forskelle på, hvor meget du i gennemsnit kan spare. 

Kan være en god timeløn

Rådet fra kontorchefen er derfor enkelt.

- Find og brug Energitilsynets prisundersøgelse på energitilsynet.dk. Gå ind på www.elpris.dk og vælg det produkt, som passer dig –  det kan være en rigtig god forretning og en rigtig god timeløn, siger Mads Lyndrup og fortsætter:  

- Det er dumt ikke at bruge de her ti minutter, det tager at få valgt et billigere produkt. Det er relativt overskueligt, og vi håber, at vi det gør det lettere at træffe et valg. Der er faktisk penge at spare.

Hvor meget af din elregning går egentlig til strøm?

Ren elprisGebyrer og afgifter
Træk i håndtaget for at give dit bud.Dit bud: 0 procent går til gebyrer og afgifter.
Se om du ramte rigtigt
Dit bud: procent
Det rigtige svar: procent går til gebyrer og afgifter.
Ren strøm
Elafgifter og moms
Transport
Abonnementer
Elprisen kan opdeles i fire hovedelementer: 1. Prisen på kommerciel strøm (ren strøm). 2. Abonnementer til leverandøren og netselskabet. 3. Betaling for transport af el samt betaling af tarif, der går til det overliggende elnet. 4. Afgifter og moms. Momsen udgør 20 procent, elafgifterne 38 procent og PSO-afgiften er på 11 procent.
Se fordelingen (5)

– Selvfølgelig er det en god ide, at man som kunde ser sig for og aktivt vælger, hvilket produkt man vil have. Men man skal bare ikke sætte næsen op efter den helt store økonomiske gevinst. Der er en række andre områder, hvor man med fordel kan sammenligne tilbud. Eksempelvis tilvalg af klimaprodukter, aftalevilkår, bindingsperiode og betalingsbetingelser, siger Lars Aagaard.Dansk Energi oplyser, at knap 70 procent af din elregning er skatter og afgifter, og at der derudover kommer en pris på transport af strøm oveni på 10-15 procent. Det er altså kun 15-20 procent, en mindre del af elregningen, der kan konkurreres om, nemlig selve råvaren el og abonnementsbetalingen til elhandleren.